23513970Forfatter: Veronica Roth
Original titel: Four: A Divergent Collection
Serie: Divergent #0.1-0.4
Antal Sider: 320
Genre: Dystopia
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
Mange kender til Science Fiction-serien “Divergent” af Veronica Roth, og denne udvides nu med “Divergent Four: “Tobias’ fortællinger”.

“Divergent Four: “Tobias’ fortællinger” handler om Tobias, som man møder i Divergent – Afvigeren”. Det er en fantastisk karakter, som nu får sit helt eget liv. Historien er fortalt fra hans synsvinkel og kommer ind på alle de skelsættende begivenheder i hans liv. Hans baggrundshistorie kortlægges og man får en helt ny forståelse for ham.

Dette er en unik bog, der både er et supplement og en afrunding af den populære serie, der også er filmatiseret

Min mening:
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg virkelig ikke kunne lide Allegiant – som i overhovedet ikke. Så jeg har været lidt modvillig til at starte på denne. Men tanken om at det “blot” er en samling noveller gjorde det lidt bedre. Jeg blev samtidig lovet at stemningen fra den første bog ville komme tilbage, og så har jeg altid godt kunne lide Four.

Stemningen er ganske rigtig tilbage, som den var i den første bog. Det er virkelig rart. I de fire noveller følger vi Four, fra han skifter faktion, da han er aspirant og bagefter hvor han er instruktør. Jeg kan virkelig godt lide at høre tingene fra hans synsvinkel, i starten har det intet med Tris at gøre, der følger vi kun Four, og møder et par andre kendte ansigter fra den første bog. Handlingen var rigtig fin, hverken for meget eller for kedelig. Jeg kunne virkelig godt lide at lære mere om Four og Marcus’ forhold, som jo har en stor rolle i Four’s historie.

Der var to ting jeg ikke var helt vild med, som også gør at jeg ikke kan give bogen seks stjerner. Skrivestilen. Jeg kan ikke huske om det er den samme som i den første bog, det er simpelthen for længe siden at jeg har læst den, men den blev en smule akavet ind i mellem, og kunne ikke drage mig fuldstændig ind i handlingen så jeg glemte alt. Det andet der irriterer mig lidt er Four. Han er en smule ynkelig til tider. Ja ja, jeg ved godt han har haft en hård barndom og kæmper med mange ting, men engang i mellem blev det for meget. Og hans følelser for Tris udviklede sig en tand for hurtigt og føltes lidt kunstigt.

Udover de par småting jeg ikke brød mig om, kunne jeg virkelig godt lide bogen. Jeg kunne også godt lide de små scener til sidst, fra den første bog, hvor man ser tingene fra Four’s synsvinkel i stedet for Tris. Alt i alt en rigtig god afslutning på serien. Allegiant er jo egentlig afslutningen, men jeg vælger at se denne som afslutningen, for den er meget bedre!

1 comment on “Veronica Roth: Four – Tobias’ Fortællinger”

  1. Hej. Det er fordi, at jeg er i fuld gang, med at læse Four, og jeg må sige, at den er ret god. Men jeg sidder fast et sted, og jeg føler ikke, at jeg kan komme videre, uden noget mere forklaring, som jeg måske håber, at du måske kan hjælpe mig med. Det er i side 64, hvor Amar introducerer aspiranterne ind i frygtscenerisalen, hvor han forklarer til Eric, som var blevet nysgerrig omkring frygtsimulationer. Han siger at serumet går ind til hjernen, og får frygten til at vokse. Og så forklarer han yderligere; “ i modsætning til egenthedsprøvens simulation, vil du være klar over, at det, du ser ikke er virkelighed.” Og dét er netop mit problem. Han siger, at det man ser i frygtsceneriet, ikke er virkeligt, men når jeg husker tilbage til Tris’ tid, så virkede både hun, og aspiranterne skræmt over simulationerne. Jeg føler ikke rigtigt, at dette giver mening for mig, og jeg har brug for noget mere forklaring omkring det. Håber, du kan hjælpe mig, så jeg kan læse videre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *