13147687Forfatter: Pernille Eybye
Original titel: Blodsøstre
Serie: Blodets Bånd #1
Antal Sider: 279
Genre: Paranormal
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt – men for 18-årige Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidmærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv.

Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed…

Min mening:
Jeg var lidt spændt på at læse denne, en dansk vampyr historie? Selvom jeg ikke er sikker på den foregår i Danmark eller i udlandet? Men anyway – en vampyr historie af en dansk forfatter.
Jeg blev positivt overrasket. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet af Pernille Eybye, men i hvert fald ikke hvad jeg fik, det var meget bedre!
Det første der overraskede mig var sproget. Jeg synes det passer rigtig godt til historien, det er ikke for avanceret og indviklet, men det er heller ikke alt for let. Dog var der nogle ord der blev gentaget ret tit, rimelig tæt på hinanden, hvilket kunne være lidt irriterende, fordi man jo lige havde læst pågældende ord. Jeg læste bogen på en dag, og var en god måde at bruge dagen på.
Selve historien var også rigtig god, den fangede mig næsten fra side 1, og jeg var godt underholdt fra start til slut. Mine yndlingspassager er de få med Zan. Jeg ved stadig ikke rigtigt, hvem han er, men han pirrer virkelig min nysgerrighed, jeg håber han får en mere fremtrædende rolle i de næste bøger.
Kassie, har jeg et lidt ambivalent forhold til. På den ene side kan jeg godt lide hende, og hendes personlighed, men hun irriterer mig også lidt. Jeg bryder mig ikke om det der “Åh jeg er en vampyr, jeg hader det, det er en pest at skulle drikke blod.” okay, ikke fordi hun siger det ligeud, men det er den vibe jeg får fra hende. Jeg synes hun burde være mere glad for det, hun har trods alt været en vampyr i 20 år. Jeg kan bedst lide når vampyrer accepterer hvad de er, og lever det liv de nu har. For eksempel med Zan. Han virker ikke til at være ked af at være en vampyr.
Leo har jeg et mere neutralt forhold til, jeg synes ikke rigtig at jeg kunne komme ind under huden på ham, men det kommer nok i nogle af de næste bøger.
Men når det er sagt, er det ikke fordi det ødelægger min oplevelse af bogen, det trækker bare en smule ned.
Den er i hvert fald fyldt med spænding og overnaturlige elementer, og jeg glæder mig til at læse videre i historien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *