2913377Forfatter: Patrick Rothfuss
Original titel: The Name of the Wind
Serie: The Kingkiller Chronicle #1
Antal Sider: 662
Genre: Fantasy
Forlag: Gollancz
Udgivet: 2007
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Told in Kvothe’s own voice, this is the tale of the magically gifted young man who grows to be the most notorious wizard his world has ever seen. The intimate narrative of his childhood in a troupe of traveling players, his years spent as a near-feral orphan in a crime-ridden city, his daringly brazen yet successful bid to enter a legendary school of magic, and his life as a fugitive after the murder of a king form a gripping coming-of-age story unrivaled in recent literature. A high-action story written with a poet’s hand, The Name of the Wind is a masterpiece that will transport readers into the body and mind of a wizard.

Min mening:
Det er noget af en moppedreng på godt 660 sider, med små bogstaver. Jeg var ret spændt på selve bogen og handlingen for den har ret mange gode ratings på Goodreads.
Det første jeg blev betaget af er skrivestilen. Det er virkelig længe siden, at jeg er blevet revet så meget ind i fortælling, når man ser på skrivestilen. Stilen passer rigtig godt sammen til selve historien og handlingen, og jeg er meget imponeret. Det er nok den mest velskrevet fantasy roman jeg har læst. Samtidig synes jeg det er fedt at det er jeg-fortæller. Men ikke den klassiske måde. Vi starter med få det fortalt i 3-fortæller, om Kvothe (Kote) som ejer en tavern sammen med sin lærling Bast. Så kommer der en mand ind, en historiefortæller, der ved hvem Kvothe er og gerne vil skrive hans historie ned, som den rigtig er, og ikke ud fra alle de historier der florerer rundt omkring. Og det er på denne måde, vi får fortalt historien om Kvothe’s liv. Ind i mellem bliver historien “stoppet” hvor vi vender tilbage til den tavern de sidder ved, hvor de skal have noget mad eller noget.
Jeg synes det giver bogen et helt andet perspektiv og man kommer ind i historien på en helt anden måde.

Kvothe er en rigtig interessant karakter, han er meget ulig andre karakterer jeg er stødt på. Jeg tror det vil være at enten kan man lide ham, eller også kan man ikke. Han kan godt virke lidt arrogant til tider. Han er speciel, og klogere end så mange andre – og han ved det! Jeg kan godt lide ham, jeg synes det er forfriskende med en karakter der er så anderledes, der ikke vrider sig selv i selvynk og kaster håndklædet i ringen. Men som står fast, og ikke er bange for at indrømme, at han er ret begavet på flere måder.
Bast, Kvothe’s lærling, som vi kun stifter bekendtskab med, i historiens små pauser, kan jeg rigtig godt lide. Han tog i hvert fald røven på mig, men jeg vil ikke sige mere, af frygt for at komme med spoilers, hvis der sidder nogen og læser denne anmeldelse, der ikke har læst bogen endnu.
Næsten obligatorisk er der også en kvinde, Denna. Hende har jeg tilgengæld et lidt anstrengt forhold til. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg kan lide hende eller ej. Når Kvothe beskriver hende, kan jeg ikke. Hun bliver sat op på en piedestal, og fremstår mere som et mystisk og guddommeligt væsen, frem for en ganske almindelig kvinde. Når beskrivelserne tager lidt af, og vi “bare” har den rå historie er min modvilje mod hende ikke helt så stor, men man kommer ikke rigtig ind under huden på hende, som man gør med de andre karakterer.

Selve historien er fantastisk. Et rigtig eventyr, der alligevel er ulig andre. Den har de rette mængder drama med i, og unge Kvothe kan næsten ikke undgå at komme i knibe i den ene eller anden form. Det er en langsomt opbyggende historie, men ikke langsom som at den trækker ud eller noget i den stil.
Uden at det virker overvældende har den både en masse humor, jeg sad i hvert fald flere gange og klukkede højlydt. Men samtidig har den også tragedier, der næsten kan få en til at sidde og krumme tæer. Men det hele er så fint balanceret!
Det er en helt fantastisk fortælling, der klart skal læses, hvis man godt kan lide fantasy. Og jeg glæder mig meget til at læse 2’eren!

2 comments on “Patrick Rothfuss: The Name of the Wind”

  1. Det her er helt klart også en af mine yndlingsbøger. Den er helt fantastisk og jeg elsker også skrivestilen. Man forsvinder helt ind i den og det er svært at kommer ud igen.
    Jeg glæder mig til tredje bog kommer, men det kan være at jeg skal genlæse de to første når det sker.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *