“Print to screen er en ny serie indlæg, hvor jeg vil diskuterer bøger der bliver lavet om til film eller serier. Vær opmærksom på at der vil være spoilers for både bog og film. Egentlig er disse indlæg bare mig der snakker løs om filmen og bogen, hvor der muligvis er mere vægt på den ene end den anden.”

SONY DSC

Jeg kan huske at jeg var ret forbløffet over at de ville lave tre film over bogen. I min udgave af bogen er der ca. 300 sider, og det er ikke meget til 3 film af ca. 2 timer stykket. Men jeg endte med at elske alle tre film. Der er en del ting de har tilføjet filmene som ikke var med i bogen blandt Tauriel, Legolas og Azog. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal synes om at de tre blev tilføjet filmene, jeg føler lidt de er lidt ligegyldige, altså at filmene sagtens kunne klare sig uden dem uden at det ville gøre noget. Det kunne bogen jo. Jeg kunne dog ret godt lide kærligheden mellem Tauriel og Kili – den var ikke over the top men sød og rolig og fyldte ikke det hele.

Selvom jeg godt kunne lide bogen, må jeg indrømme at jeg bedre kan lide filmene. Jeg ved godt at det er forbudt at sige, men sådan er det engang i mellem. Af de tre film er det Dragen Smaugs Ødemark jeg bedst kan lide. Jeg kan stadig huske da jeg så filmen for første gang i biografen og mødte Smaug. Jeg elsker Smaug. Jeg elsker drager. Helt ærlig, hvor awesome er Smaug ikke lige? Han er stor og modbydelig og awesome, og så hans stemme! Den giver mig seriøst kuldegysninger hver gang jeg ser filmen. Jeg var faktisk en smule trist da han døde i den tredje film, selvom man jo godt vidste det, specielt når man har læst bogen (selvom jeg dårligt kan huske bogen længere). Selvom Smaug er en af mine yndlingsting fra filmene, så kan jeg også godt lide mange af de andre ting. Thranduil kan jeg også ret godt lide, Lee Pace spiller virkelig godt i denne rolle (Jeg har ikke set andet med ham, men skidt pyt), han virker kold og fjern, præcis som jeg forestiller mig elvere være og specielt en elver konge.

En af de scener fra bogen som blev hos mig, og som jeg stadig kan huske er tøndescenen, og jeg var virkelig spændt på hvordan den blev udført på det store lærred, men det gik ret godt synes, jeg er i hvert fald vild med scenen. Det er ikke min favorit scene (alle scener med dragen er mine favoritter), men den var fed.

Generelt synes jeg det er nogle virkelig fede film, skuespillerne gør et rigtig godt job og så er der noget fedt musik med. Jeg er specielt helt vild med sangen Misty Mountains som bliver sunget af dværgene i den første film da de er hjemme hos Bilbo. Den sang giver mig virkelig kuldegysninger! Når det er sagt, er der vidst ikke så meget andet end jeg at jeg virkelig elsker filmene. Filmene skuffer i hvert fald ikke i forhold til bogen. Grunden til at jeg nok bedst kunne lide filmene er at der i bogen er meget langtrukne scener, og ind i mellem kedede jeg mig. Der fungerede det altså bedst på skærmen med musik og det visuelle end når det var skrevet med ord. Måske er det bare mig, det ved jeg ikke.

Hvad synes I om filmene i forhold til bogen?

1 comment on “Print to screen: Hobbitten”

  1. Jeg er ikke skuffet over filmene i forhold til bogen, der syntes jeg at de gjorde det rigtig fint.
    Derimod har der været nogle ting i den sidste film som irriteret mig, der gør at jeg ikke syntes at den er lige så god som de to første.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *