Forfatter: Philip Pullman | Original titel: The Golden Compass | Serie: His Dark Materials #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig læst denne trilogi. Tro det eller ej. Men den har altid stået på min ønskeseddel. Jeg har faktisk haft den på engelsk, men det var ikke et pænt cover, så den blev gemt lidt væk og jeg fik aldrig læst den. Da jeg så disse smukke nye udgaver fra Gyldendal, fik jeg virkelig lyst til at læse trilogien. Helt ærlig, se lige det cover. Man kan slet ikke fange det ordentligt på et billede. Den er så meget smukkere i virkeligheden, og jeg kunne bruge timer på at se på bogen alene. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Jeg har set filmen, og jeg har altid lidt svært ved at læse bogen, hvis jeg har set filmen først, men jeg er virkelig glad for at jeg læste denne, for den var god, selvom jeg ikke var helt solgt!

Jeg kan godt lide Pullmans skrivestil, selvom jeg aldrig blev fanget helt. Jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, hvilket er lidt ærgerligt. Måske skyldes det, at det gik en smule langsomt? Hvilket det nok gjorde, fordi det er første bog og den skal bygge op til hele handlingen. Jeg er tilgengæld vild med hele rejsen. Jeg elsker rejser i bøger, hvilket der er i mange bøger. Men der er bare noget magisk over det, også i Det Gyldne Kompas. Og jeg elsker daimons, og jeg vil have min egen!

Jeg kunne virkelig godt lide Lyra. Hun er en virkelig irriterende ind i mellem, men jeg nød hvert et sekund med hende. Derudover var jeg også helt vild med hendes daimon, Pan. Han var bare så sød. I starten kunne jeg ikke helt lide Lord Asriel, men jeg brød mig mindre og mindre om ham efterhånden som jeg læste videre. Det samme gjaldt for Mrs. Coulter. Jeg kan godt lide de små twist der var, de greb min opmærksomhed, og fik mig til hurtigt at læse videre.

Der er ret mange lag i denne bog, specielt når det kommer til hele det politiske system, som jeg må være ærlig at indrømme, at jeg aldrig helt forstod. Her tror jeg en genlæsning vil være virkelig god, og jeg har også tænkt mig at genlæse den en dag i fremtiden, for at få alle nuancerne med. Dette er også grunden til, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det egentlig er en børnebog. Forstår børn alle lagene i denne bog, eller er det bare mig der er langsom og er gået glip af et eller andet? 😛 Uanset hvad, så glæder jeg mig til at læse videre, og se hvad der kommer til at ske for Lyra.

2 comments on “Philip Pullman: Det Gyldne Kompas”

  1. Jeg læste den da jeg var 10 og igen da jeg var 14, og jeg mindes at tænke at der var mindst 50% af bogen jeg ikke fattede.
    Det er først som voksen at det gik op for mig at den var religionkritisk. Og når jeg skriver gik op for mig, mener jeg at jeg læste en analyse som skrev det.
    Da jeg var barn var hovedmotivation bare om Lyra fandt hendes ven eller ej.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *