I dag rejser jeg til Irland, eller skulle jeg sige hjem til Irland? (Det kom jeg faktisk til at sige til min mor, da vi snakkede om turen – når jeg skal hjem til Irland).

Jeg glæder mig helt ufattelig meget. Det er min femte gang, og jeg føler virkelig at jeg skal hjem. Jeg elsker det land. Turen blev faktisk planlagt for cirka et år siden, da forfatteren Karen Marie Moning (som er en af mine ultimative yndlingsforfattere), bekendtgjorde at hun ville fejre hendes kommende bog i Dublin! Normalt er det altid i USA, så jeg blev virkelig glad! Det er lidt nemmere og billigere at tage til Irland. Vi købte flybilletter allerede i maj, og jeg bookede hotel i nogenlunde samme omgang. Arrangementerne med forfatteren er fra fredag til søndag, men vi tager allerede afsted i dag for at tilbringe lidt tid i Irland, når nu vi alligevel er der. Vi har planlagt et par dagsture ud i naturen, samt andre godter. Jeg laver en masse indlæg om turen når jeg kommer hjem, så det håber jeg I har lyst til at læse. I mellemtiden kan I smutte hen på min instagram og twitter (link i højre side), hvor jeg vil opdatere løbende.

1 Comment on Turen går til Irland

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.