Jeg vil ind i mellem lave en top 5 over bøger inden for et eller andet emne. Indlæggene kommer ikke på noget bestemt tidspunkt. Har I ideer til emner, så skriv gerne en kommentar.
De kommer i uvilkårlig rækkefølge

Bøger jeg kæmpede mig igennem

18068623Den Skjulte Broder af J. R. Ward
Jeg kan ikke huske om jeg rent faktisk var lang tid om denne, men nøj hvor skulle jeg kæmpe for at læse videre. Jeg har ellers elsket de andre Black Dagger bøger, men lige denne var jeg ikke fan af. Det skyldes de to hovedpersoner: Butch og Marissa. Jeg kan simpelthen ikke døje dem, og det har jeg ikke kunne fra det øjeblik jeg mødte dem.

19443829Amerikanske Guder af Neil Gaiman
Denne bog er ikke som sådan dårlig, den er bare virkelig virkelig underlig. Jeg måtte kæmpe mig igennem den, fordi jeg havde svært ved at finde rundt i det hele, og den engang imellem blev en tand for spøjs. Men der var alligevel et eller andet der holdt mig fanget, selvom jeg følte det tog flere år. Tror det er en kombination af selve historien og Gaiman’s skrivestil.

17909764Den Evige Nat af Guillermo del Toro & Chuck Hogan
Nøj hvor denne bog dog skuffede. Her er det udelukkende handlingen der trækker ned og gjorde at jeg måtte kæmpe mig igennem den. Jeg var fristet til at kyle bogen ud af vinduet, men jeg måtte lige finde ud af, hvad det hele endte med. Men den tog godt nok et par drejninger jeg ikke var særlig stor fan af. Virkelig ærgerligt, når den første nu var så god.

reservatetCamp 41 – Reservatet af Patrick Leis
En ret kort bog, som jeg havde det virkelig svært med og som kostede blod, sved og tårer at gennemfører. Jeg elsker ellers zombier og alt hvad der har med zombier at gøre, men ikke denne. Handlingen var ok, lidt langsom. Skrivestilen, sproget og opsætningen var det værste ved denne, og ødelagde hele bogen. Ærgerligt.

21399905Fornyeren af Veronica Roth
Denne måtte jeg også kæmpe mig igennem. Jeg elskede den første, og den anden var lidt ligegyldig. Men denne? Handlingen var ret kedeligt synes jeg. Jeg følte ikke jeg kom nogen vegne, og der var gået noget tabt fra den første bog. Og så er der slutningen, det kæmpe store twist, som nogen havde spoilet mig, og derfor ødelagt det hele endnu mere. Øv.

2 comments on “Top 5 book struggles”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *