Forfatter: Trudi Canavan
Original titel: Magician’s Apprentice
Serie: Magikerens Lærling #2
Antal Sider: 246
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Tessia (#1)

Det handler den om:
„Se, hvad du kan gøre for staklen, men det skal gå hurtigt,“ fik Tessia ordre til.
Tessia trak på sin magi, lukkede mandens sprængte blodårer og føjede hans brækkede knogler sammen.
Men allerede inden hun var færdig, vidste hun at det var håbløst.
Magien kunne ikke binde flænset væv sammen længe nok til at helingsprocessen satte ind.
Det må kunne lade sig gøre, men på en anden måde, sagde Tessia til sig selv …

Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia.
Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

Min mening:
Vi fortsætter med at følge Tessia, Jayan og Dakon i deres mission på at drive de onde troldmænd fra Sarkana ud af Kyralia. De går meget langsomt til værks i starten, men det gør ikke noget, for der er en masse politik med i spillet, om at de ikke bare kan slå de onde troldmænd ihjel, for det vil starte en ond cirkel og en krig. Men efterhånden som handlingen skrider frem, bliver tingene mere makabre, og troldmændene må skride hårdere til værks.
Jeg nyder stadig at følge vores troldmand og hans to lærlinger. Specielt Tessia kan jeg godt lide, hun er frisk og kamp beredt. Selvfølgelig er hun bange, men hun er ikke den typiske ungpige i nød, og det kan jeg rigtig godt lide.
Som noget nydt følger vi en ny pige i denne bog, Stara som er barn af en Sarkansk troldmand og en mor fra Elyne. Hun bliver grueligt skuffet da hun endelig kommer til Sarkana og skal bo hos sin far. Det er ikke som hun havde forventet og håbet, og hendes far er langt fra som hun havde forestillet sig, det samme gælder hendes bror. Der ligger nogle valg for hende, som hun må træffe hurtigt, men hun har svært ved at se motiverne bag, og hvilke konsekvenser de vil få i sidste ende.
Takado er lige så kold og kynisk som i forrige bog, og ser sig langt hævet over kyralierne. Hanara’s, som er Takado’s slave kan jeg også godt lide at følge, de tanker han har, når han betragter sin Herre, er præcis som jeg kunne forestille mig, at de ville være i virkeligheden.
Kort og godt – en rigtig god bog og serie, og jeg glæder mig meget til at læse den sidste del i trilogien, og Canavan’s andre serier.

1 Comment on Trudi Canavan: Invasionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *