17332039Forfatter: Rick Riordan
Original titel: The Lightening Thief
Serie: Percy Jackson & the Olympians #1
Antal Sider: 323
Genre: Fantasy, Mythology
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvad der skete, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.

Min mening:
Jeg har haft en smule svært ved at komme igennem denne. Eller i hvert fald over den første halvdel af bogen. Først og fremmest skulle jeg virkelig fjerne alle tanker fra filmen. Jeg havde specielt svært ved at forholde mig til Percy’s alder i bogen i forhold til filmen, og hans alder i bogen gjorde hele sproget og oplevelsen en anelse… barnligt. Og så synes jeg starten af bogen var kedelig ligeud. Jeg kunne slet ikke blive fanget af historien, hvilket er rigtig ærgerligt, fordi selve ideen bag bogen er rigtig god. Jeg har altid været fascineret af de forskellige kulturers myter.

Da jeg først havde vænnet mig til Percy og hans alder, kunne jeg godt lide ham. Han er ikke min yndlingskarakter, men han underholdt mig og irriterede mig heller ikke. Annabeth brød jeg mig til gengæld ikke om, hun gik mig ret meget på nerverne, og det gjorde Grover egentlig også.

Den sidste del af bogen var betydelig bedre, tempoet var sat op og den var generelt bare mere interessant. Ærgerligt at man lige skulle kæmpe sig igennem det meste af bogen for at komme hertil. Det her er faktisk et af de tilfælde, hvor jeg må indrømme at jeg bedre kan lide filmen. Jeg ved ikke om jeg er den eneste, eller om det bare er fordi jeg havde høje forventninger til bogen at jeg blev skuffet, for det blev jeg. Jeg har stadig ikke fundet ud af om jeg vil læse videre i serien endnu.

5 comments on “Rick Riordan: Percy Jackson & Lyntyven”

  1. Jeg synes, det er lidt sjovt, at du bedre kan lide filmen, for jeg har det lige omvend. Jeg hadede filmen, men knuselsker bogen! Det er nok fordi, jeg læste bøgerne først, og så har de ændret en del i filmen, hvilket jeg blev meget skuffet over. Det er sådan en hyggelig serie, hvor man lærer en masse spændende om græsk mytologi, så jeg synes bestemt, den er værd at læse 😀

    • Jeg elsker også delen med det græske mytologi. Det går bare ikke når de første 2/3 af bogen er kedelig -.- Men ja, det kunne også godt have været at jeg ville bryde mig mere om bogen end filmen, hvis jeg havde læst bogen først 🙂
      Jeg læser nok kun videre hvis jeg finder bøgerne på tilbud. Den er ikke god nok til at jeg vil give fuld pris for bøgerne, det er for dyrt. Eller jeg låner dem på bib 🙂

  2. Jeg har ikke læst serien endnu, af frygt for at jeg vil finde den for børne-agtigt, mest pga hovedpersonens alder. Jeg ved aldrig helt hvordan jeg skal forholde mig til bøger, hvor hovedpersonen er meget ung.

  3. Giv dem en chance. Riordans univers med de græske guder er sjovt og spændende. Og så er hans bøger i series Heroes of Olympus så fede! Der er virkelig mange karakterer, skæbner og fortællinger at følge på én gang. Jeg ved ikke om man kan læse Heroes of Olympus uden at have læst Percy Jackson serien, da Percy, de andre karakterer og historien bliver videreført. Men det er enormt spændende, da der kommer mange nye hovedkarakterer til. Derudover blandes græsk og romersk mytologi og det er ret spændende.

    • Dette er desværre ikke en serie jeg læser videre i. Jeg kan godt lide universet, men nu er det så lang tid siden jeg læste den første, og selvom jeg elsker græsk mytologi, har jeg bare indset at Riordan’s skriveri ikke lige er min stil, og samtidig brød jeg mit ikke synderlig meget om personerne. Der er så mange andre bøger jeg heller vil læse end disse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *