EP-130209956.jpg&MaxW=590

Som de fleste der følger mig nok har opdaget, var jeg til strygerkursus med Kim Sjøgren lørdag den 2 februar. Jeg synes jeg vil lave et opfølgende indlæg om det, når nu jeg har plapret løs om at jeg skulle med. Er I ikke interesseret i at læse om det, så kan I bare lade være! 😛

Dagen starter ikke godt ud, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg ankommer til Holbæk station 8.45, og kommer med nød og næppe med bussen, hvor en sød dame skal af samme sted som mig, og viser mig hvor musikskolen ligger. Jeg kommer så derhen, og finder et fint lille skilt på døren hvor der står at strygerkurset med Kim Sjøgren er flyttet til et andet sted. Jeg bliver ret sur og frustreret, en ting er hvis man kommer i bil. Men det er koldt og glat, og jeg kender ikke Holbæk by. Min gps på telefonen fortæller at der kun er 8 minutters gang hen til den anden skole. Heldigvis. Og heldigt at jeg var i så god tid! Så jeg bevæger mig derhen, og glider selvfølgelig og falder og slår mit skinneben. Men jeg var sq mere bange om der ville ske noget med violinen på ryggen og telefonen i den ene hånd. Gjorde der heldigvis ikke. Jeg kommer derhen, og ind i varmen, og så er det værste overstået. 🙂

Langsomt begynder folk at ankomme, de fleste kender hinanden i forvejen, der var kun én fra min musikskole der kom. Der har ikke været så mange deltager udefra tror jeg. Flest dem fra Holbæk Symfoniorkester. I alt har vi været omkring 50 stykker.
Kim Sjøgren kommer en time senere, efter vi har hilst, pakket ud og stemt, og lige kigget på de to stykker vi skal spille.
Jeg vil ikke gå så meget i dybden med selve kurset, for man forstår det sikkert ikke, hvis man ikke spiller et stryger instrument 😉
Men det stykke af Mozart vi spillede, var utrolig svært, der var mange steder, hvor jeg måtte “fake” (Altså lade som om jeg spillede, hvor jeg ikke gjorde) Fordi det gik alt alt for hurtigt. Mine fingre og højre arm kan slet ikke følge med i det tempo 😉
Men fik at vide bagefter, at alle musikere i orkestre faker når de spiller, og det ikke kan høres, når der er så mange andre, der spiller det samme. Så bliver det ligesom fyldt ud.
Der blev holdt en stor pause, hvor vi fik frokost serveret, og så nogle små pauser ind i mellem, hvor vi kunne stille Kim Sjøgren spørgsmål. Jeg fik stillet ham et, og nogle andre fik stillet ham de andre jeg gerne ville. Han svarede ikke enkeltvis, men valgte at forklare og demonstrerer samlet, så alle fik noget ud af det, hvilket jeg synes var utrolig fedt. Jeg har i hvert fald fået en masse tips og tricks til når jeg øver, så jeg kan blive bedre til bestemte ting.
Derudover fortalte han også en masse sjove små historier fra hans liv og karrierer som musiker, hvilket var virkelig fedt, og vi fik alle sammen grinet rigtig meget. Til sidst holdt vi en åben prøve, hvor folk kunne komme og hører os spille, og så gav han et enkelt nummer til sidst.

Det har klart været en rigtig rigtig fed oplevelse, selvom selve musikken nok var en tand for svært til mig. Men jeg har hygget mig og lært en masse nyt.
Jeg tror dog aldrig jeg har været så træt og smadret før. Mine arme og fingre var helt smadrede og ømme. Men det var klart det hele værd.

Nå ja, så fik vi også en cd af ham, hvor det ene nummer er indspillet med hans lille orkester. Og jeg fik min signeret 😀

2 Comments on Strygerkurset

  1. Det lyder som om du havde en rigtig god tur på trods af en lidt træls start.

    Det er virkelig fedt at han laver sådan nogle “workshops” hvor I kan få hjælp og det er skønt at du har fået noget ud af det

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *