Jeg vil nu svarer på nogle af de spørgsmål I har stillet mig 🙂

Hvad er det med dig og island? Altså hvorfor synes du så godt om Island.
Hmm, jeg synes ikke specielt om Island, har aldrig været der, og har ingen planer om det. Jeg går ud fra at det er en smutter, og du mener Irland? 😉
Lad mig fortælle som var det Irland. Det er faktisk lidt svært. Det hele startede for mange år siden, da jeg så en reklame i TV for cd’en The Celtic Circle og blev helt bidt af musikken, og siden undersøgte musikken mere, og blev mere og mere vild med den. Både keltisk og irsk folkemusik. Jeg begyndte at spille violin, og lære Irsk folkemusik. Og som udgangspunkt i den irske folkemusik, fik jeg mine øjne op for selve Irland, og har en veninde der kommer fra Irland, og har kunne fortælle en masse. Og så har det bare langsomt udviklet sig. Jeg fik en online violin lærer fra Nordirland. Jeg kom endelig derop i sommeren 2011, og blev bare endnu mere vild med Irland. Den enorm fantastiske natur, menneskene – deres venlige sind og sjove humor. Og ja bare hele stemningen. Det er faktisk lidt svært at forstå.
Men jeg elsker Irland, og har planer om at flytte derop om nogle år. Håber det er nok svar på spørgsmålet 😉

Hvad er din absolutte yndligsbog?
Det er faktisk et svært spørgsmål, for der er så mange rigtig gode bøger derude. Jeg må nok vælge Morganville Vampires af Rachel Caine. Der er bare et eller andet ved den serie jeg elsker helt vildt meget.
Derudover elsker jeg også The Black Dagger Brotherhood, Poison Study, Hunger Games og Vampire Academy.

Er din hverdag meget ensformet? 🙂
Det kommer vel an på, hvordan man definerer ensformet? 😉 Men nej det synes jeg ikke. Selvfølgelig har jeg de faste ting, som at spise, gå i skole, sove, violin undervisning osv.
Men jeg har koncerter indimellem, hyggedage med mine veninder og min familie og en masse andet. Jeg kan godt lide når ting er i deres vante rytme, men kan godt være spontan engang imellem 🙂

Hvad er dit ynglings dyr? 😉 Hvorfor?
Det må helt klart være katte. Jeg er bare et kattemenneske. Synes de er så nuttede og søde og specielle. Jeg kan godt lide deres personlighed. Hvordan de kan knytte sig til deres ejer. Ligge og putte hos en, og samtidig blive skide fornærmet hvis man er væk i længere til og sådan. De er meget reserverede, og har alle hver deres personlighed. Og så er de så bløde! 😀

Hvad er det, som blogging kan bidrage til (for dig)?
Hmm en tricky en. Jeg bruger min blog til at hjælpe andre med hvilke bøger og film de kan give sig i kast med, men samtidig er den også et frirum for mig, hvor jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende, og det ville jeg ikke være foruden. Den lader mig komme ud med mine tanker og bare hygge mig.

Hvornår begyndte du at blogge?
Det kan jeg faktisk ikke huske. :/ Min første “rigtige” blog som sådan er nok denne, jeg har haft siden juni tror jeg det var. Men har haft hjemmesider lang tid før, faktisk i omkring 10 år efterhånden. Det startede som så mange andre med dulle side, og fansider og så videre. Jeg har haft 2 domæner: samhain.dk og thesaga.dk hvor thesaga.dk nok mest var en fanside, var samhain.dk en historie side, hvor jeg lagde mine historier op og havde lavet et forum (Som jeg selv kodede) så andre også kunne lægge deres historier op. Jeg ville gerne have haft domænet samhain.dk igen, da jeg går under navnet samhain stort set alle steder på nettet. Men det var desværre optaget. Men min rigtige deciderede blog er denne.

 

Det var alt for denne gang. I er stadig mere end velkomne til at stille mig spørgsmål 🙂

1 comment on “Spørgsmål = Svar”

  1. Hmm, synes samhain.dk siger mig noget… Jeg fulgte vidst med, tror jeg! Har bare aldrig forbundet det med dig. Nu kan jeg sidde her hele weekenden og granske min hjerne for shamhain.dk 😛

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *