25969560

Forfatter: Søren & Morten Ellemose | Original titel: Tidsmaskinen | Serie: Rummets Detektiver | Antal Sider: 155 | Genre: Science Fiction | Forlag: Facet
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterne

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.

Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene.

Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?

Tidsmaskinen er en ret kort historie med sine kun 155 sider. Men det passer den godt. Da jeg gik i gang med den, vidste jeg godt at jeg ikke lige var målgruppen, hovedpersonen er trods alt kun 13 år. Men ind i mellem kan det være rart med en hurtig og let bog som blot underholder.

Jeg kan ret godt lide Xander. Han er kvik, drenget, akavet og bare hyggelig. Georg kunne jeg også godt lide, han var virkelig akavet, men på en hyggelig måde. Jeanne og Sigrid var dog ikke helt min kop the. Jeg kan ikke forklare helt hvorfor, men jeg kunne bare ikke følge dem. Til sidst i bogen begyndte Xander’s fascination og nærmest besættelse af Jeanne’s “buler” at irriterer mig. Nu har jeg aldrig været en 13-årig dreng, men det gyldte alt for meget, specielt når det var en science fiction bog. Robert og Tammie kunne jeg godt lide, de var hyggelige og hele deres verden var vildt fascinerende.

Jeg elskede fremtiden – 2155. Det hele var virkelig opfindsomt, specielt når man tænker på hvor kort bogen er. Da tvillingerne kommer til nutiden kunne man ikke undgå et clash af en art, et sammenstød mellem nutiden og fremtiden, og det var ret godt udført.

Grunden til at bogen “kun” får 4 stjerner er at jeg er uden for målgruppen. Selvom det var en hyggelig historie og nem at læse, blev jeg aldrig helt opslugt af den. Men jeg vil tro at den er perfekt til drenge og piger omkring de 13 år.

Jeg elskede til gengæld slutningen! Den havde jeg virkelig ikke set komme! Den gjorde underværker for bogen og min mening, og gav mig virkelig lyst til at fortsætte. Jeg kan ikke diskuterer slutningen uden at ødelægge den fra andre, men den var virkelig herlig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *