Jeg elsker at rejse, det gør de fleste nok. Min drømmedestination er Irland, hvilket ikke burde overraske nogen. Af andre destinationer står Skotland rigtig højt på min liste, og det gør England også, og jeg taler ikke om London, men steder som Stonehenge. Jeg har været i London, og vil gerne dertil igen, men jeg vil også virkelig gerne se andre steder af England. Mit næste rejse håber jeg bliver til Skotland, for ja, det vil jeg rigtig gerne.

Skotland, Irland og England er dog ikke de eneste steder i Europa jeg gerne vil besøge, der er mange andre steder. Paris står på listen, Rom (igen), Athen og så videre. Jeg kunne faktisk også godt tænke mig at besøge Norge, der har jeg nemlig aldrig været. Specielt ville jeg gerne til Trondheim. Spørg mig ikke hvorfor, men det har jeg bare fået ind i hovedet. Jeg vil også gerne til Oslo. Åh, der er så mange steder. Jeg kunne også godt tænke mig at besøge Tyskland, den står dog ikke så højt, for jeg vil gerne besøge steder jeg ikke har været før. Østrig, nærmere bestemt Wien, kunne også være fedt at besøge. Wien har haft stor indflydelse på Klassisk musik, og selvom den irske folkemusik altid vil eje mit hjerte, kan jeg nu godt lide klassisk, og det kunne være fedt at besøge Wien, en skønne dag!

wienkarte_04

Der er dog også mange steder uden for Europa jeg kunne tænke mig at besøge. USA står højt på listen, specielt New Orleans drømmer jeg om, eller et roadtrip gennem landet! 😀 New Zealand, Australien, Canada og mange flere!

Hvilke steder drømmer I om at besøge?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *