17608032Forfatter: Teri Terry
Original titel: Slated
Serie: Slated #1
Antal Sider: 316
Genre: Dystopisk
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag, meningerne er mine egne.”

Det handler den om:
Kylas hukommelse er blevet nulstillet, hendes personlighed er væk.
Hun er blevet SLETTET…
Styret hævder, at hun har været kriminel, og at de vil give hende en ny chance – hvis hun altså følger spillereglerne.
Men mod alle odds begynder fragmenter af ubehagelige minder at dukke op i Kylas bevidsthed.
Og hun er langt fra sikker på, at tingene er, som de ser ud, og at folk omkring hende taler sandt.
Hvem kan hun stole på?

Min mening:
En af mine nye yndlings genre er dystopi. Jeg synes det er spændende at se, hvordan forfattere kan bygge en fremtidig verden op, en dyster fremtid. Der er et eller andet der fascinerer mig, og så kan man sidde og være glad for sit samfund i dag, når man læser nogle af de mere makabre ting i den dystopiske genre.
Slettet overraskede mig positivt. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg forventede. Jeg havde høje forventninger, men heller ikke for høje, da jeg også havde læst nogle negative omtaler af bogen.
For mit vedkommende, kan man næsten dele bogen op i to dele. Første halvdel og anden halvdel. Første halvdel fungerede ikke helt for mig, det er også den del der trækker bogen lidt ned i karakter. Jeg synes det var for kedeligt, der skete ikke nok. Jeg sad i hvert fald ikke med den der følelse, af at jeg bare måtte læse videre, for at finde ud af, hvad der nu ville ske. Det gjorde anden del af bogen tilgengæld. Jeg ved ikke helt hvor det er at den ændre sig, men jeg var meget mere fanget hen mod slutningen, og længes nu efter næste bog. Jeg har i hvert fald mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber på at få svar på i næste bog.

Kyla er en interessant karakter. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal placerer hende. Jeg elsker hende ikke, men jeg hader hende heller ikke. Og for det ikke skal være løgn, så er hun heller ikke ligegyldig – hvis det giver nogen mening? Hun havde nogle egenskaber, som der irriterede mig lidt, jeg kan bare ikke rigtig komme i tanke om dem nu.
Mine yndlingskarakterer var nok hendes forældre. Det var i hvert fald dem der overraskede mig mest, men jeg vil ikke komme mere ind på dem, for ikke at komme med spoilers.
Ben, en anden der er blevet Slettet, irriterer mig en del. Tror det er hans personlighed, der ikke lige virker på mig. Men man kan vel heller ikke lide alle?

Selve konceptet med at man kan blive Slettet og starte helt forfra, som en tavle visket ren, kan jeg ret godt lide. Jeg synes Terry udnytter det ganske glimrende. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide lidt mere, om hvordan de gør det, så lidt mere konkret.

En rigtig god bog, hvor jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, og ser hvad den ellers kan bringe.

2 Comments on Teri Terry: Slettet

  1. Hej Sabrina (:
    Ved du noget om serien? hvad den næste bog hedder, eller hvornår den udkommer?
    eller kan man læse noget info om det et sted?

    Hilsen Rikke.

    • Hej Rikke
      Nej desværre ikke. Hold øje med forlagets hjemmeside, der vil info nok komme frem først om bogen 🙂
      Hilsen Sabrina

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *