12034813Forfatter: Trudi Canavan
Original titel: Magician’s Apprentice
Serie: Magikerens Lærling #3
Antal Sider: 250
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Tessia (#1), Invasionen (#2)

Det handler den om:
Imod dem kom den sarkanske hær.
En enkelt skikkelse trådte frem fra sarkanernes rækker, og Tessia krøb sammen som om hun frøs.
Takado.
Hun så igen hans lystne grin for sig og forstod hvor heldig hun havde været med at slippe levende fra mødet med ham.
Bare jeg havde dræbt ham i stedet for kun at slynge ham tværs gennem værelset.
Hvor meget sorg og ødelæggelse
kunne det ikke have sparet os for …

Krigen raser stadig mellem Kyralia og Sarkana og depotstenen, som kan lægge alt øde, falder i de forkerte hænder

Min mening:
Tredje og sidste del af Trudi Canavan’s fantastiske serie. Jeg er helt vild med den serie, dog kunne jeg bedst lide den første bog. Ikke at jeg ikke kan lide denne, for det kan jeg. Men jeg synes der mangler et eller andet. Den første bog handlede stort set kun om Tessia, men hun er til gengæld næsten ikke med i denne, og det savnede jeg virkelig. Og når hun endelig var med, virkede hun en smule flad. Til gengæld var jeg helt vild med Stara, som vi allerede stiftede bekendtskab med i bog nummer to. Hun er en fantastisk person, lidt som Tessia var i starten af serien.
Depotstenen spillede ikke en så stor rolle som jeg havde forventet. Jo den var da med, og er da vigtig for historien, men når nu den står nævnt på bagsiden, havde jeg troet, at den ville være mere med i historien og betyde meget mere.
Selve sproget er lige som i de foregående, dejlig let og flydende, uden at blive al for let. Men selve historien manglede et eller andet, og jeg kan ikke rigtig sætte finger på, hvad det var den manglede, men et eller andet gjorde den. Der var ikke rigtig noget uforudsigeligt i historien. Den var i hvert fald ikke helt lige så god som de to foregående. Desværre. Men de forhindre mig absolut ikke i, at skulle læse resten af Canavan’s bøger. Hun er en god forfatter, og jeg glæder mig meget til at læse mere.

1 comment on “Trudi Canavan: Opdagelsen”

  1. Tak 😀 det var også rigtig hyggeligt. Men jeg er nu glad for at det kun er en gang om året, med alt det mad. Har du selv været på en?

    Jeg vil gerne være med, men jeg ved ikke om jeg kan være med på den, med en bog på et andet sprog end dansk, da jeg ikke har læst en eng bog før. Har overvejet at læse den første af Harry Potter, så der kunne jeg måske prøve den af 🙂 Hvad mener du med Dystopisk?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *