25376147Forfatter: Sally Green
Original titel:
Half Wild
Serie: The Half Bad Trilogy #2
Antal Sider:
480
Genre:
Fantasy
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Carlsen

Det handler den om:
Nathan har langt om længe mødt sin far, Marcus, og fået de tre gaver, der gør ham til heks. Men han er stadig på flugt fra jægerne, og han må samtidig prøve at finde sin ven Gabriel og redde Annalise, der bliver holdt fanget af den magtfulde og farlige sorte heks, Mercury. Nathans søgen trækker ham ind i en uhellig alliance mellem sorte og hvide hekse, der sammen forsøger at bekæmpe jægerne, der på brutal vis har taget magten over Rådet for Hvide Hekse. Samarbejdet i alliancen plages af tvivl og mistillid, og Nathan befinder sig i en udsat position.

Men den største trussel mod Nathan er dog måske ham selv. Hvis ikke han kan lære at styre sin nyvundne evne som heks, kan det få katastrofale følger …

Min mening:
Det tog lige et par kapitler at komme helt ind i bogen, på grund af Sally Green’s meget specielle skrivestil. Den er virkelig speciel, og for mig, tager det lige lidt tid at komme ind i den. Bagefter kørte det hele som smurt!

Sally Green har en virkelig unik skrivestil, men den gør noget helt specielt for historien og personerne. Nathan er en virkelig interessant karakter, jeg elsker at følge ham. Derudover kan jeg rigtig godt lide Gabriel. Annalise er jeg ikke helt så vild med, heldigvis er hun ikke med igennem hele bogen. Jeg kan dog godt lide at personerne er så forskellige, og alligevel realistiske. Der er sorte hekse og hvide, og så blandinger som Nathan og dem der er halvt heks og fro (almindeligt menneske). Men de sorte er ikke bare sorte og de hvide ikke bare hvide, der er ikke nogen klar linje for godt og ondt, og det elsker jeg. Der er en helt tydelig gråzone, som jeg synes Sally Green demonstrerer så fint.

Når vi kommer til handlingen, var den rigtig god! I starten gik det måske en smule langsomt, men tog slutningen revanche for, for nøj en slutning. Og her har vi en virkelig stor cliff-hanger, som jeg er ret sur over, for nu skal vi vente et helt år på den næste bog!
Jeg forstår dog ikke helt fortæller stilen i det sidste kapitel (Som er det samme som 1 kapitel i den første bog) – hvor det skifter over til du fortæller i stedet for jeg. Det er en smule forvirrende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *