I efteråret havde jeg et valgfag: American Horror Stories. Jeg elskede det fag. For det første skulle vi læse horror og så fik vi gang i nogle ret interessante emner og diskussioner. Vores underviser spurgte os under vores første time: What is horror? Det er et ret interessant spørgsmål, for i virkeligheden er horror forskelligt fra person til person. Selvfølgelig er der nogle ting der vil være gennemgående, men hvad nogen måske betragter som horror vil andre måske ikke.

SONY DSCDe færreste vil nok mene at Catching Fire er en gyser. Men tænk engang over princippet: En flok børn bliver tvunget til at slå hinanden ihjel for underholdning. Grundlæggende. Men det er jo ret makabert og for nogle mennesker vil det betegnes som værende horrifying. Det er en en gyser hvis man sammenligner den med Hostel, The Conjuring, Annabelle eller andre mere “almindelige” gysere. Jeg vil ikke selv betegne Catching Fire eller The Hunger Games som en gyser, men selve princippet bag kan jeg godt se ideen bag.

Buried er vel egentlig heller ikke gyser men mere en thriller (Måske er thrillere mere uhyggelige end gysere). For mig er det svært at forklare hvorfor Buried skulle kunne betegnes som en gyser uden at afsløre slutningen, hvis man ikke har set den. Jeg kan i hvert fald anbefale den – den er rigtig god!

Hovedsagligt findes der to slags gysere, for mig altså. Splatter film som Hostel og Saw. Der er jo egentlig ikke meget gys i dem, bare virkelig klamme blodige scener. Så har vi de psykologiske gysere (eller thrillere om man vil) som When a Stranger Calls. For mig er de langt mere skræmmende end de andre. Det er det snigende, ukendte og psykologiske der virkelig kan skræmme mig og få min puls op at køre.

Når alt dette er sagt, så vil jeg bare sige at jeg elsker gysere, specielt de mere psykologiske af dem og så ja, spøgelsesfilm. De er klamme. For det meste. Kan du anbefale mig en god gyser?

Hvordan har I det med gysere?

1 comment on “What is horror?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *