23514011Forfatter: Rikke Schubart
Original titel: Bid
Serie: Bid #1
Antal Sider: 282
Genre: Paranormal
Forlag: Valeta
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
“Blod …
Hvis man tager det fra arterierne, sprøjter det utålmodigt ud af kroppen. Fra venerne glider det derimod i en langsom strøm, stødt frem af veneklapperne, der hindrer blodet i at trække sig tilbage. Vil man beskytte sit tøj, skal man vælge venerne. Her standser blødningen, så snart man slipper taget. Hun smiler svagt ved tanken.”

En aften ankommer Natascha til København fra Rom og flytter ind hos sin søster Helene. Og nu begynder lig tømt for blod at dukke op. Helenes mand Anders er besat af sin smukke svigerinde, mens deres datter Rosa aner uråd.
Noget er forkert … Helt, helt forkert.

Min mening:
Lad mig lige starte med at nævne coveret. Det er jeg ikke specielt fan af, jeg beklager. Det er bare en smule akavet og cheesy, og vækker ikke lysten til at læse bogen. Men man skal jo ikke dømme en bog på coveret, vel? Jeg læste bagside teksten, og den virkede en smule mere indbydende, og jeg valgte at give bogen en chance.

Selve handlingen er faktisk overraskende god. Det er ikke svært at gætte hvem vampyren i historien er, og jeg kan godt lide den måde vampyrerne er. Generelt elsker jeg når vampyrer er vampyrer og ikke små nuttede glitrende vampyrer. Jeg kan godt lide den smule baggrund vi får om vampyrerne, eller hvad vi skal kalde det. Der er ikke meget, for det er en kort bog, men jeg regner med at det bliver uddybet i den næste bog, samt nogle af alle de problemer som Natascha havde skabt for sig selv. Jeg synes i hvert fald ikke de blev løst.

Mit største problem med bogen var personerne. Udover Rosa, som er ca. 12 år (Jeg kan ikke helt huske det), brød jeg mig virkelig ikke om nogle. Natascha forstod jeg ikke, og gør jeg stadig ikke. I starten hadede jeg hende, men det blev en smule bedre løbende. Helene havde jeg ikke noget imod i starten, men jeg begyndte gradvist at hade hende mere og mere, det samme med Anders. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad, helt præcist, men jeg synes de virkede så overfladiske og utilnærmelige. Det er desværre det der trækker mest ned på bogen.

Selve skrivestilen har jeg ikke rigtig noget at sige til. Den var ikke dårlig, og den var god nok til at holde mig fanget gennem bogen, men den var ikke fantastisk. Alt i alt, var det en ganske udemærket bog der dog havde en del fejl og mangler, men jeg glæder mig til at læse den næste, og se hvordan det hele udvikler sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *