Forfatter: Pernille L. Stenby | Original titel: Inkarnation | Serie: Mestenes #1 | Antal Sider: 432
Stjerner:

Inkarnation er en virkelig unik bog. Jeg var rigtig spændt på den. Den er virkelig flot, og den lyder spændende. Den var dog slet slet ikke som jeg forventede, hvilket både er godt og skidt. Jeg vil starte med det positive. Pernille L. Stenby kan virkelig skrive. Jeg er ret imponeret, specielt fordi det er hendes debutbog. Hendes skrivestil drager en ned i siderne, og personerne er gennemførte. Jeg kunne rigtig godt lide LGBTQ elementerne, de var gennemførte, men føltes samtidig som en naturlig del af historien. Det negative ved bogen. Det må nok være starten. Den var simpelthen så forvirrende. Så vidt jeg forstår, er det meningen at man skal være så forvirret, for det er Mes, vores hovedperson også. Men jeg brød mig ikke om det. Jeg kunne slet ikke finde rundt i noget som helst, og det truede lidt min læselyst. Det bliver dog bedre efterhånden som historien udvikler sig, og Mes opdager mere og mere. Bortset fra forvirringen, så er Inkarnation en virkelig fantastisk bog. Den er super gennemført, original og helt klart noget jeg anbefaler. Så mangler du noget godt at læse i de kommende kolde måneder, så dyk ned i dette eventyr, og bliv opslugt af en anden verden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.