xserierVi kan godt alle blive enige om, at der findes tonsvis af serier derude, ikk’? Jeg har ikke engang tal på hvor mange jeg er startet på, nogle skal jeg tage mig sammen til at læse færdigt (Derfor har jeg gang i en prequel & sequel challenge), andre er ikke fuldt udgivet endnu, og så er der den stak som jeg ikke har tænkt mig at færdiggøre.

Der kan være mange grunde til at jeg ikke vil læse en serie færdig, hovedgrunden er at jeg ikke bryder mig om den første bog. Det kan dog også skyldes at jeg bare mister interessen i serien eller ikke kan overskue hvis der kommer for mange bind og jeg ikke lige var klar over dette.

Indtil videre har jeg talt sammen til 30 serier jeg ikke vil læse færdig, og du kan se en liste over dem her, som jeg også vil opdaterer løbende. (Den findes under boganmeldelser)

Læser I altid en serie færdig, hvis I først er gået i gang?

6 comments on “Serier der ikke bliver læst færdig”

  1. Jeg læser kun en serie færdig, hvis det er fordi, jeg bare slet ikke kan lade være. Det er da rart at blive færdig med en serie, og få alle detaljer med, men hvis den første bog (eller flere af de næste) ikke siger mig det store, så gider jeg simpelthen ikke bruge mere af min tid på den. Der er jo så mange andre gode bøger, som jeg hellere vil bruge min tid på 🙂

  2. Åhh, de pokkers serier. De er både en glæde og en forbandelse. Jeg har så mange ulæste serier stående, både komplette og ukomplette. Det værste jeg ved er, når en bog jeg har købt som stand-alone,viser sig at være den første af en serie/trilogi. Så mister jeg helt motivationen til at læse dem.

    Af dem jeg med stor sandsynlighed aldrig kommer til at læse færdig er: Jordens Børn af Jena M. Auel, de tre første er tossegode, men derefter synes jeg der bliver kogt suppe på gamle ben. Nattens Hus af Cast efter min mening kunne de tolv bøger sagtens koges ned til en trilogi. Og jeg tilslutter mig også Matched af Ally Condie, jeg har prøvet at læse den flere gange, men kan aldrig komme i gang med bog nummer to.

  3. Jeg bør også virkelig blive bedre til at droppe de serier der alligevel ikke fanger eller ryger op i antallet af stjerner. Jeg har alt for mange ulæste, og når jeg først har læst første bind og anmeldt den, tænker jeg altid lidt “jeg skal jo læse den næste på et tidspunkt” – Uden at det bliver til noget, fordi kvaliteten er for ringe. :S

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *