Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Ship of the Dead | Serie: Magnus Chase og de nordiske guder #3 | Antal Sider: 496
Stjerner:

Åh, den kære Riordan. Jeg elsker virkelig hans Magnus Chase bøger. Jeg elskede de første to, og denne er absolut ingen undtagelse. Jeg havde glædet mig som et lille barn. Selvom jeg var ufattelig lang tid om at læse den, nød jeg hver en side (Jeg var langsom grundet speciale og manglende læselyst). Rick Riordan kan bare et eller andet med ord. Jeg har kun læst denne serie, samt den Percy Jackson og lyntyven, men hans bøger er virkelig fulde af humor. Det elsker jeg.

Jeg kan rigtig godt lide Magnus, men jeg elsker faktisk mest Søren, hans sværd. Han er simpelthen bare så herlig. Virkelig genial og sjov. Derudover elsker at jeg at der er så mange forskellige typer med. Virkelig meget diversitet, og det er simpelthen skønt!

Selve handlingen er selvfølgelig også rigtig god. Jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik. Det er en virkelig god treer og afslutning på trilogien. Min eneste klage er, at der ikke er mere. Ja ja, det er en god afslutning og alt det der, men jeg vil have mere. Fordi jeg simpelthen elsker den trilogi så meget. Jeg vil bare have mere.

Har du endnu ikke læst Magnus Chase, kan jeg kun anbefale at du starter hurtigst muligt. Fyldt med mytologi, humor og aktion. Der sker så meget, og den er bare så god. Og hyggelig. Og sjov. Virkelig god. Jeg glæder mig allerede til at genlæse trilogien. Har du læst den?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.