22241387Forfatter: Teri Terry
Original titel: Shattered
Serie: Slated #3
Antal Sider: 288
Genre: Dystopisk
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 204
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Læs også: Slettet (#1), Splittet (#2)

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Det handler den om:
Med muligheden for at slette hukommelser og personligheder, har et fremtidssamfund, fundet en løsning på de mange unge kriminelle, men er det nu også optimalt?
Vi er med “Knust” nået til sidste del af Teri Terrys Science-Fiction-serie om pigen Kyla, der har fået fjernet sin hukommelse. Spørgsmålet er, om hendes hukommelse nu også er helt slettet, eller om skyggerne lurer i underbevidstheden. Stille og roligt dukker mørke minder op og Kyla kæmper for sin frihed og sit sind, i et samfund hvor hun bliver undertrykt.

“Knust” er en gribende og spændende ungdomsroman om tid, frihed, magt og tanker.

Min mening:
Jeg har glædet mig til denne bog lige siden jeg sluttede Splittet, jeg havde dog slet ikke forventet det jeg fik. Jeg var glad for den første bog, og toeren var meget bedre, treeren slog benene væk under mig.

Kyla får hele tiden rodet sig ud i nye farlige situationer og jeg kan ikke lade være med at have ondt af hende, for det eneste hun jo vil er at finde sin familie og finde ud af hvem hun er. Hun flygter med en ny identitet og kommer frem til sin destination, men her kommer der også fart over feltet. Hun opdager mange hemmeligheder som er farlige, forvirrende og knuser hende. Der bliver samlet en masse løse tråde op fra de forrige bøger.

Handlingen var super spændende, og der skete ting som jeg ikke lige havde forudset og enkelte som jeg havde. Der var fart over feltet, og Terry’s skrivestil er rigtig god og fangende. Jeg slugte denne bog på næsten ingen tid og elskede hvert eneste øjeblik af den. Den er meget bedre end de de to forrige bøger, og en perfekt afslutning på en rigtig god trilogi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *