Forfatter: Peter V. Brett | Original titel: The Painted Man | Serie: The Demon Cycle #1 | Antal Sider: 693
Stjerner:

Den tatoverede mand er en virkelig episk fortælling. Den er ikke det store aktion brag, men helt klart præget af karaktererne, og det er ret fascinerende. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, og jeg nød at følge de forskellige personer i så mange aspekter af deres liv. For mig er det altid lidt farligt med karakterdrevne bøger, de er lidt et hit eller miss. Men denne var helt klart et hit. Jeg kedede mig slet ikke, jeg nød at se personerne udvikle sig. Det er en virkelig tyk bog, noget der altid skræmmer mig lidt, og som også har holdt mig lidt tilbage på denne. Det er altid lidt af et projekt at kaste sig ud i, og jeg er ofte bange for at de enten føles uendelige lange og kedelige, eller at der sker så meget, at det er svært at finde hoved og hale i det hele. Det var bestemt ikke tilfældet med Den tatoverede mand. Peter V. Brett har formået at bygge et fantastisk fantasy univers op, et univers med masser af potentiale som jeg glæder mig til at udforske engang i fremtiden. Jeg havde aldrig hørt om Peter V. Brett før denne basse, men han er helt klart værd at stifte bekendtskab med. Jeg skal helt klart læse mere af ham. Er du vild med fantasy? Så kan jeg kun varmt anbefale Den tatoverede mand. Som så mange andre fantasy bøger i denne størrelse, kræver det lidt koncentration og engagement at give sig i kast med den, men jeg lover at det er det hele værd.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.