17935169Forfatter: Sven Damgaard Ørnstrup
Original titel: Aiglans Garde
Serie: Abaddons Arv #2
Antal Sider: 527
Genre: Fantasy
Forlag: Hexameter
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vraggods (#1)

Det handler den om:
Da landsbyen Hammersholt bliver overfaldet og brændt ned, står Erik, Odd og Marlen tilbage uden hverken familie eller ejendele, og snart efter mister de også hinanden. Marlen bliver bortført af en magiker, der ønsker at indlemme hende i sin orden, mens Erik og Odd hvirvles ind i de krigshandlinger, der i stigende grad plager Aiglanar. Begivenhederne tager en vigtig drejning, da Marlen mod sine egne forventninger får smag for magiens mysterier, mens både Erik og Odd støder ind i hidtil ukendte fjender. Desuden dukker deres gamle nemesis, Kalle, op i en afgørende rolle…

Min mening:
Lad mig starte med at sige noget om coveret. Jeg havde ikke specielt pæne ord at ytre om det originale cover til vraggods, men kunne tilgengæld rigtig godt lide det nye cover som kom i forbindelse med udgivelsen af Aiglans Garde. Jeg elsker dette cover, det er så fint! Og igen, det hentyder til, at der er tale til fantasy for voksne og de lidt ældre teenagere.

Jeg synes bedre om denne end om Vraggods, ikke at Vraggods var dårlig. Den er lidt mindre forvirrende synes jeg, hvilket var det der irriterede mig mest ved forgængeren. Selvom denne bog er længere i antal sider end Vraggods, føltes Vraggods så meget længere, specielt på grund af forvirringen. Det er der kommet mere styr på nu, og nu løber handlingen bare derud af, hvilket er super fedt!
Jeg ved stadig ikke om jeg vil kalde det fantasy decideret til voksne, måske bare et lidt ældre publikum end børn. Det er rart at se dansk fantasy der er ikke er skrevet til 10 årige. For selvom jeg ikke føler den er helt til voksne, føler jeg heller ikke at den er skrevet til små børn, hvis det giver nogen mening?

Persongalleriet er også blevet væsentligt bedre, der er dog ingen af karaktererne der er mine favoritter, og selve persongalleriet er ikke mit favorit, jeg er sådan mere neutral, hvilket hverken er dårligt eller skidt ifølge min egen mening 🙂

Noget jeg bed mærke i, som jeg rigtig godt kunne lide, er det lille referat af Vraggods der er før selve bogen starter. Nu havde jeg godt nok næsten lige læst den første bog, men eftersom den blev udgivet i 2010, og hvis man ikke har læst den siden, er det fedt med sådan et lille referat, så forfatteren ikke skal bruge halvdelen af bogen på at genfortælle hvad der er sket tidligere, og man så samtidig ikke sidder og er snot forvirret, fordi man ikke kan huske hvad der er sket.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i historien, og skal helt klart genlæse alle bøgerne på et eller andet tidspunkt, når serien er sluttet

2 Comments on Sven Damgaard Ørnstrup: Aiglans Garde

  1. Hej Sabrina, hvis du vil have hjælp til noget skriftlig engelsk i løbet af sommeren kan du skrive over twitter og evt. sende noget, du vil have læst korrektur på til e-mailen, jeg har skrevet i feltet. 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *