Tag: Fantasy

Sally Green: Half Wild

25376147Forfatter: Sally Green
Original titel:
Half Wild
Serie: The Half Bad Trilogy #2
Antal Sider:
480
Genre:
Fantasy
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Carlsen

Det handler den om:
Nathan har langt om længe mødt sin far, Marcus, og fået de tre gaver, der gør ham til heks. Men han er stadig på flugt fra jægerne, og han må samtidig prøve at finde sin ven Gabriel og redde Annalise, der bliver holdt fanget af den magtfulde og farlige sorte heks, Mercury. Nathans søgen trækker ham ind i en uhellig alliance mellem sorte og hvide hekse, der sammen forsøger at bekæmpe jægerne, der på brutal vis har taget magten over Rådet for Hvide Hekse. Samarbejdet i alliancen plages af tvivl og mistillid, og Nathan befinder sig i en udsat position.

Men den største trussel mod Nathan er dog måske ham selv. Hvis ikke han kan lære at styre sin nyvundne evne som heks, kan det få katastrofale følger …

Min mening:
Det tog lige et par kapitler at komme helt ind i bogen, på grund af Sally Green’s meget specielle skrivestil. Den er virkelig speciel, og for mig, tager det lige lidt tid at komme ind i den. Bagefter kørte det hele som smurt!

Sally Green har en virkelig unik skrivestil, men den gør noget helt specielt for historien og personerne. Nathan er en virkelig interessant karakter, jeg elsker at følge ham. Derudover kan jeg rigtig godt lide Gabriel. Annalise er jeg ikke helt så vild med, heldigvis er hun ikke med igennem hele bogen. Jeg kan dog godt lide at personerne er så forskellige, og alligevel realistiske. Der er sorte hekse og hvide, og så blandinger som Nathan og dem der er halvt heks og fro (almindeligt menneske). Men de sorte er ikke bare sorte og de hvide ikke bare hvide, der er ikke nogen klar linje for godt og ondt, og det elsker jeg. Der er en helt tydelig gråzone, som jeg synes Sally Green demonstrerer så fint.

Når vi kommer til handlingen, var den rigtig god! I starten gik det måske en smule langsomt, men tog slutningen revanche for, for nøj en slutning. Og her har vi en virkelig stor cliff-hanger, som jeg er ret sur over, for nu skal vi vente et helt år på den næste bog!
Jeg forstår dog ikke helt fortæller stilen i det sidste kapitel (Som er det samme som 1 kapitel i den første bog) – hvor det skifter over til du fortæller i stedet for jeg. Det er en smule forvirrende.

Tamora Pierce: Alanna

20767544Forfatter: Tamora Pierce
Original titel: Alanna – The First Adventure
Serie: Song of the Lioness #1
Antal Sider: 191
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1983
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Alanna og hendes tvillingbror har store magiske evner. Men i modsætning til sin bror drømmer Alanna om at blive ridder.

Forklædt som dreng bliver hun page hos kongen af Tortall. Hun sætter alt ind for at klare sig – både i den hårde træning i våbenbrug, og i mødet med den overnaturlige verden der skænker hende sværdet Lynild – men som også kræver at hun møder dæmonerne i Den Sorte By …

Min mening:
Det er første gang jeg læser noget af Tamora Pierce, jeg har hørt en hel del om hende selvfølgelig, og havde ret store forventninger til Alanna, alle roser den til skyerne. Den levede desværre ikke helt op til mine forventninger.

Mit størte problem med bogen er egentlig længden. Den er super kort, alt alt for kort! Der var masser af handling og action, en smule for meget faktisk. Det gik så stærkt at jeg ind i mellem havde svært ved at følge med, det virkede forjaget og for hastet, hvilket er ret ærgerligt. Selve handlingen var egentlig spændende, men den kunne virkelig godt bruge lidt flere sider, så tingene kunne blive beskrevet mere og der kom flere små detaljer.

Jeg kunne lide Alanna og de andre karakterer, men igen fordi bogen var så kort, følte jeg aldrig at jeg virkelig lærte dem at kende, ikke engang Alanna som er vores hovedperson. Magien virkede ret spændende og jeg glæder mig til at læse mere om det og personerne i de næste bøger.

Jeg har helt klart tænkt mig at læse de næste – de står allerede på reolen. Jeg tror dog at jeg ville have elsket bogen meget mere, hvis jeg havde læst den da jeg var yngre.

Danielle L. Jensen: Hidden Huntress

24203777Forfatter: Danielle L. Jensen
Original titel: Hidden Huntress
Serie: The Malediction Trilogy #2
Antal Sider: 464
Genre: Fantasy
Forlag: Angry Robot
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner:

Læs også: Stolen Songbird (#1)

Det handler den om:
Beneath the mountain, the king’s reign of tyranny is absolute; the one troll with the capacity to challenge him is imprisoned for treason. Cécile has escaped the darkness of Trollus, but she learns all too quickly that she is not beyond the reach of the king’s power. Or his manipulation.

Recovered from her injuries, she now lives with her mother in Trianon and graces the opera stage every night. But by day she searches for the witch who has eluded the trolls for five hundred years. Whether she succeeds or fails, the costs to those she cares about will be high.

To find Anushka, she must delve into magic that is both dark and deadly. But the witch is a clever creature. And Cécile might not just be the hunter. She might also be the hunted…

Min mening:
Jeg har virkelig set frem til Hidden Huntress, lige siden jeg læste Stolen Songbird som var helt fantastisk. Hidden Huntress skuffede bestemt ikke! Første bog var udelukkende fortalt fra Cécile’s synspunkt. I denne bog bliver historien fortalt både fra hendes side og Tristan, hvilket jeg var virkelig spændt på! Danielle L. Jensen formår virkelig at skrive en god bog! Jeg er altid spændt på hvordan fortæller stilen fungerer når der er flere end én, specielt når det ikke har været sådan hele serien. I Hidden Huntress fungerede det fantastisk! Jeg havde intet problem med at finde ud af hvem der fortalte, uden at kigge ved kapitlet.

Jeg indrømmer gerne at jeg havde lidt svært ved at blive fanget i starten, og jeg kan ikke sige hvorfor. Måske savnede jeg sammenspillet mellem Cécile og Tristan. I slutningen af Stolen Songbird lykkedes det Cécile at slippe væk fra bjerget – såret. Vi følger hende nu i hendes forsøg på at finde Anushka og befri troldene, men det går ikke helt som hun havde håbet. Hun mødes med Tristan’s far, kongen, hvilket kun gør tingene mere kompliceret, og gav en smule mere spænding. Inde i bjerget følger vi Tristan og hans kamp mod hans far og Angouleme, som bliver mere og mere intens. I starten kunne jeg bedst lide at følge Tristan, det var virkelig spændende at se tingene fra hans synsvinkel.

Cécile leder med næb og klør efter Anushka, og opdager interessante ting undervejs, både om sig selv og andre. Ret tidligt i bogen får jeg en stærk fornemmelse af hvem Anushka er, for jeg tænker at det må være en vi kender. Det viste sig også at jeg havde ret, men det gjorde ingenting at jeg gættede det. Det var virkelig en hjerteskærende scene, da det blev afsløret, og jeg havde så ondt af Cécile.

Magien i bogen er virkelig spændende, der findes to forskellige slags, troldenes og heksenes magi, og de er ret forskellige men lige fascinerende og spændende! Jeg må nok indrømme at jeg bedst kan lide troldenes magi, den er virkelig fed!

I starten synes jeg ikke at der skete så meget, også derfor bogen “kun” har fået 5 stjerner. Men hen af vejen skete der mere og mere, det blev virkelig intens og jeg måtte bare vide hvad der så ville ske. Hele handlingen er bygget op om hvem Anushka er, og hvad der skal ske med hende, og efter den slutning kan jeg bare ikke vente på at læse den næste bog! Den slutter virkelig med en cliff-hanger fra den anden verden, og det er virkelig ondt, for jeg vil virkelig gerne have den næste bog nu.

Har du endnu ikke læst Stolen Songbird synes jeg at du skal komme i gang, det er fantastisk fantasy, der er virkelig godt skrevet og med nogle fantastiske personer i!

Sidsel Sander Mittet: Rent Blod

25258005Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Original titel: Rent Blod
Serie: Morika #1
Antal Sider: 322
Genre: Fantasy
Forlag: Facet
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Det handler den om:
På skoleøen Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas idealer for fred og tolerance. Deres fremtid ligger fast.

Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere tiders adelsvælde.

Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?

Eshri og Korau opdager snart, at intet er, som de troede…

Min mening:
Det første der tiltrak mig ved denne bog var helt sikkert coveret. Det er vildt flot, og jeg elsker virkelig skrifttypen til titlen. Rendyrket fantasy. Indholdet var også godt, men ikke helt så godt som jeg havde forventet.

Jeg kunne godt lide personerne. Jeg følte at forfatteren virkelig forsøgte at komme rundt om alle typer af mennesker. Der var dog ikke rigtig nogen af dem jeg forelskede mig i. Desværre. Det gør det så meget sværere at elske en bog. Men jeg tager hatten af for det store persongalleri.

Jeg var ret vild med verdenen. Noget af det første jeg opdagede var at der var et kort i bogen – jeg elsker kort i fantasy bøger! Jeg bladre ofte hen til det under læsningen og ser hvor i verdenen de nu befinder sig. Mittet har konstrueret en overbevisende verden både på Raudra og selve Morika. Handlingen var også god, men den havde nogle mangler, desværre. Jeg kan egentlig godt lide hele konflikten med de adelige der gerne vil tilbage til magten, men jeg synes det hele skete en tand for hurtigt i starten. Det virkede som om Mittet ikke vidste hvordan hun skulle starte problematikken og satte det lidt tilfældigt sammen. Det føltes en smule for kunstigt eller forhastet. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men jeg var ikke overbevist.

Sproget lider lidt samme skæbne for mig. For det meste var jeg ret glad for det, men så ind i mellem føltes det en tand for falsk og presset. Ind i mellem virkede dialogerne lidt for platte. Det virkede urealistisk når de andre drillede Korau fordi han er krigerlærling, altså ind i mellem var det selvfølgelig fint og naturligt. Men der var visse situationer hvor det slet ikke passede ind og Eshri kommenterede med at det var blevet en vane og de ikke kunne lade være, eller noget i den stil. Det fungerede slet ikke for mig.

Alt i alt var det en ganske udmærket bog, men jeg var ikke solgt desværre. Den havde meget potentiale, men haltede lidt for meget i handlingen og sproget.

Kristen Simmons: The Glass Arrow

15750874Forfatter: Kristen Simmons
Original titel: The Glass Arrow
Serie:
Antal Sider: 336
Genre: Dystopia, Fantasy
Forlag: Tor Teen
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
The Handmaid’s Tale meets Blood Red Road in Glass Arrow, the story of Aya, who lives with a small group of women on the run from the men who hunt them, men who want to auction off breeding rights to the highest bidder.

In a world where females are scarce and are hunted, then bought and sold at market for their breeding rights, 15-year old Aya has learned how to hide. With a ragtag bunch of other women and girls, she has successfully avoided capture and eked out a nomadic but free existence in the mountains. But when Aya’s luck runs out and she’s caught by a group of businessmen on a hunting expedition, fighting to survive takes on a whole new meaning.

Min mening:
Coveret til denne bog er helt vildt flot! Det var det første der tiltrak mig, samt bagside teksten. Jeg havde ikke hørt så meget om den da jeg købte den, så havde ikke de store forventninger til den. Det overraskede mig lidt at det ikke er en serie, men er en enkeltstående bog, og så er den ret kort. Men den var fantastisk.

Der var noget over skrivestilen der bare fangede mig med det samme. Derudover starter handlingen lige på og hårdt. Den starter i bogstavligste forstand med at Aya bliver jaget og fanget. Simmons har bygget en fantastisk verden op. Jeg var virkelig spændt, når der kun er denne ene bog og der ikke kommer mere. Men der manglede ikke noget. Der er forklaring på alt, men ikke lange forklaringer der trækker i langdrag. Jeg elskede at få forklaret alt i byen med de forskellige rangordner. The watchers er ligeud skræmmende, virkelig meget. The pips er virkelig sjove og underholdende. The drivers er mystiske og fascinerende. The virulent er noget helt for sig selv. Der er så mange lag, at det er utroligt at Kristen Simmons fik det med på så få sider.

Jeg kunne helt vildt godt lide Aya, eller Clover, hun er nok en af mine yndlingspersoner. Hun er stærk, men heller ikke for stærk. Man oplever hende være usikker og bange, men hun giver heller ikke op. Derudover er hun heller ikke ude på at redde hele verdenen eller styrte overmagten, hun vil bare gerne være fri igen og komme tilbage til sin familie. Kiran kunne jeg helt vildt godt lide. Jeg er virkelig fascineret over Simmons evner her, hun har kunne lave en så gennemført og virkelighedstro person der ikke siger et ord, men kommunikerer med kroppen. Det er fantastisk! Brax er sød og jeg knuselskede ham altså bare! Daphne var jeg aldrig vild med, specielt ikke i starten. Hen mod slutningen forbedrede hun sig, men jeg kom aldrig til at elske hende.

Der kom et stor plottwist jeg slet ikke havde forudset. Jeg ved ikke om jeg burde have forudset det, men det havde jeg ikke og det var fedt! Der var ikke hintet hen mod det, og det virkede heller ikke malplaceret, det fungerede bare! Mere vil jeg ikke sige om det.

Hele emnet ved denne bog var det der drog mig ind da jeg læste bagsiden. Det er et emne der virkelig gør mig sur, og der var også mange ting der fik mit blog op at koge, men det viser jo bare hvor god en forfatter Kristen Simmons er og hvad hendes skriveri kan gøre ved en! Jeg ville ønske at bogen havde været længere eller der var flere bøger, ikke fordi denne manglede noget, den var fuldstændig perfekt, men netop derfor – jeg vil gerne have mere!

Spoiler:
Jeg havde på fornemmelsen at Kiran ville tale, det var bare et spørgsmål om tid. Jeg elsker hans accent! Den fik mig til at grine op til flere steder! Det er genialt, også at Simmons fik den skrevet ned på papir på en naturtro måde.

Patrick Ness: Monster

Forfatter: Patrick Ness | Original titel: A Monster Calls | Serie: – | Antal Sider: 222
Stjerner:

Jeg har hørt om denne bog længe, men aldrig overvejet at læse den. Ikke før at jeg så at den bliver filmatiseret, og Liam Neeson skal spille monsteret. Så vidste jeg med det samme at jeg ville læse den. Jeg elsker Liam Neeson, så selvfølgelig skal jeg da se filmen, men jeg vil gerne læse bogen bag hvis det er muligt. Monster er blevet rost til skyerne, så jeg gik i gang med bogen med en del forventninger.

Det er en ret kort bog, med masser af illustrationer. Illustrationerne er en vigtig del af historien, og efter lidt tid begyndte jeg faktisk at holde meget af dem! De er anderledes, og jeg skal stadig vænne mig til illustrationer i en bog, men det var en fantastisk oplevelse.

Jeg kunne rigtig godt lide Conor, og jeg havde virkelig ondt af ham. Mormoren og faren var jeg tilgengæld ikke vild med. Mormoren virkede kold og fjern. Faren prioriterede sin familie i Amerika over Conor, hvilket jeg synes var forkert. Det var jo tydeligt at Conor havde brug for ham, men det var åbenbart ikke vigtigt. Ved nærmere eftertanke ligger der mere bag mormoren end lige umiddelbart. Hun står selv i sorg over sin datters sygdom, og skal pludselig passe på den unge Conor, som prøver at komme igennem situationen på sin egen måde.

Monsteret og Conor’s interaktion med det var virkelig fascinerende. Jeg synes det er utroligt at Patrick Ness har formået at få sådan en fantastisk historie og fantastisk budskab ind i så kort en bog. Jeg havde dog forudset hvad der ville ske efter de første par sider, og jeg havde ret. Men det gjorde ikke historien mindre fantastisk. Det er stadig så utrolig fantastisk udført! Jeg er dybt dybt fascineret over monsteret og hele historien generelt, og jo mere jeg tænker over den, jo vildere bliver jeg med den.

Monster er en hjerteknusende bog, men samtidig er den også utrolig smuk! Jeg glæder mig til at genlæse den en dag og se om filmen bliver lige så spektakulær som bogen.

Louise Haiberg: Revolution

24745376Forfatter: Louise Haiberg
Original titel: Udvalgt
Serie: Dæmondræberen #3
Antal Sider: 482
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Oprører (#1), Udvalgt (#2)

Det handler den om:
Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

Min mening:
Jeg havde virkelig store forventninger til Revolution. Tårnhøje. Jeg elskede de to første bøger, så jeg var virkelig spændt på hvordan trilogien ville blive afsluttet. Ville den få en ordentlig slutning eller en fesen? Jeg ville ikke have en afslutning, fordi det vil betyde farvel til Dominic og company (i hvert fald indtil genlæsningen), men alt skal jo have en afslutning. Jeg kan ikke garanterer at der ikke vil komme spoilers for Revolution i denne anmeldelse.

Lad mig starte med den ene lille ting der til tider gik mig en lille bitte smule på nerverne. Ordet køddragt. Der var enkelte gange hvor det kom lidt for ofte og det var irriterende, fordi det er et grimt ord, indrøm det bare 🙂 Men igen, meget passende når vi snakker om dæmoner. Når det så er ude af verdenen kan vi komme til alt det gode!

Skrivestilen og handlingen. Jeg elsker den. Haiberg formår virkelig at bygge et fantastisk univers op, og jeg både grinte, græd og bandede gennem bogen. Det er lidt af en bedrift. Der var en scene i starten, mellem Dominic og Tia og en dulle, som virkelig fik mit pis i kog. Jeg havde lyst til at smække Dominic en på hovedet. Godt at Tia gjorde det for mig. Selvfølgelig var der en god forklaring på hvad Dominic gjorde, og den var god, men han var stadig en røv. Da Dominic bliver hevet med ned til Helvede gik mit hjerte i stå! Jeg havde virkelig lyst til at skrive til Louise og spørge hvorfor? Hvordan kan du gøre det mod mig?! Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det, jeg læste videre og bed mig nervøst i neglene.

Den gradvise udvikling der skete med Dominic i Helvede var virkelig godt! Det skete ikke for hurtigt, og var derfor troværdigt. Lucifer var direkte skræmmende, jeg var spændt på om vi ville møde ham, det gjorde vi. Nu er jeg i hvert fald sikker på at jeg ikke har lyst til at møde ham ansigt til ansigt, haha. Tia voksede meget i denne bog. Jeg kunne lide hende mere og mere. Ikke at jeg ikke kunne lide hende før, men hun sagde mig ikke det store. Hun udvikler sig virkelig i Revolution og hun passer perfekt sammen med Dominic.

Benjamin mødte vi i udvalgt, og jeg kunne virkelig godt lide ham. Det kan jeg stadig, næsten endnu mere. Han er stadig vred, men han prøver virkelig at arbejde på det, og jeg kan stadig ikke lade være med at have ondt af ham. Han udviklede sig også rigtig meget, og hen mod slutningen skete der noget der virkelig ændrede ham, og det var simpelthen bare så fint. Og før det, da han tog med de andre ned til porten for Helvede, og han lige akurat ikke nåede at se Michael’s sande form havde jeg bare så ondt af ham.

Eddie og Tybalt. Hvor skal jeg begynde? Jeg elsker de to. Virkelig meget. Tybalt var simpelthen så herlig. Eddie kunne jeg også lide mere og mere, og jeg elskede hvordan hans historie med Dominic virkelig blev forklaret gennem flash-backs. I denne bog er de flash-backs virkelig kommet til sin ret og gået op i en højere enhed. Virkelig fantastisk!
Kæmpe spoiler: Da Eddie og Tybalt døde havde jeg lyst til at kyle bogen ad helvede til og alt mulig andet. Ej men. Først var jeg bare helt blank, og tænkte hvad? Hvordan og hvorfor kunne det ske? Det var så sørgeligt, og jeg var virkelig tæt på at græde (Jeg har stadig meget svært ved at græde ved bøger), men det var så tæt på. Da Slade og Dromeda døde, blev jeg ikke helt så chokeret, men det var stadig sørgeligt!

Revolution er virkelig en smuk afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden afslutning. Selvom den knuste mit hjerte, gik det hele alligevel op i en højere enhed. Da Lucifer opdagede at Dominic var ved at blive reddet, og hans reaktion, det var bare så fed en reaktion. Jeg fik et tydeligt billede i mit hoved. Fantastisk, og virkelig skræmmende. Dette kunne godt gå hen og blive min favorit af alle tre bøger. Oprører vil altid have en speciel plads, fordi det er den første og den der introducerede mig til hele universet, men Revolution var virkelig fantastisk! Det er nok en af de bedste afslutninger på en serie/trilogi jeg nogensinde har læst.

Alyson Noël: Nye horisonter

skaebnekald 4 cover.inddForfatter: Alyson Noël
Original titel: Horizon
Serie: The Soul Seekers #4
Antal Sider: 352
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Skæbnekald (#1), Ekko (#2), Mystikeren (#3)

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Daire Santos er den sidste søger – og den eneste, der har evnen og kraften til at forhindre Richterne i at udslette alle dem, hun elsker. Nu da hendes bedstemor er væk, og Cade er tilbage i Enchantment, har Daire intet andet valg end at tage sin skæbne på sig og føre an i kampen mod Richerne. Men hvad hvis det betyder, at hun er nødt til at ofre det menneske, hun elsker højest i hele verden?

Dace har Richterblod i årene og kæmper mod det mørke, der vokser inden i ham. Daire nægter at give slip på ham, men måske har hun slet ikke friheden til at træffe det valg.

Et monumentalt opgør tegner sig i horisonten … Er Daire og Daces kærlighed stærk nok til at sejre trods de overvældende odds, der er imod dem?

Min mening:
Jeg var desværre ikke helt så vild med denne bog som de forrige. Jeg ved ikke helt præcis hvad det var der gjorde bogen tung for mig, men der var noget der var anderledes end de andre, hele stemningen, men det er lidt svært at forklare. Men lad mig starte med de gode ting, for bogen var stadig god!

Jeg kan stadig godt lide hele universet og magien og indianerne. Det hele er virkelig spændende, og jeg elsker deres vejledere. Cade kan jeg også god lide. Jeg ved godt at han er den onde, men han er så gennemført ond. Jeg elsker at hade ham, han giver historien noget helt specielt. Dace er jeg lidt i tvivl om, jeg kan virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg synes om ham. Daire. Ja. For det første så irriterer hendes navn mig stadig, det minder så meget om Cade og Dace. Jeg bliver lidt forvirret. Nå men, jeg bryder mig faktisk ikke så meget om hende i denne bog. Hun er ynkelig og ligegyldig.

Den del der irriterede mig mest var kærligheden. Specielt i starten af bogen. Det handlede jo stort set ikke om andet end kærligheden. Kærligheden mellem Daire og Dace og Lita og Alex (Hvis det var det han hed?). Sorry, men det blev simpelthen lidt for meget, og jeg begyndte at kede mig. Det var også denne del af handlingen jeg ikke brød mig om, for jeg følte ikke at der var nogen handling, specielt  i starten. Ud over det, var handlingen god.

Skrivestilen var rigtig god, og den trak helt klart vurderingen op. Det var en fin afslutning på en god serie. Om jeg genlæser serien, det er jeg ikke helt sikker på, men jeg er glad for at have læst den. Coveret til denne bog er nok også det jeg er mindst vild med. Det er ikke grimt, men heller ikke så fantastisk som nogle af de forrige, specielt coveret til bog 2 Ekko.

Jenna Black: Sirensong

9720766Forfatter: Jenna Black
Original titel: Sirensong
Serie: Faeriewalker #3
Antal Sider: 312
Genre: Paranormal / Fantasy
Forlag: St. Martin’s Griffin
Udgivet: 2011
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Glimmerglass (#1)

Det handler den om:
When Dana is invited to Faerie to be officially presented at the Seelie Court, it’s no easy decision. After all, everyone knows Titania, the Seelie Queen, wants her dead. But Titania claims not to be the one behind the death threats; and her son, Prince Henry, makes the decision a whole lot easier when he suggests Dana might be arrested for (supposedly) conspiring with her aunt Grace to usurp the Seelie throne. So she and her father better do as they’re told . . .

The journey through Faerie is long—and treacherous. Dana thought it would be a good idea to have friends along, but her sort-of-boyfriend, Ethan, and her bodyguard’s son, Keane, just can’t seem to get along, and Kimber’s crush on Keane isn’t making things any easier. When a violent attack separates Dana from their caravan, the sexy Erlking saves her just in the nick of time . . . and makes it clear that he hasn’t given up on making her his own.

Arriving at Titania’s beautiful palace should be a relief. But Dana is soon implicated in an assassination attempt against Titania’s granddaughter, and is suddenly a fugitive, forced to leave her father behind as she and her friends flee for their lives. Will she be able to prove her innocence before the forces of the Seelie Court—or, worse, the Erlking—catch up with her? And will she save her father before he pays the ultimate price in her stead?

Min mening:
Det der ærgrer mig mest ved denne bog er bagsideteksten. Den afslører utrolig meget af handlingen, faktisk beskriver den de første 2/3 dele af bogen, og det ødelagde en smule af spændingen for mig. Øv øv øv. Når det er sagt, så kunne jeg virkelig godt lide handlingen, specielt hvis jeg prøver at ignorerer beskrivelsen fra coveret. Den er spændende, og så var det virkelig spændende endelig at få lov til at opleve Faerie. Dog synes jeg Jenna Black kunne have gjort det bedre. Ikke at den verden var dårlig, men den manglede ligesom bare et eller andet der gjorde den ekstra ordinær.

Dana kunne jeg godt lide, men ind i mellem blev hun irriterende og ligegyldig. Hendes far og the Erlking kunne jeg tilgengæld rigtig godt lide, begge to! De var vildt fascinerende at følge. Ethan og Keane kunne jeg godt lide, selvom de også kunne være en smule irriterende. Keane var nok min favorit. En ting der dog gik mig på nerverne helt vildt meget var konflikten mellem de to. For mig føles det mere som om forfatteren skulle have noget love triangle ind i det, og det er super ærgerligt. Spændingerne mellem de to fyre blev alt for kunstigt og irriterende.

En anden ting jeg godt kan lide ved bogen, og serien generelt, er magien. Den er super fascinerende, og jeg elsker den måde den er bygget op på. Alt i alt var det en super fin bog og fin afslutning på en god serie, selvom der var et par ting der irriterede mig. Det der trækker mest ned i karakter er bagside teksten samt konflikten mellem de to fyre.

Maggie Stiefvater: Jaget

23389286Forfatter: Maggie Stiefvater
Original titel: Hunted
Serie: Spirit Animals #2
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardback
Stjerner:

Læs også: Påkaldelsen (#1)

Det handler den om:
I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter. Men hvad hvis der fandtes en anden måde at påkalde et totemdyr på? En måde, der gav mennesket absolut kontrol over dyret? Og hvad hvis et ondskabsfuldt menneske blev indviet i denne hemmelighed – uden at kende dens mørke bagside? De fire helte er ved at finde sammen som gruppe og er stadig i gang med at lære hver deres totemdyr at kende. Men allerede nu skal de møde en frygtindgydendefjende, som vil gøre hvad som helst for at knuse dem!

Min mening:
Jeg var ret spændt på denne. Jeg har aldrig læst en serie hvor hver bog er skrevet af forskellige forfattere, og jeg udtrykte også min bekymring om dette under anmeldelse af Påkaldelsen. Jeg havde intet at bekymre mig om. Jeg kan ikke sige om det at bøgerne er oversat af samme person har noget at sige, men jeg var rigtig glad for den!

Det første jeg lagde mærke til var handlingen, der er meget mere aktion i denne og lige fra starten af. Der var ikke et øjeblik hvor jeg kedede mig. Skrivestilen er også rigtig god og fangende. Jeg er stadig helt vild med hele ideen om totemdyrene, jeg synes det er helt vildt fascinerende, også at de alle sammen er så forskellige og sammenspillet mellem menneske og dyr er forskelligt fra par til par.

De fire børn er alle vidt forskellige. Mine favoritter er nok Rollan og Abeke. Jeg elsker at følge dem og deres tankegang. Jeg kan også godt lide Conor, men engang i mellem synes jeg han var lidt for ynkelig, god og blød. Hvor i de tre andre børn, var der åbenlyse mangler og fejl, men jeg følte at Conor havde en tendens til at være lidt for perfekt. Meilin kunne jeg også godt lide, men hun irriterede mig også en anelse, jeg kan dog ikke sætte en finger på præcis hvad. Abeke kan jeg virkelig godt lide, hun prøver alt hvad hun kan at gøre tingene godt igen, selvom det ikke er nemt, og så elsker jeg sammenspillet mellem hende og Uraza og den nye lille sorte kat. Jeg elskede det!

Selvom jeg ikke er den største fan af Meilin, så udvikler hun sig helt utrolig meget igennem denne bog, mere end de andre. I første bog, og også en del af denne, bliver der ikke lagt skjul på at hun er irriteret over at have fået pandaen Jhi som sit totemdyr, men hun lærer langsomt at samarbejde med den bløde panda og det var helt fantastisk at følge.

Rumfuss var nok den del af bogen der irriterede mig mest, jeg synes han virkede ikke særlig gennemført og en smule latterlig, desværre. Jeg kunne virkelig ikke tage ham seriøst, og det er ærgerligt. Jeg kan ikke sætte en finger på præcis hvad der gør det, men jeg brød mig i hvert fald ikke om ham. Heldigvis er det ikke ham bogen handler om.

Første bog bar meget præg af at være en opbyggelse af hele universet, og det kan altid godt være lidt trægt, men denne gør det hele godt igen ved at være spændende og aktion fyldt! Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien og se hvad der sker med børnene.