Tag: Contemporary

Jasmine Warga: Mit hjerte og andre sorte huller

25504250Forfatter: Jasmine Warga
Original titel:
My Heart and other black holes
Serie:
Antal Sider:
277
Genre:
Contemporary
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Det handler den om:
16-årige Aysel tænker meget på at dø.
Hendes far har begået en frygtelig forbrydelse, hele byen taler om. Folk hvisker om hende bag hendes ryg, og hun føler sig ikke godt tilpas i sin mors nye familie.
Det er derfor, Aysel har planer om at tage sit eget liv, og der er kun ét problem – hun ved ikke, om hun har modet til at gennemføre det alene.
I et forum på nettet, hvor man kan finde en selvmordsmakker, møder hun Roman, en teenagedreng, der også er meget langt nede – og hun og Roman beslutter at tage herfra sammen.
Roman har allerede sat datoen. Der er kun 24 dage til.

En rørende og dramatisk historie til læsere af f.eks. EN FLÆNGE I HIMLEN.

Min mening:
Jeg havde aldrig hørt om denne bog før forlaget spurgte mig om jeg ville anmelde den. Lige til at starte med var jeg faktisk lidt i tvivl, det her er jo slet ikke min foretrukne genre, men jeg tænkte at jeg ville give den en chance, det er jo godt at læse noget andet ind i mellem.

Det er en ret kort, men utrolig rørende bog. Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at bogen ikke helt var min kop the, men bogen tager fat i et utrolig vigtigt emne, og den gør det faktisk utrolig godt. Jasmine Warga er modig, at hun tør skrive en så ærlig bog om selvmord og depression. Der var dog enkelte ting ved bogen, jeg ikke brød mig om, som desværre trækker ned i bedømmelsen.

Aysel. Jeg hadede hende ikke, hun sagde mig bare intet overhovedet. Hun træffer nogle ret dumme beslutninger, og jeg kan ikke altid følge hendes tankegang. Der var bare intet ved hende, der fik mig til at føle sympati, uanset hvor koldt det end lyder. Hendes mor kunne jeg slet ikke udstå. Det er som om Warga prøver at redde den ud senere, men det kommer aldrig til at fungerer og jeg forstår simpelthen ikke moren. Roman er nok min yndlingskarakter i bogen, jeg var ikke ellevild med ham, men han var klart den bedste og mest interessante.

Jeg kunne bedst lide den sidste halvdel af historien, den første føltes en anelse langtrukken, og jeg havde svært ved virkelig at komme ind i historien. Jasmine Warga har dog en virkelig fin skrivestil. Kan man godt lide bøger som En Flænge i Himlen og Som Stjerner på Himlen, så tror jeg den bog er den rette at læse. Jeg tror bare jeg må indrømme efterhånden, at denne type bøger ikke rammer mig på samme måde som så mange andre, men jeg kan bestemt se potentialet i dem og forstå hvorfor nogle elsker dem så meget.

Stephanie Perkins: Anna and the French Kiss

19508953Forfatter: Stephanie Perkins
Original titel: Anna and the French Kiss
Serie: Anna and the French Kiss #1
Antal Sider: 385
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Usborne Publishing
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
Anna is less than thrilled to be shipped off to boarding school in Paris, leaving a fledgling romance behind – until she meets Étienne St. Clair. Smart, charming, beautiful, Étienne has it all…including a girlfriend. But in the City of Light, wishes have a way of coming true. Will a year of romantic near-misses end with a longed-for French kiss?

Min mening:
Jeg tror efterhånden at de fleste kender denne bog. Det er normalt ikke min chance, men jeg ville alligevel gerne give denne en chance, og se om den er så romantisk som alle påstår. Jeg kunne ikke lade være med at have ret store forventninger, selvom jeg prøvede at lade være. Den var ikke helt så sød som jeg havde forventet.

Da vi møder Étienne St. Clair blev jeg ret forvirret. Jeg troede at han var 100% fransk, det var han ikke. Jeg ved ikke hvorfor det slog mig sådan ud, men det gjorde det. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor det er at Anna skulle sendes til Frankrig, det var en smule forvirrende. Rashmi er nok min favorit person – jeg elskede at læse om hende. Jeg kunne godt lide St. Clair, men der var bare en del ting jeg ikke helt kunne forlige mig med. Det var det samme med Anna. Deres følelser for hinanden og de ting de gør. Jeg kan dog godt lide at personerne ikke er perfekte og de har deres fejl, det er bare når det går hen og bliver urealistisk at jeg står af.

Så kommer vi til kærligheden, som jo er hvad hele bogen egentlig går ud på. Jeg var ikke hooked, desværre. De bruger det meste af bogen på at nægte følelserne for hinanden, og vil bare ikke give efter. Det irriterede mig en del. Det var jo først i slutningen at de endelig overgav sig. St. Clair blev også sammen med Ellie det meste af bogen, og det gav heller ingen mening for mig, heller ikke hans undskyldning. Jeg kan virkelig ikke se det logiske i det. Historien ville have fungeret meget bedre, hvis de havde indrømmet og handlet på deres følelser meget tidligere.

Det med St. Clair’s mor rørte mig tilgengæld rigtig meget, og jeg fik virkelig ondt af ham. Det samme da Anna skal på ferie i sin hjemby og ser hendes bedste veninde (Som jeg ikke kan huske hvad hedder) og Toph igen efter lang tids adskillelse. Jeg følte virkelig med Anna, og det var en virkelig dårlig måde hendes veninde behandlede hende på. Jeg synes dog Anna’s tilgivelse kom meget pludseligt, og det virkede ikke realistisk.

Jeg kan ret godt lide skrivestilen. Stephanie Perkins skriver virkelig godt og Anna and the French Kiss er en virkelig fin chick-lit contemporary romance. Den er perfekt hvis man gerne vil have en hurtigt og let bog. Jeg kunne også godt lide beskrivelserne af Paris, det gav mig endnu mere lyst til at rejse derhen.

Jennifer Niven: Som Stjerner på Himlen

24744937Forfatter: Jennifer Niven
Original titel: All the Bright Places
Serie:
Antal Sider: 400
Genre: Contemporary
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Min mening:
Denne bog er blevet hyped vildt meget. Jeg ser ret mange forskellige booktubers, som alle snakker om den. Jeg havde ikke sat mig ind i hvad den handlede om, og havde egentlig heller ikke planer om at læse den. Det er ikke lige min normale genre, og den bliver sammenlignet med blandt andet The Fault in Our Stars, som da var meget god, men ikke slog benene væk under mig. Men da jeg blev tilbudt at anmelde den, læste jeg handlingen og sagde ja. Det er jo altid godt med lidt variation ikke? Jeg prøvede at holde mine forventninger mede, men det var virkelig svært. Alle snakkede om hvor fantastisk den er. Jeg fik at vide at den ville knuse mit hjerte. Jeg har kun grædt til 2 bøger, så jeg tog det med et gran salt. Bogen endte da også med at være god, men ikke så god som andre folk åbenbart synes. Den slog ikke benene væk under mig, eller fik mig til at græde. Overhovedet. Men det gjorde The Fault in Our Stars heller ikke.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen og fortæller stilen. Jeg kedede mig ikke undervejs og jeg var nysgerrig efter at vide hvad der ville ske. Det er skiftevis Finch og Violet der fortæller, der er ikke kapitel numre, men de fortæller et kapitel hver af gangen. Jeg kan godt have det lidt svært med forskellige pov i bøger, men her fungerede det. Jeg kunne nemt skelne hvem det var der fortalte i et kapitel, uden at have læst det øverst på siden først.

Personerne har jeg det tilgengæld lidt svært med. Finch var virkelig ikke min kop the. Jeg har svært ved at beskrive hvad det er jeg ikke bryder mig om ved ham, måske bare hans opførsel og attitude, selvom vi dog får en forklaring på hvorfor. Jeg havde bare virkelig svært ved at sætte mig ind i hans tankegang og kunne ikke rigtig følge ham. Violet var lidt bedre, jeg kunne i hvert fald sagtens følge hende, men hun sagde mig bare ikke det helt store. Jeg kunne dog virkelig godt lide Finch og Violet sammen. Spørg mig ikke hvordan det hænger sammen , men det kunne jeg altså. Derudover synes jeg at Finch’s familie og alle på skolen var nogle røvhuller. Så er det sagt.

Jeg tager hatten af for emnet. Det er et taboo i den virkelige verden, sådan opfanger jeg det i hvert fald, så jeg synes det er rigtig fedt at Jennifer Niven bruger det i sin bog, og det gør hun rigtig godt. Når det er sagt, så ramte bogen ikke rent ind hos mig. Jeg tror det er en kombination af personerne, hypen og genren. Men kan du lide bøger som The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, så tror jeg du vil elske denne bog.

Jennifer L. Armentrout: Don’t Look Back

18296030Forfatter: Jennifer L. Armentout
Original titel: Don’t Look Back
Serie:
Antal Sider: 369
Genre: Contemporary, Mystery
Forlag: Disney-Hyperion
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Samantha is a stranger in her own life. Until the night she disappeared with her best friend, Cassie, everyone said Sam had it all-popularity, wealth, and a dream boyfriend.

Sam has resurfaced, but she has no recollection of who she was or what happened to her that night. As she tries to piece together her life from before, she realizes it’s one she no longer wants any part of. The old Sam took “mean girl” to a whole new level, and it’s clear she and Cassie were more like best enemies. Sam is pretty sure that losing her memories is like winning the lottery. She’s getting a second chance at being a better daughter, sister, and friend, and she’s falling hard for Carson Ortiz, a boy who has always looked out for her-even if the old Sam treated him like trash.

But Cassie is still missing, and the facts about what happened to her that night isn’t just buried deep inside of Sam’s memory-someone else knows, someone who wants to make sure Sam stays quiet. All Sam wants is the truth, and if she can unlock her clouded memories of that fateful night, she can finally move on. But what if not remembering is the only thing keeping Sam alive?

Min mening:
Til at starte med, var jeg ikke sikker på at jeg ville læse denne bog. Den lød da spændende, men ikke noget jeg måtte have her og nu. Jeg kendte ikke Armentrout den gang, efter at have læst blandt andet Lux af hende, elsker jeg hendes bøger og hendes skrivestil, så jeg tænkte at denne kun kunne være god. Jeg havde ret.

Jennifer L. Armentrout er fantastisk med ord, selvom det ikke er en genre jeg normalt læser, blev jeg suget ind i siderne og måtte bare læse videre for at se hvad der sker. Der er nogle elementer jeg kan genkende fra hendes andre bøger, men det er kun en positiv ting synes jeg.

Det er ret interessant at følge Sam, og se hvordan hun klare sig igennem dagligdagen, når hun intet kan huske. Selv hendes familie kan hun ikke genkende, og det var grænseoverskridende for hende at tage med dem hjem. Langsomt får hun nye venner og prøver at gøre alt for at huske hvad der er sket med hende og Cassie.

Handlingen er utrolig spændende, og også virkelighedstro. Eller det tror jeg da, jeg har aldrig haft hukommelsestab eller kender nogle der har, men det virkede troværdigt. Det der dog virkelig gjorde bogen fantastisk var slutningen.

Sam kunne jeg godt lide, det var spændende at følge hendes kamp, og se hvordan hun kæmpede med de oplysninger hun fik. Hendes mor kunne jeg ikke døje, virkelig ikke, hun var noget af det mest forfærdelige og usympatiske der kunne gå på to ben. Hun bliver bedre i slutningen, men det gør det stadig ikke godt, og jeg kan stadig ikke lide hende. Præcis hvorfor jeg ikke kan lide hende, ved jeg ikke om jeg kan fortælle uden at det er en spoiler, så jeg lader være.

Ved mysterie bøger kan man jo aldrig lade være med at gætte, og jeg gættede på livet løs, men jeg havde aldrig nogensinde set den slutning komme. Det var forfærdeligt og fedt og gjorde bare bogen til noget helt særligt!

Maureen Johnson, John Green & Lauren Myracle: Let it snow

23386159Forfatter: Maureen Johnson, John Green & Lauren Myracle
Original titel: Let It Snow
Serie:
Antal Sider: 335
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Det handler den om:
Tindrende hvide snedriver, de fineste gaver, kulørte små juletræskæder, der glitrer i de faldende fnug. En snestorm juleaften forvandler en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et karruselsvimlende kys fra en charmerende fremmed.

Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.

Men takket være de tre forfattere bag LET IT SNOW, John Green, Maureen Johnson, og Lauren Myracle, stråler juleglæden fra disse tre hyle morsomme og hjertevarme forbundne fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.

Min mening:
Jeg synes det er meget svært at anmelde denne, fordi det er tre små noveller og ikke en stor bog. Jeg kendte hverken Maureen Johnson eller Lauren Myracle inden, John Green har jeg stiftet bekendtskab med under En Flænge i Himlen.

Der var ingen af de tre historier jeg decideret elskede. Den af John Green var nok den bedste, jeg kunne dog også godt lide den af Maureen Johnson. Den af Lauren Myracle var bare underlig. Jeg kunne rigtig godt lide at de alle hang sammen via deres karakterer og selve universet.

I alle historierne var der ting der irriterede mig samt personer, men jeg var da godt underholdt og det er det vigtigste ikke? Maureen Johnson er nok den eneste forfatter jeg kunne finde på at læse mere af, fordi jeg kunne bedst lide hendes skrivestil og historie. Historien af John Green var nok bedst, men jeg kunne bedre lide Johnson’s skrivestil.

Jojo Moyes: Mig før Dig

ItemImage.aspxForfatter: Jojo Moyes
Original titel: Me before You
Serie:
Antal Sider: 438
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Cicero
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra Rosinante&co.

Det handler den om:
Lou Clark ved en masse ting.
Hun ved hvor mange skridt der er fra bussen og hjem.
Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick, så højt som hun burde.
Hvad Lou ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.
Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen – og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.
Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.

Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid

Min mening:
Jeg gik i gang med denne bog med blandede følelser. Den er virkelig populær og har fået rigtig mange gode anmeldelser, og det får jo ens forventninger op, men samtidig er dette slet ikke den type bog jeg normalt læser, jeg er jo mest til fantasy, men kan godt læse andet, men det slår aldrig benene væk under mig. Det gjorde denne bog. Jeg har aldrig før grædt til en bog, heller en En Flænge i Himlen, men jeg græd til denne.

Lad mig starte med at nævne Moyes skrivestil, det er længe siden at jeg har læst en bog der virkelig har fanget mig sådan, som denne gjorde, hvis vi kun kigger på skrivestilen. Jeg kan ikke nævne præcis hvad det er der fangede mig sådan, men det var det hele, dynamikken, beskrivelserne, ja alt. Jeg så virkelig hele bogen som en film for mit indre øje.

Samtidig har Moyes skabt et utroligt persongalleri. Både Lou, Will, Katrina, Will’s forældre. Alle var så realistiske og der var både nogen jeg hadede og elskede. Louisa Clark, som er vores hovedperson, er for mig en lidt atypisk person. Hun aner ikke rigtig hvad hun vil med sit liv, og med sine 26 år er det urealistisk for mange at hun havde det fint med det hun lavede, uuddannet og hjemmeboende. Jeg synes det var fedt med en anderledes hovedperson, end en der ved præcis hvad hun vil og hvor alt bare kører på skinner. Det var mere virkeligt, for i virkeligheden findes der jo sikkert mange sådanne personer. Hendes personlighed kan jeg også rigtig godt lide. Jeg er derimod ikke så vild med hendes familie. Moren er lidt ligegyldig synes jeg, men faren var rigtig grov mod hende flere gange, og det kunne jeg slet ikke sætte mig ind i. Og så søsteren, Katrina, var pisse irriterende. Men nok om dem.

Will var nok min yndlingsperson, han havde simpelthen så mange sider, og så havde jeg så ondt af ham, med hele hans situation. Jeg kan udmærket godt forstå at han havde det som han havde det, det må virkelig være en forfærdelig situation. Tænk ikke at kunne noget som helst selv, hverken spise selv, vaske sig selv eller bare vende sig om i sengen.

Jeg elsker sammenspillet mellem Lou og Will, der er ikke nogen insta-love, men derimod virkelig stor udvikling mellem de to som kommer langsomt og gradvist. Og så den slutning, ikk’? Jeg havde egentlig forudset den rimelig tidligt, men alligevel sad jeg og vrælede som et andet lille barn.

Det var en hel fantastisk bog, som virkelig tog mig med storm. Jeg havde ikke forventet at jeg ville elske denne bog så meget, slet ikke at den ville rykke op som en af mine favoritter!

Rainbow Rowell: Eleanor og Park

20634095Forfatter: Rainbow Rowell
Original titel: Eleanor & Park
Serie:
Antal Sider: 309
Genre: Romance, Contemporary
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Det handler den om:
Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil – vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.

Min mening:
Der har været virkelig meget hype omkring denne bog, både i udlandet og hjemme i Danmark, og jeg har ikke kunne undgå at få høje forventninger. Denne gang var de for høje desværre. Ellers er det bare mig der er underlig. Misforstå mig nu endelig ikke, det var ikke fordi jeg hadede bogen, eller ikke brød mig om den. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem den, jeg havde bare forventet noget andet end hvad jeg fik, og så er denne genre nok ikke den rette for mig.

Eleanor er en meget sød pige, jeg kan godt lide at hun har rødt hår, jeg elsker når personer i bøger har rødt hår (Go redheads!) Dog bryder jeg mig ikke om at hun sådan skubber Park væk hele tiden, jeg kan selvfølgelig godt se hvorfor hun gør det, men ja, det irriterede mig stadig til tider.
Park brød jeg mig mindre om, det er nok mest på grund af den måde han behandler Eleanor i starten. Generelt synes jeg begge de opførte sig ret barnlige. Jeg glemte tit at de skulle forestille at være 16 årige, og troede mere de var omkring 13 år.

Selve kærligheden mellem de to var da meget sød, men jeg kunne bedre lide at læse om det der skete når Eleanor var hjemme og hendes mor og stedfar også var der. Eleanor’s mor er virkelig en dårlig mor og jeg havde lyst til at slå hende flere gange. Det er lige før jeg synes hun er værre end stedfaren. Jeg havde i hvert fald ondt af Eleanor hele vejen der.

Altså alt i alt var det en god bog, og jeg har ikke fortrudt at jeg har læst den. Elsker man ungdomsbøger med sød uskyldig kærlighed vil jeg helt klart anbefale denne bog!

Jamie McGuire: Et frækt væddemål

18627148Forfatter: Jamie McGuire
Original titel: Beautiful Disaster
Serie: Beautiful #1
Antal Sider: 357
Genre: Young Adult, Contemporary
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Abby Abernathy er en pæn pige. Hun drikker ikke, hun bander ikke, og hun har det rette antal cardiganer i sit skab. Abby er overbevist om, at hun har lagt sin fortid bag sig, da hun begynder på en frisk på college langt væk fra sin hjemby. Men så render hun ind i Eastern Universitys omvandrende engangs-knald. Travis Maddox, høj, velbygget og dækket af tatoveringer er lige præcis, hvad Abby ønsker – at undgå. Om aftenen tjener han sine penge ved at stille op i arrangerede og brutale slåskampe, om dagen er han den mest eftertragtede mand på college. Lokket af Abbys tilsyneladende manglende respons på hans charme og tiltrækningskraft, snører han hende til at indgå et væddemål. Hvis han taber, skal han gå i cølibat i en hel måned; hvis hun taber, skal hun bo i Travis’ lejlighed i lige så lang tid. Uanset udfaldet ved Travis ikke, at han har mødt sin overmand. Et frækt væddemål er første bog i serien om Abby og Travis.

Min mening:
Jeg har hørt meget blandet om denne bog, fik lidt opfattelsen af at enten hader man den ellers elsker man den. Jeg har det dog midt i mellem. Jeg var ikke ellevild med den, men jeg hader den heller ikke. Lad mig dog lige starte med at nævne titlen lidt. Den originale titel er Beautiful Disaster, og den har et helt andet type cover også. Da jeg bestilte den fra kataloget havde forlaget ikke ændret hverken titel eller cover. Jeg blev virkelig overrasket og stod lidt og gloede dumt på den, og tænkte hvad i alverden er det her? Jeg synes virkelig at den titel er så dum som noget overhovedet kan være og det lyder som en eller anden cheasy pornobog, synes jeg. Men kan så godt blive lidt i tvivl om selve indholdet bærer lige så meget præg af dårlig oversættelse, men det gjorde det faktisk ikke.

Selve skrivestilen kan jeg rigtig godt lide, den er let og frisk og man bliver hurtigt opslugt af læsningen, selvom jeg dog sagtens kunne lægge den fra mig igen. Men sproget er helt klart en af de ting der tæller op. Selve handlingen er jeg lidt i tvivl om stadig, den var meget god, men der var bare nogen ting jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, uden egentlig at kunne sætte ord på præcis hvad det var.

Lad os tale om personerne! Abby. I starten kunne jeg egentlig rigtig godt lide hende, hun var sej og fandt sig ikke i noget men sagde fra. Dog som handlingen skrider frem og følelserne for Travis kommer ind i billedet, bliver hun meget dummere, desværre. Der er faktisk ikke så meget mere at sige, andet end at hun træffer nogle rigtig, rigtig dumme beslutninger.
Travis! Han er seriøst syg i hovedet. Den rabler virkelig for ham, og han har nogle seriøse problemer han burde få hjælp til. Var han en person i virkeligheden som jeg kendte, eller som datede nogle af mine veninder ville jeg gøre alt for at få ham væk fra dem. Han er så usund for andre mennesker, men jeg vil ikke rigtig sige mere, for ikke at spoile det for dem der ikke har læst den endnu.
America, for det første hader jeg det navn, det er simpelthen så dumt, at det ikke burde være et navn til mennesker. Og hun er heller ikke en særlig god veninde, eller stabil. Hun skifter hele tiden side, oftere end man skifter trusser altså. Nogle gange er hun en god veninde der står på den rigtig side, og prøver at presse de rigtige beslutninger i hovedet på Abby, og andre gange (oftest) gør hun ikke, der gør hun det stik modsatte.

Bogen var egentlig rigtig god i sig selv, men karaktererne har nogle seriøse fejl, der lidt ødelægger det, og får det hele til at virke sygt. Dog er det ikke en bog jeg har fortrudt jeg har læst, og jeg vil gerne læse videre i serien, selvom den der slutning var virkelig forkert, og ikke på den gode måde!

Janne Hejgaard: Lola og Spejlene

18403472Forfatter: Janne Hejgaard
Original titel: Lola og Spejlene
Serie: Lola midt i verden #3
Antal Sider: 280
Genre: Contemporary, Young Adult
Forlag: Klim
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Lola og Retfærdighedens Bog (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren

Det handler den om:
Det er blevet forår i Danmark. Lola er ved at falde til efter de syv år i Afrika, da hun møder en mystisk dreng, som vækker stærke, modstridende følelser i hende. Hvem er han? Er han også interesseret i hende?
Nu bliver hun for alvor optaget af sit udseende. Vil hun ligne Maja fra klassen, som har fået en professionel makeover? Det foreslår det underlige spejl ved kiosken, mens både veninden Laura og det gamle spejl derhjemme synes noget andet.
Men andsigersken havde ret: Bag de kønne overflader opererer fjendtlige kræfter. Lola indset, at hun endnu en gang må overvinde sig selv, hvis mørket ikke skal overvælde hende, og denne gang får hun brug for alle sine venner: Laura, Vik, Soffi, ja, selv Maria nede fra den gamle farvehandel.

Min mening:
Jeg var ret glad for de to første bøger i serien, selvom de ikke var helt hvad jeg forventede. Den sidste bog i serien skuffede mig desværre.

Der er al for stor fokus på teenageproblemerne, og de ting der gjorde de to første bøger gode og specielle er desværre forsvundet. Det er mystikken. Den snert af det overnaturlige, som dog ikke var overnaturligt rigtigt alligevel. Her er fokus i stedet på fyre, udseende og andre typiske teenageproblemer.

Janne Hejgaard skriver stadig rigtig godt, hvilket nok også er det eneste der forhindre bogen i at få bund karakter. Selvom jeg absolut ikke brød mig om handlingen, formåede hun alligevel at give mig lyst til at læse vide, dog ikke i så stort et omfang at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig igen.

Lola er jeg heller ikke helt så glad for længere. I den første bog kunne jeg rigtig godt lide hende, hun var ret sej. Nu ikke så meget. Jeg ved ikke om det er hendes teenager hormoner, hun er ret ynkelig nu, tror jeg er det eneste ord jeg kan finde der beskriver det. Desværre.

Ja, som I nok kan læse, er jeg ikke særlig glad for denne bog, og det ærgrer mig, men sådan er det desværre. Det kan også være at jeg simpelthen bare er blevet for gammel. Jeg er dog stadig glad for at have læst den, og fået en slutning på serien om Lola.

Janne Hejgaard: Lola og Kalejdoskopet

18403438Forfatter: Janne Hejgaard
Original titel: Lola og Kalejdoskopet
Serie: Lola midt i verden #2
Antal Sider: 286
Genre: Contemporary
Forlag: Klim
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Lola og Retfærdighedens Bog (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren

Det handler den om:
Lolas liv er fyldt med bekymringer. Hendes lillebror er meget syg, hun bliver chikaneret af sine klassekammerater, og så er der balladen med mobilen og pengene. Og hvad med det, der blev ødelagt nytårsaften? Alt for mange tunge hemmeligheder, og hun har ikke nogen at dele dem med. Ikke før hun finder dragehytten og den mystiske kvinde, som giver hende lov til at bruge det hellige kalejdoskop – og som lytter til hende.
‘Gangsta Gals’ har fået Camilla som medlem, og hun har gang i et hævntogt, som er mere ødelæggende, end hun regner med. Maria har også planer, hemmelige planer, som Lola slet ikke ville bryde sig om, hvis hun kendte dem. Det værste er, når det går ud over en, man elsker …
Heldigvis er Vik stadig Lolas ven, og han opdager den ‘trylleformular’, som Lola kan bruge til at få løst alle sine problemer. Det handler om at danse …

Min mening:
Lad mig lige starte med at kommenterer en lille detalje på coveret. Prøv at se det hår der! Det ligner en paryk der har været igennem et ordentligt stormvejr! En anden ting er bagside teksten, den forvirrede mig en smule, inden jeg gik i gang med bogen. Sætningen: Maria har også planerEr så forvirrende synes jeg, for min første tanke var: Hvem er Maria? Er der en eller anden person jeg har glemt fra den første bog eller hvad? Men som man gjorde indhug i bogen, gav det mening, men øv at blive forvirret inden bogen er gået i gang.

Jeg tror faktisk at jeg bedre kunne lide denne i forhold til den første, og alligevel er jeg ikke helt sikker. Jeg synes selve handlingen var meget bedre en Retfærdighedens Bog, og jeg kan egentlig ikke sige præcis hvad, men jeg nød den mere og læste også hurtigere. En af de ting der dog trækker en smule ned, er at der var gang i lidt for mange ting på en gang, altså der skete lidt for mange uheldige ting for Lola som skulle rettes ud. Her snakker jeg om problemerne med Camilla, Maria, pengene og så samtidig hele mysteriet omkring kalejdoskopet. Det virker måske ikke som så meget når jeg skriver det her, men når man læser bogen er det bare lige lidt meget, og det hele sker stort set samtidig, det virker en smule urealistisk desværre. Den anden ting der trækker lidt ned, er lidt i samme boldgade, hun får løst alle problemerne lidt for hurtigt og lidt for nemt, det kunne have været fedt at lade bare en af tingene trække over i den sidste bog, og så efterlade en cliff-hanger.

Selvom denne bog får et par hug, kan jeg stadig rigtig godt lide, og jeg glæder mig til at læse næste bog i serien, og se hvad der videre vil ske med Lola. Og igen, en af de ting jeg godt kan lide er skrivestilen, den er stadig lige så god som i den første bog.