Forfatter: Tara Hudson
Original titel: Hereafter
Serie: Hereafter #1
Antal Sider: 383
Genre: Paranormal
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Amelia er død og vandrer fortabt rundt ved floden hun druknede i.
Hun kender kun sit navn, og hun er usynlig for de levende, indtil hun en dag redder Joshua fra at drukne i floden. Han kan se hende, og de forelsker sig straks i hinanden.
Men en af dødsrigets tjenere har holdt øje med Amelia, og nu gør han, og det uhyggelige dødsrige krav på hende.
Amelia må finde ud af hvem hun er og hvorfor hun døde.
Var hun ond da hun levede?
Hører hun virkelig til i dødsriget?

Og kan man være død og forelsket i en levende?

Min mening:
Jeg var faktisk lidt spændt på denne bog, da jeg ikke lige har læst så mange bøger om spøgelser. Utroligt nok, faktisk. Og nu hvor jeg har læst denne, ved jeg så ikke hvad jeg skal skrive. Den var faktisk rigtig god, og det var mange elementer jeg godt kunne lide. Men jeg havde utrolig svært ved at blive fanget af den. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Amelia kunne godt irriterer mig lidt, og det kunne Joshua også. Mine to yndlings personer er nok Eli og Ruth. Jeg synes Joshua tog det lidt for pænt, det hele med at Amelia er død. Ja, jeg ved godt, at han havde oplevet nogle ting, men alligevel. Han burde altså have været lidt mere skeptisk efter min mening.
Jeg synes faktisk at Tara Hudson skriver ret godt. Men jeg er ikke overbevist om hendes jeg-fortæller. Jeg tror måske den havde været bedre, hvis det ikke var. Måske ville jeg have kunne lide Amelia lidt bedre? Ikke at jeg ikke kunne lide vores hovedperson, der var bare visse faktorer der generede mig. Såsom at hun er åh så speciel, men man får ikke rigtig at vide hvorfor synes jeg.
Den var god, men alligevel var jeg ikke helt solgt. Den var i hvert fald lidt for lang tid om at gå i gang, der var mere gang i slutningen, og det var da også den del af bogen jeg slugte hurtigst, altså de sidste 100 sider ca.
Jeg ved endnu ikke om jeg vil læse fortsættelsen – det tror jeg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *