Nu er der kommet datoer for den festival jeg skal til i Irland næste år. Som de fleste nok har opdaget via dette indlæg, og via twitter, så vandt jeg en billet til festivalen i slutningen af oktober, da det blev livestreamet.
Nu er der så kommet specifikke datoer på 🙂 Det starter en onsdag og slutter mandagen efter, hvor jeg nok først tager hjem tirsdag eller onsdag, kommer lige an på nogle ting. Jeg er nød til at overnatte i Dublin inden jeg tager flyet, fordi jeg altid flyver om formiddagen og det tager ca. 3½ – 4 timer at komme fra Sligo til Dublin. Hvis der ikke sker noget til festivalen om mandagen, tager jeg til Dublin der og flyver om tirsdagen. Ellers tager jeg til Dublin om tirsdagen og flyver om onsdagen. Kommer også an på hvornår Norwegian flyver.

Jeg tager nok også afsted før. Jeg ville højst sandsynligt flyve om tirsdagen den 22, og så overvejer jeg i stedet, hvis jeg kan spare penge sammen, at tage afsted på et tidspunkt i efterårsferien, som jo ligger ugen før, og se lidt mere af Irland og få en endnu større oplevelse. 🙂
Men der er lang tid til endnu, så det hele er først sikkert når vi nærmer os lidt mere.
Og så har jeg for det ikke skal være løgn, vundet endnu en konkurrence der har med Irland at gøre, men mere om det senere 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *