Forfatter: Patrick Ness | Original titel: A Monster Calls | Serie: – | Antal Sider: 222
Stjerner:

Jeg har hørt om denne bog længe, men aldrig overvejet at læse den. Ikke før at jeg så at den bliver filmatiseret, og Liam Neeson skal spille monsteret. Så vidste jeg med det samme at jeg ville læse den. Jeg elsker Liam Neeson, så selvfølgelig skal jeg da se filmen, men jeg vil gerne læse bogen bag hvis det er muligt. Monster er blevet rost til skyerne, så jeg gik i gang med bogen med en del forventninger.

Det er en ret kort bog, med masser af illustrationer. Illustrationerne er en vigtig del af historien, og efter lidt tid begyndte jeg faktisk at holde meget af dem! De er anderledes, og jeg skal stadig vænne mig til illustrationer i en bog, men det var en fantastisk oplevelse.

Jeg kunne rigtig godt lide Conor, og jeg havde virkelig ondt af ham. Mormoren og faren var jeg tilgengæld ikke vild med. Mormoren virkede kold og fjern. Faren prioriterede sin familie i Amerika over Conor, hvilket jeg synes var forkert. Det var jo tydeligt at Conor havde brug for ham, men det var åbenbart ikke vigtigt. Ved nærmere eftertanke ligger der mere bag mormoren end lige umiddelbart. Hun står selv i sorg over sin datters sygdom, og skal pludselig passe på den unge Conor, som prøver at komme igennem situationen på sin egen måde.

Monsteret og Conor’s interaktion med det var virkelig fascinerende. Jeg synes det er utroligt at Patrick Ness har formået at få sådan en fantastisk historie og fantastisk budskab ind i så kort en bog. Jeg havde dog forudset hvad der ville ske efter de første par sider, og jeg havde ret. Men det gjorde ikke historien mindre fantastisk. Det er stadig så utrolig fantastisk udført! Jeg er dybt dybt fascineret over monsteret og hele historien generelt, og jo mere jeg tænker over den, jo vildere bliver jeg med den.

Monster er en hjerteknusende bog, men samtidig er den også utrolig smuk! Jeg glæder mig til at genlæse den en dag og se om filmen bliver lige så spektakulær som bogen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *