18458608Forfatter: Teri Terry
Original titel: Fractured
Serie: Slated #2
Antal Sider: 299
Genre: Dystopisk
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Læs også: Slettet (#1)

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Det handler den om:
Kyla burde ikke kunne huske noget, fra før hun blev SLETTET, men flere og flere skræmmende minder dukker op, og hun begynder at tvivle på, hvem hun virkelig er.
Har hun været med i en oprørsbevægelse? Har hun deltaget i angreb mod ‘Lorderne’, som overvåger befolkningen og holder landet i et jerngreb? Eller er hun en ganske anden?
Kyla føler, hun lever i en verden af løgne og hemmeligheder, og der er ingen, hun tør stole på. Slet ikke systemet, som hævder, at hendes bedste ven og kæreste Ben, er død. Men er han nu også det?
Da Kyla konfronteres med en tiltrækkende og farlige skikkelse fra sin fortid, hvirvles hun ind i voldsomme begivenheder, som tvinger hende til at beslutte sig for, hvem hun vil være.

Min mening:
Jeg var ret spændt på fortsættelsen til Slettet, jeg var glad for den første, og jeg blev bestemt ikke skuffet over fortsættelsen.

Jeg elsker det nye sammenspil der er kommet mellem Kyla og den nye farlige skikkelse fra hendes fortid, Nick. Jeg kan rigtig godt lide Nick, han er rigtig væmmelig på den helt rigtige skurke-måde. Han er simpelthen så brutal og grusom, men gør tingene i en god mening, i hvert fald i følge ham selv.
Samtidig udvikler Kyla sig rigtig meget, om udviklingen altid er lige god, det er jeg ikke helt sikker på, og den kunne faktisk også godt være en smule forvirrende til tider.

Hele hendes følelsesregister til Ben bryder jeg mig ikke om. Det gjorde jeg heller ikke i den første. Det er gået alt for hurtigt, og virker alt for voldsomt, når man tænker på, hvor kort tid de har kendt hinanden. Alt for urealistisk.

Handlingen kunne jeg meget bedre lide end den første. Ikke at den første var dårlig, langt fra. Jeg kunne bare bedre lide denne 🙂 Der er ikke helt så mange aktion scener med, lidt flere end den første, hvis jeg husker rigtigt, men ikke så mange som i så mange andre bøger. Dog er det ikke noget der betyder det helt store, for jeg kedede mig ikke under læsningen.

En rigtig god fortsættelse, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den næste!

1 Comment on Teri Terry: Splittet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *