15839298Forfatter: Polly Shulman | Original titel: The Grimm Legacy | Serie: The Grimm Legacy #1 | Antal Sider: 352 | Genre: Fantasy | Forlag: Oxford University Press
Stjerner:

In downtown Manhattan there’s a very special place. It might not look like much from the outside but if you enter and make your way down to the basement, you’ll find something so amazing you won’t believe your eyes. The Grimm Collection. It’s mysterious and powerful, and in the wrong hands could be devastating …

Denne bog havde så meget potentiale. Den var ikke dårlig, absolut ikke, men den levede desværre ikke helt op til mine forventninger.

Jeg elsker selve historien, med magien og alle de magiske ting på biblioteket. Jeg savnede dog lidt uddybelse ind i mellem. Skrivestilen er jeg ikke helt sikker på. Jeg kan ikke sige hvad der kunne gøres bedre. Måske hænger det lidt sammen med handlingen. Der mangler lidt dybde. Jeg synes også Polly Shulman brugte meget tid på starten, før Elizabeth lærer om The Grimm Collection og selve handlingen egentlig starter.

Personerne var lidt flade. Hovedpersonen Elizabeth var ret umoden og uinteressant. Den eneste person jeg rigtig godt kunne lide var Aaron. Han var virkelig interessant, og jeg nød at læse om ham. Han havde dybde og personlighed, noget som mange af de andre personer manglede. Derudover var der et par forelskelser der virkede… underlige… Jeg kan ikke rigtig finde det rigtige ord. Det var ikke kærlighed ved første blik, men alligevel kom det meget hurtigt og ud af det blå. Bam så skete det. Ellers var jeg meget uopmærksom under læsningen.

Alt i alt var det en fin historie, men den havde en del huller. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg vil læse videre i serien, for denne bog fik en fin afslutning synes jeg. Selve historien og ideen var rigtig fin og underholdende, hvilket gjorde at jeg stadig nød at læse den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *