Lørdag den 14 april var jeg til et bogblogger event om realisme i YA. Nu spørger du sikkert, hvorfor jeg var med til det, når nu jeg læser mest fantasy. Jo, ind i mellem kan jeg godt lide om overskride mine grænser, jeg har læst noget utrolig godt YA realisme, og eventet lød simpelthen så spændende. Og det var det virkelig også!

Julie har planlagt dette fantastiske event og Carlsen har lagt lokaler til, og sikker nogle lokaler <3 Jeg sad og savlede over alle bøgerne i deres bibliotek, hvor eventet foregik. I kan selv savle med på billederne i indlægget her. Jeg havde ikke taget mit kamera med, så tog billeder med min telefon i stedet, for I skal da ikke snydes for at se lidt bag kulisserne.

  Der var pyntet fint op, drikkevarer, snacks, goodiebags i et rum fyldt med bøger. Seriøst, Carlsens bibliotek er fantastisk. Jeg sad og sukkede over de smukke reoler flere gange.

Første punkt på dagsordenen var oplæg af Caroline Ørsum og Camilla Wandahl. Det var helt utrolig inspirerende at høre. Jeg har ikke læst noget af Caroline Ørsum før, men jeg er helt klart blevet inspireret til at læse mere af hende. De har begge skrevet en del hver for sig, en bog sammen og er ved at skrive endnu en sammen. De fortalte også hvordan de hver i sær arbejder, og det synes jeg altid er spændende at høre. Jeg skriver ikke selv, men jeg synes det er vildt spændende at høre hvordan forfattere skriver, specielt fordi der findes så mange forskellige måder.

Den næste på scenen var Nanna Nørh som fortæller hvordan redaktør arbejdet er. Dette var også virkelig spændende. Det er altid super spændende at høre, hvordan arbejdet bag foregår. Nanna Nørh er redaktør hos Høst & Søn, og står for deres YA litteratur.

Det næste punkt var forfatter Ditte Wiese og redaktør Kaya Hoff. De snakkede om rå litteratur. Kan litteratur blive for råt? Det mener de ikke, så længe de er et formål. Der blev også snakket en del om Ditte Wieses bog Provinspis. Jeg har endnu ikke læst den, men den skulle være ret rå, så det glæder jeg mig til. Synes du litteratur kan blive for råt? Jeg synes ikke der er nok rå-hed (er det overhovedet et ord? Haha), heller ikke i fantasy litteratur. Litteraturen blev også sammenlignet med film og tv-serier, som er en del mere råt end litteratur. Det er interessant, at der er den forskel på medierne. Som der blev nævnt: måske skyldes det at litteratur er tættere på? I film får man jo fodret det visuelle, hvor man selv skal forestille sig og danne billeder ved litteratur.

  Den næste på scenen var forlagschef hos Carlsen, Christian Bach, som fortalte om kommende udgivelser. Det var bare så inspirerende at høre ham fortælle. Man kunne virkelig mærke glæden og entusiasmen ved YA litteratur brænde igennem ved hvert et ord.

Det var en super fantastisk dag og enormt inspirerende. Det er altid fascinerende at komme om bag fascaden og se hvordan vores elskede bøger kommer til verdenen. Dagen blev sluttet af med en lækker goodiebag, som jeg viser indholdet af senere.

Der skal lyde en stor tak til først og fremmest Julie for at arrangere eventet, og de søde sponsorer. Gads ForlagTante TeCoolstuffForlaget BrændpunktForlaget CoboltHøst og Søn
Arnold BusckPeople’s Press

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.