29243438

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Red Queen | Serie: Red Queen #1 | Antal Sider: 400 | Genre: Fantasy
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber.Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne.Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.

Rød Dronning er utrolig hypet. Jeg har dog gerne ville læse den, fra jeg hørte om den første gang. Den lyder simpelthen bare så spændende! Jeg skruede dog mine forventninger ned, allerede inden jeg fik bogen, for når noget bliver hypet så meget, ender man ofte med at blive skuffet. Men det blev jeg heldigvis ikke!

Jeg blev opslugt af bogen stort set fra første side. Aveyard skriver virkelig godt, sproget er let og flydende, og siderne vendte nærmest sig selv. Handlingen er virkelig spændende, og bliver langsomt bygget op. Præmisset for bogen er utrolig spændende, og virkelig godt udført! Der er så mange tråde og man sidder hele tiden og gætter med.

Jeg kunne rigtig godt lide Mare. Hun virker realistisk, fordi hun er bange og laver fejl. Nogle af fejlene er så ret dumme. Der er specielt en, hvor jeg nærmest sad og råbte af hende. Det viste sig også, at jeg havde ret. Jeg kan ikke fortælle hvad, uden at afsløre handlingen. Jeg synes specielt hun er lidt dum, fordi hun bliver advaret op til flere gange, og hun burde bruge sin sunde fornuft. Men udover det, så kan jeg virkelig godt lide hende. Jeg kan også godt lide Prinserne, fordi de også er realistiske og samtidigt så vidt forskellige.

Jeg elsker hele ideen, med det politiske spil. Det giver historien et fantastisk twist, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre i historien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *