Forfatter: Veronica Roth | Original titel: Carve the Mark | Serie: Carve the Mark #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Så kom der en ny bog fra Veronica Roth, forfatteren bag Divergent trilogien. Jeg har et lidt ambivalent forhold til Divergent, jeg elskede den første, kan overhovedet ikke huske den anden og hader den sidste, så jeg var ret spændt på hvordan Dødens Mærker ville være. Specielt fordi jeg har set en hel del dårlig omtale af den. Men jeg blev bestemt ikke skuffet.

Jeg kan ikke snakke så meget om al den kontrovers der har været, for så meget har jeg ikke fulgt med, men jeg vil prøve en smule. Dødens Mærker har fået en del høvl for at være racistisk, på grund af de to folkeslag. Efter at have læst bogen kan jeg ærlig talt ikke se det, og nogen gange føler jeg lidt at folk bare fisker efter noget negativt. Men hey, så meget har jeg heller ikke gravet i al det. Det andet den har fået høvl for er ‘selvskade’ på grund af dødsmærkerne. Det ene folkefærd laver mærker i armen når de slår nogen ihjel. Jeg kan godt se at nogen måske kan tolke det derhen af, men igen… kulturer og folkeslag er bare forskellige, og uden at vide så meget om historie, vil jeg stadig vædde på at nogen kulturer har gjort lignende i tidernes løb. Men hvad ved jeg. Der jeg vil hen med alt dette… Hvorfor fisker man efter ting? Jeg har set mange andre der heller ikke kan finde de racistiske ting og så videre i bogen. Hvorfor ikke ‘bare’ læse bogen for underholdning og for en god historie? Men nu skal dette ikke blive til et debat indlæg.

Jeg kunne godt lide Dødens Mærker, men jeg elskede den ikke. Jeg ved ikke om den er bedre end Divergent. Den er helt sikkert bedre end de efterfølgende. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den og læse den næste og sidste bog. Jeg synes Roths skrivestil var en anelse tungere i denne end i Divergent. Mere moden måske? Jeg kunne rigtig godt lide vores hovedpersoner, Cyra og Akos. Jeg var nok mest vild med Cyra, hun var virkelig interessant og tilpas anderledes end andre kvindelige hovedpersoner. Det kunne jeg godt lide! Akos skulle jeg lige vænne mig til. Det jeg til gengæld virkelig elskede vil Dødens Mærker var deres evner. Det var virkelig unikt og fedt!

Dødens Mærker er virkelig en god bog, en bog som har fået en noget hård start, som jeg ikke synes den fortjener. Det er langt fra den bedste bog jeg har læst, og selvom den var en anelse tung at læse nød jeg den alligevel. Jeg glæder mig til at læse den næste bog. Har du læst den?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *