SONY DSC

Forfatter: Margaret Weis & Tracy Hickman | Original titel: Dragons of Autumn Twilight | Serie: Dragonlance: Chronicles #1 | Antal Sider: 570
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Hvis man er fantasy fan, kommer man næppe uden om Dragonlance. Jeg har dog ikke fået læst den før nu. Jeg har hørt meget godt om den, coveret er smukt, den lyder spændende og så er der drager med (jeg elsker drager!). Det tog mig virkelig lang tid at komme igennem den, jeg måtte endda også lægge den fra mig på et tidspunkt. Jeg har tror jeg har læst on / off i den i 3-4 måneder. Det er usædvanlig lang tid for mig. Nu vil nogen måske undre sig over, om det er fordi jeg ikke kunne lide den. Nej langt fra. Jeg var vild med den. Men det er ikke bare en lille let bog til en sen eftermiddag. Den kræver tid, fordybning og koncentration. Det synes jeg i hvert fald. Jeg havde ikke tiden. Eksamener og arbejde kom i vejen. Men nu har jeg fået den læst, og den var virkelig god.

Vi følger mange forskellige personer: Tanis, Sturm, Tasslehoff, Riverwind, Goldmoon, Flint, Caramon, Raistlin. Alt fra mennesker til elvere og dværge. Og så er der kendaren Tasselhoff Burrfoot. Han var nok min favorit. Han var så genial, hyggelig, sød og møghamrende irriterende. Jeg nød hvert et sekund med ham. Jeg kunne dog godt lide dem alle. Flint kunne jeg godt lide at følge. Mageren Raistlin var nok en af de mest interessante personer. Jeg elskede hele måden magien fungerede, hvordan den havde sin pris. Forskellen på Raistlin og Caramon, som var brødre. De elsker hinanden, men er så forskellige som nat og dag.

Personerne betyder ret meget for selve historien, der er mange af dem, men de spiller alle sammen en vigtig rolle. Selve historien nød jeg også. Det er dog også her den ene manglende stjerne skal findes. Historien var ikke kedelig. Langt fra. Men der var bare passager, hvor jeg ikke var helt så opslugt. Jeg kedede mig ikke, men jeg var heller ikke ovenud glad. Jeg kunne godt lide da de var i ruinbyen og mødte bulperne (Mener jeg nok de hed) og mere bestemt en bestemt ved navn Bupu. Hun var seriøs genial, jeg elskede hende. Derudover elskede jeg virkelig dragen Khisanth. Hun var ond og magtfuld, og ja, så elsker jeg bare drager. Hun var virkelig awesome.

Jeg er virkelig glad for Dragons of Autumn Twilight, selvom det ikke bliver en ny favorit. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, selvom det dog skal være når tiden til fordybelse er der.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *