Forfatter: Trudi Canavan
Original titel: Magician’s Apprentice
Serie: Magikerens Lærling #1
Antal Sider: 302
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Han befamlede Tessia og begyndte at løsne hendes tøj.
Hun fik gåsehud af afsky over hele kroppen.
Det dunkede i hendes hoved som var det ved at sprænges.
Væk! Væk! Forsvind! tænkte Tessia, og følte en voksende kraft inden i sig.
Kort efter lød et rungende brag og et flammende lysskær fyldte rummet …

Min mening:
Vi starter stille og roligt her, med at følge Tessia’s liv som healerens assistent og datter. Hendes far er byens eneste healer, og kan ikke klare sig uden en assistent. Tessia elsker at hjælpe sin far, og drømmer om, selv at blive healer, men tingene går ikke som hun gerne vil. For det første er det ikke vel anset at en kvinde er healer – selvom hun faktisk er rigtig dygtig, for det andet har hendes mor andre planer for hende – læs mand og børn. Og sidst men ikke mindst, så bryder Tessia’s magiske evner ud, og ændre hele hendes tilværelse.
Tessia er en klog ung pige, hvilket også bliver beskrevet, både ved hjælp af at hun kan læse og skrive, og så stiller hun hele tiden spørgsmål til sin lærer, baron Dakon. Hun stiller relevante spørgsmål, hvilke måske ikke altid lige er så nemme at svare på. Hun er også ret årvågen, og lader sig ikke gå på af diverse ting, f.eks. Jayan’s fjendtlighed. Hun kan ikke forstå, hvorfor han er sådan, men giver igen af samme skuffe. Jayan kan jeg godt lide, selvom jeg nok skal grave det lidt frem, for han gør det ikke altid lige nemt for en, synes jeg.
Baron Dakon er også en person der er værd at nævne, han har en stor rolle specielt for Tessia, da han er hendes magi lærer. Han er sød, rar og venlig, uden at være naiv eller dum, og det er helt klart en fordel, og en ting, der gør at jeg kan lide ham endnu mere.
Vi befinder os i et middelalder samfund, fyldt med magi. Og det elsker jeg. Jeg har læst sådanne bøger før, og elsker simpelthen hele universet det er bygget op om. Canavan skriver utrolig godt og flydende, hvilket gør bogen nem at komme igennem, og også nem at leve sig ind i hele verden, selvom den faktisk ikke er realistisk. Hvem kan helt seriøst sammenligne sit liv med en fra et middelaldersamfund, hvor der endda fandtes troldmænd og troldkvinder?
Navnene kan jeg faktisk også godt lide, det er ikke almindelige navne, som vi ville se i dag, og så hører vi jo om to forskellige lande: Sarkana og Kyralia, og navnene er endda bygget forskelligt op, an på om vedkommende er fra Sarkana eller Kyralia. Det synes jeg er ret fedt, for i virkeligheden ændre navnenes opbygning sig jo også an på hvor man kommer fra (I det store hele)
Der er fart over feltet, uden at det går for hurtigt, så man ikke længere kan følge med.

2 comments on “Trudi Canavan: Tessia”

  1. Jeg får helt lyst til at læse dem igen 😀
    Bøgerne er virkelig fede, det er nogle af de bedste troldmands bøger jeg har læst, (udover Harry Potter self) har du alle 3?

  2. Ok, nu er det nok – nu ryger den bog altså på min ønskeliste! Nu har jeg tænkt på det SÅ mange gange uden at gøre noget ved det, men det her var dråben. Jeg MÅ læse den 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *