Mordet i Orientekspressen

{Reklame, jeg blev inviteret ind for at se filmen og fik en lille goodiebag der indeholdt lidt godter samt bogen af Lindhardt og Ringhof. Jeg har ikke modtaget penge}

I torsdags var jeg blevet inviteret ind til Nordisk Film af Lindhardt og Ringhof for at se Mordet i Orientekspressen. Det var en fantastisk film og en super hyggelig oplevelse.

Jeg kendte ikke meget til Mordet i Orientekspressen, før der blev reklameret for filmen. Jeg vidste faktisk slet ikke, at den er baseret på en Agatha Christie bog. Jeg har selvfølgelig hørt om Agatha Christie, omend jeg aldrig har læst noget af hende før. Traileren til Mordet i Orientekspressen var virkelig interessant, og den pirrede min nysgerrighed. Bogen er faktisk blevet filmatiseret før, tilbage i 1974, men den har jeg ikke set. Det var en fuldstændig ny oplevelse for mig. Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg kunne forvente, men jeg blev bestemt ikke skuffet. Mordet i Orientekspressen er en fantastisk god film!

Mordet i Orientekspressen er en stjernespækket film, der har både Johnny Depp, Penélope Cruz, Michelle Pfeiffer, Judi Dench og Willen Dafoe på rollelisten. I hovedrollen som Hercule Poirot finder vi Britiske Kenneth Branagh. Jeg har kun set ham som Gilderoy Lockhart i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Han er fantastisk i denne rolle, og hans accent var bare prikken over i’et, selvom han ikke engang er Belgisk. Faktisk var alle skuespillerne virkelig gode på hver deres måde. Johnny Depp var god som den lidt lumske Mr. Ratchett. Der er ufattelig mange forskellige personligheder ombord på Orientekspressen, og det var fantastisk at følge deres historie.

Jeg elsker hele mordmysteriet, hvordan Poirot arbejder for at løse mysteriet. Og så lad mig sige, at den slutningen havde jeg slet ikke set komme. Det var næsten det bedste ved hele filmen. Den overraskede mig virkelig. Jeg bliver også nød til at nævne musikken. Det var noget fed musik, specielt i starten. Det var med til at skabe en helt speciel stemning. Jeg skal være ærlig og indrømme, at selvom jeg glædede mig til at se filmen, havde jeg ikke de store forventninger. Jo, det var en film jeg gerne ville se, men den stod ikke højt på min liste. Jeg er dog ufattelig glad for at jeg fik den at se, for den overraskede mig virkelig på den fede måde. Det er en utrolig god og gennemført film.

Jeg så filmen i Nordisk Films egen biograf. Det er en helt speciel oplevelse. Det er virkelig et hyggeligt sted, med fantastiske bygninger. Selv deres toiletter er noget helt specielt. Deres toiletter er dekoreret efter Olsen Banden. Der er 4, et for Egon, Kjeld, Benny og Yvonne. Jeg var inde på Kjeld toilettet, men jeg fik at glimt af Yvonnes toilet, og de var simpelthen bare så gennemførte. Det var virkelig en fantastisk og hyggelig eftermiddag med en god film. Inden filmen startede, fik vi en fin lille goodiebag udleveret. I den var der en flaske vand med blid brus (med smag!), slik og chokolade. Alt det er væk, fortæret under filmen (det meste af det). I posen lå også Mordiet i Orientekspressen på bog. Som nævnt har jeg ikke læst den, eller noget andet udgivet af Agatha Christie. Selvom det ikke er den første bog i serien, går jeg ud fra, at man godt kan læse den, uden at have læst de første bøger. Jeg glæder mig meget til at læse bogen, som jeg blevet nysgerrig på efter filmen. Jeg elskede filmen, vil jeg også elske bogen?

Mette Finderup: Det (d)øde hus på Egevej

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Det (d)øde hus på Egevej | Serie: – | Antal Sider: 245
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Bolden

Det (d)øde hus på Egevej er en virkelig hyggelig lille fortælling til det yngre publikum, og den kan sagtens læses af alle aldersgrupper, hvis man godt kan lide en hurtiglæst spøgelseshistorie. Lad mig starte med at kommentere coveret lidt. Det er en fantastisk cover! Jeg elsker det, og det var coveret der solgte bogen til mig, helt klart. Det er hyggeligt og creepy på samme tid, giver det mening?

Jeg kunne rigtig godt lide Det (d)øde hus på Egevej, men jeg følte alligevel at den manglede et eller andet. Det hele skete lidt for hurtigt, og løsningerne på pigernes problemer kom en anelse for nemt. Jeg kunne dog godt lide handlingen, og jeg var hele tiden spændt på at se hvad der ville ske. Hvad var det med det hus?

Jeg kan godt lide, at de to søstre, Sofie og Kira, var så forskellige som nat og dag. Jeg er selv enebarn, så om deres interaktioner var realistiske, har jeg lidt svært ved at sige, men det virkede sådan for mig. Kira er helt klar den mest modige og den søster der er mest fremme i skoene. Det er hende der vil tage omvejen, hende der tager chancer, hvor Sofie er den diametrale modsætning. Personligt er jeg nok mest som Sofie, så jeg kunne virkelig godt sætte mig ind i hendes tankegang. Det var også hende der fik den største udfordring i løbet af bogen, hvilket jeg havde set komme, og det var fedt at følge hendes udvikling, på trods af at historien er relativ kort.

Det (d)øde hus på Egevej er en (u)hyggelig lille fortælling, som ikke blot rummer en spøgelseshistorie, men også et budskab om udvikling og at turde tage chancer.

Nicole Boyle Rødtnes: Udstillet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Udstillet | Serie: – | Antal Sider: 284
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg er fan af Nicole Boyle Rødtnes bøger, selvom jeg langt fra har læst alt hun har skrevet, og hun har virkelig skrevet meget efterhånden og meget forskelligt. Det er ingen hemmelighed at jeg mest læser fantasy, derfor er Udstillet også en smule uden for min comfort zone, men alligevel en bog jeg glædede mig meget til at læse, både fordi den lyder vildt spændende og den smule jeg hørte til bloggerarrangementet efter bogforum, var virkelig godt.

Reality er ret udspredt, og der findes mange forskellige meninger om det, også mange fordømmende meninger. Jeg indrømmer gerne, at jeg er en af dem med masser af fordomme om reality og deltagerne i diverse programmer. Her er udstillet en ret fantastisk bog. Der er både gode og dårlige sider af at deltage i et reality program, men der er også mange sider som man slet ikke tænker over. En af de fede detaljer ved Udstillet, var de uddrag af en kontrakt. Det er uddrag fra kontrakten til Grænseløs, som er det program vores hovedpersoner deltager i. Uddragene stammer dog fra rigtige kontrakter til realityshows, som engang blev lækket til pressen. Hvor vildt er det ikke lige? Og det er ikke småting de unge mennesker skriver under på. Jeg blev i hvert fald virkelig forbløffet.

Der er to hovedpersoner i Udstillet, Ida og Oliver. De har vidt forskellige grunde til at deltage i programmet, og de håndtere konsekvenserne af programmet meget forskelligt efterfølgende. Jeg har virkelig ondt af Ida, hun har det virkelig ikke nemt, men hun vokser virkelig i løbet af den korte bog, og det er super fedt. Så er der Oliver. For at sige det ligeud, så er han en røv. Og det er han hele vejen igennem bogen, men jeg kan alligevel godt lide ham på en eller anden måde. Der går lidt tid inden han mærker de negative konsekvenser af programmet, men det sker. Det står ret hurtigt klart, at der er sket noget mellem Ida og Oliver, da de deltog i Grænseløs, og stemningen bliver langsomt bygget op, og det er virkelig fedt. En anden fed detalje ved selve bogen var, at hvert kapitel startede med et tilbageblik på selve programmet, eller optakten til programmet. På den måde får vi flere dimensioner af historien, og det gør bare noget helt bestemt. Jeg er også ret vild med David, han er virkelig sød! Jeg var dog ikke den helt store fan af Sofie, hun gik mig lidt på nerverne ind i mellem.

Selve handlingen var fantastisk. Udstillet er så langt fra det jeg normalt læser, men jeg var fuldstændig opslugt, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Det er en bog alle burde læse, uanset om man vil deltage i et reality program eller ej. Jeg elskede den så meget, at jeg er lidt ked af, at det er en enkeltstående bog. Jeg vil ha’ mere Ida, David og Oliver.

Bogforum 2017: Haul

I løbet af mine to dage på bogforum, var jeg så heldig at modtage en god stak bøger og jeg fik også købt et par stykker. Her får I billedspam fra årets høst 🙂 Har du læst nogle af bøgerne? Hvilken synes du jeg skal læse først?

Disse bøger købte jeg, og jeg glæder mig til at læse dem alle.

   Jeg havde oprindeligt planlagt kun at købe De dør begge til sidst, men jeg kunne ikke lade Fortid er alt jeg har være, specielt når man jo kunne møde Adam Silvera og få dem signeret. Jeg købte dem faktisk som noget af det første om fredagen, så jeg var sikker på at få fingrene i dem, hvis de nu blev udsolgt.

Denne er faktisk en undtagelse af min regel. Jeg ville ikke købe en bog, medmindre forfatteren var der, så den kunne blive signeret. Simpelthen fordi jeg ikke synes tilbuddene på Bogforum er specielt gode, og jeg kan købe de fleste bøger billigere på Plusbog. Denne var dog billigere på bogforum, så den røg altså med hjem.

Jeg har endnu ikke læst Mhairi McFarlanes første bog selvom jeg fik den til Bogforum sidste år. Men hun var der jo i år, og jeg fik et godt tilbud på at købe disse tre sammen, så det kunne jeg ikke lade være med. 

Disse bøger fik jeg til anmeldelse af søde forfattere og forlag.

Louise Haiberg var så sød at give mig hendes nyeste trilogi, og jeg glæder mig vildt meget til at læse den! Ej men, zombier og noget fantasy blandet sammen? Jeg glæder mig virkelig til at se hvad det er for noget.

 Til blogger arrangementet lørdag aften med Nicole Boyle Rødtnes og forlaget Alvilda, fik jeg hendes to nyeste bøger. De er en smule udenfor min comfort zone, men de lyder virkelig spændende, specielt de uddrag vi fik læst op. Jeg glæder mig virkelig til at læse dem, specielt Udstillet.

I år fik jeg igen en invitation fra Arnold Busck, hvor jeg også kunne hente en goodiebag, og den var godt nok proppet med lækkerier! Jeg har aldrig hørt om Tilbage til Black Rabbit Hall, men coveret er virkelig idyllisk. På Bornholm må man græde overalt er ikke lige noget for mig, så den forærer jeg nok væk. Mest spændende var min notesbog, som er en form for bullet journal, hvor siderne er fyldt med skabeloner. Den er jeg helt vild med, og jeg glæder mig virkelig til at kunne bruge den! Jeg har altid gerne ville lave en bullet journal, og jeg er også startet et par gange, men jeg kommer aldrig videre, for det er simpelthen et for stort arbejde haha. Denne tror jeg dog bliver et hit, specielt sammen med de klistermærker!

Jeg var også så heldig at få en goodiebag hos Politikkens Forlag, og jeg glæder mig specielt til at prøve Konfekt bogen! Der skal helt klart afprøves nogle opskrifter.

Da jeg skulle ha’ signeret Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, fik jeg et super fint postkort med en af illustrationerne med. Derudover var jeg henne hos Carlsen og snuppe en omgang kort, for er de ikke bare flotte? Jeg elsker alle citaterne.

Bogmærker var heller ingen undtagelse. Jeg fandt disse fine eksemplarer rundt omkring, og de er perfekte i min samling. Samler du på bogmærker?

Stephanie Garber: Caraval

Forfatter: Stephanie Garber | Original titel: Caraval | Serie: Caraval #1 | Antal Sider: 413
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Caraval har stået på min tbr liste lige siden den udkom. Coveret er fantastisk, og den lyder spændende. Alligevel gik der lang tid inden jeg rent faktisk læste den, først da Turbine spurgte om jeg ville anmelde den. Jeg har fået den engelske udgave i en tidligere fairyloot boks, men nu fik jeg den danske udgave, med det smukke amerikanske cover. Grunden til at jeg ikke har fået den læst er hypen. Den har fået utrolig meget hype og jeg var simpelthen bange for, at den ikke ville kunne leve op til mine forventninger. Men jeg behøvede ikke være nervøs.

I starten lå bogen og svingede mellem 3 og 4 stjerner, og jeg kunne faktisk ikke helt se hvorfor alle folk elskede den. Jeg synes Caraval var en anelse lang tid om at gå i gang. Jo, der skete der noget, og jeg kedede mig da heller ikke, men jeg ville virkelig gerne læse om selve Caraval, og det der ville ske der, og der gik desværre lidt for lang tid efter min smag. Men det er også det eneste virkelig negative ved denne bog. Efter at Scarlet og Tella ankom til Caraval gik det hele løs. Der blev flere gange sagt: Husk, det er kun et spil. Og det skal man også som læser. Man kan jo ikke lade være med at gætte med selv, og det fede ved denne historie var, at jeg tog fejl ret mange gange. Jeg havde virkelig ikke set slutningen komme.

Jeg kan ret godt lide personerne. Scarlet er ikke min favorit person, det er nok Julian. Han er virkelig velskrevet og mystisk, og jeg havde ret svært ved at regne ham ud. Tella ser man ikke så meget til, men hun var nok ikke lige min favorit. Jeg synes hun havde en tendens til at blive en anelse irriterende, men ikke nok til at det trækker bogen ned.

Den sidste halvdel af bogen er klart den bedste. Der sker simpelthen så meget, og siderne er fyldt med magi og mystisk, og det er virkelig fedt! Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte slutningen med det samme. Og så glæder jeg mig til at læse næste bog. Hvordan den bliver, og hvad jeg kan forvente, har jeg lidt svært ved at gennemskue, men jeg glæder mig!

Bogforum 2017: Lørdag

Lørdag stod endnu engang i bøgernes tegn. Anden dag af Bogforum, og den sidste dag for mit vedkommende. På den ene side bryder jeg mig ikke om lørdage på bogforum, fordi der simpelthen er så mange mennesker, at man slet ikke kan komme rundt og slet ikke kigge på bøger. Men det var stadig en fantastisk dag, fyldt med fantastiske oplevelser og indtryk.

Første punkt på programmet lørdag var Katja Berger på scenen, interviewet af Haidi Wigger Klaris. Det var en super godt interview, og hvis I ikke har læst Sjælehenteren, kan jeg kun anbefale det. Den er virkelig god.

Næste punkt var Siri Pettersen. Her var der utrolig mange mennesker. Stod som sild i en tønde ude i siden, og min hjerne var så kogt, at jeg ikke forstod meget af hendes norske, så vi smuttede inden det sluttede, så vi kunne få en god plads i køen til signeringen. Det var en anelse irriterende, at signeringen foregik i børnebogforum, fordi det var så langt væk og svært at komme til for alle menneskerne, haha.

Hun er utrolig sød, og jeg kunne virkelig godt lide den lille sludder vi fik, selvom jeg måtte koncentrere mig for at forstå alt. Overophedet hjerne much?

Blandt de andre små punkter på programmet, lykkedes det mig at fange Louise Haiberg, så jeg kunne få mine små fede fingre i hendes Død Verden trilogi, som jeg i øvrigt virkelig glæder mig til at læse. Når man snakker med Louise, kan man godt sætte en god portion tid af, for hun er så hyggelig at snakke med. Og så elsker jeg altså hendes stil. Den hat og det hår! Hun er nem at genkende. Desuden kom der en eller anden fotograf der skulle tage billede, og hun måtte åbenbart ikke smile på hans billeder. Og det var lidt af en opgave, for Louise er også et af de mest smilende mennesker jeg længe har mødt. 🙂

Sidst men ikke mindst var der Adam Silvera. Jeg har stadig ikke læst noget af ham endnu, men jeg ejer nu alle hans bøger, og han er simpelthen så sød! Så jeg glæder mig virkelig til at læse hans bøger. Jeg starter med hans nyeste, og arbejder med ned. Har du læst noget af ham?

Efter at have stået i kø cirka en time til signering blev det endelig vores tur. Og han er virkelig høj! Som i at jeg følte mig som en lille smølf, og jeg er da ikke en af de laveste personer. Jeg elskede at han gav sig tid til at sludre med alle i køen og tage billeder, hvis man ville det. Jeg fik også taget billede, men jeg ligner en idiot, så de billeder beholder jeg for mig selv, haha. Men mødet med ham, har kun givet mig endnu mere lyst til at læse hans bøger. Og så var min ARC udgave af Den dag jeg glemmer, den første udgave han signerede (Af anmelderudgaven), hvilket var ret sjovt. Han skrev det endda i bogen 😛

Efter aftenens bogforum smuttede jeg ind til Strøm Bar, hvor jeg var blevet inviteret til drinks med Nicole Boyle Rødtnes, sammen med en anden lille gruppe bogbloggere. Det var for at fejre hendes nyeste udgivelser samt hendes udgivelse nummer 50. Tænk at kvindemennesket har skrevet over 50 bøger på 7 år. Det var en utrolig hyggelig aften, med masser af snak, drinks og snacks. Jeg fik ikke taget nogle billeder, for der var simpelthen så mørkt, at de få billeder jeg fik taget med min mobil blev så mørke, at man nærmest ikke kunne se noget. Men uanset hvad, så var det en fed aften, og det var så spændende at høre om Rødtnes to nyeste bøger, samt om hendes tidligere udgivelser, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse dem. Vi var så heldige at få et eksemplar af hver bog. Tusind tak til Forlaget Alvilda og Nicole Boyle Rødtnes for invitationen. Det var et af de absolutte højdepunkter i løbet af bogforum, og jeg er virkelig taknemmelig for de muligheder. Desuden er Nicole en af mine yndlingsforfattere, og det var så fedt at høre mere om hendes forfatterskab.

Kenneth Bøgh Andersen: Blandt Skovens Skygger

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen | Original titel: Blandt Skovens Skygger | Serie: En rejse gennem natten #1 | Antal Sider: 143
Stjerner:

Man kan næsten ikke gå galt i byen med Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har læst en del, men ikke alt af ham efterhånden. Dette er dog den første samling af noveller, men bestemt ikke den sidste. Mest kendt er hans Den Store Djævlekrig nok, men hans samling gysernoveller er bestemt også noget værd. Når det er sagt, så er det dog ikke det bedste jeg har læst af ham. Jeg ved ikke om det skyldes det korte format, men jeg følte at der manglede et eller andet. Historierne var gode, men en smule flade. Og som det typisk er ved noveller, så var nogle af dem bedre end andre. Jeg kan ikke sætte en finger på skrivestilen, den er fantastisk som altid. Og selvom jeg syntes historierne manglede et eller andet, så formåede de alligevel at frembringe gåsehud sådan en kold og mørk efterårsaften. En af de ting jeg dog virkelig elskede ved novelle samlingen var måden novellerne var flettet sammen om hinanden. To og to havde novellerne en lille sammenhængen, og det var virkelig en fed detalje!

Bogforum 2017: Fredag

Så kom dagen endelig. Bogforum 2017. Det er jo som juleaften for bogelskere. Jeg synes programmet i år var lidt tyndt, men jeg havde da stadig en del punkter, og jeg nåede faktisk alle dem jeg ville, og havde god tid til at slappe af og ose. Jeg fik købt en del bøger, mere end planlagt, men dem viser jeg en anden gang.

Første punkt hos mig, efter at jeg havde tjekket ind på Bella Sky, var Michella Rasmussen. Jeg købte hendes bog Stalker sidste år, men fik den aldrig signeret. Det skulle ske i år.

Bagefter gik jeg lidt rundt og kiggede inden tiden kom til Nicole Boyle Rødtnes, som jeg fik til at signere et par bøger. Og noget virkelig sejt, var den store plakat med min blog på! Samt deres lille trailer til Ilttyv, hvor min blog samt andres, så fint stod. Jeg fik en lidt mindre udgave af plakaten med hjem, som jeg selvfølgelig fik Nicole til at signere.

Jeg købte de resterende tre Mhairi McFarlane bøger jeg manglede. Jeg har stadig ikke læst den første, men det skal jeg altså snart! Hun er simpelthen så sød, og vi fangede hende på standen, hvor vi fik hende til at signere vores bøger. Den kæmpe idiot som jeg er, glemte selvfølgelig at fjerne det der dæksel-ting fra kameraet, så på billedet herunder stiller hun faktisk op. Hun skriver ikke noget, for det havde hun allerede gjort. Fik hende bare til det igen, for at jeg kunne få mit billede 😛

Bagefter var det tid til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel, som fortalte om Skæbnemageren. Det er en virkelig god bog, og jeg kan kun varmt anbefale den.

Den skulle selvfølgelig signeres!

Jeg var også til interviewet med Mhairi McFarlane, men sad virkelig dårligt, og hun vendte ryggen til den side jeg sad det meste af tiden, så har utrolig mange billeder af hendes nakke 😛

Fredag var en god dag, og bagefter tog jeg ud for at spise med et par andre bogbloggere, inden jeg vendte tilbage til hotellet og ladede op til endnu en dag.

Var du med på bogforum?

The Guilty Reader Book Tag

Jeg har set dette tag op til flere gange på youtube, og jeg synes virkelig det er sjovt, så jeg tænkte at jeg ville give det et forsøg.

Have You Ever Regifted A Book That You’ve Been Given?
Nej, det har jeg ikke. Jeg giver ikke ‘brugte’ bøger i gave, medmindre det er en lille ekstra gave, hvis det giver mening? Jeg kan ikke udelukke, at jeg har solgt eller givet bøger væk, som jeg har fået i gave, specielt hvis det er en bog jeg har fået for mange år siden.

Have you ever said you’ve read a book when you haven’t?
Ja det kan jeg vidst komme uden om, haha. Det har mest været i forbindelse med skole og uddannelse. Indimellem skimmer jeg også, hvis jeg ikke er helt vild med bogen eller ved om jeg vil fortsætte den, eller igen, til skole.

Have you ever borrowed a book and not returned it?
Ja. Ikke til privatpersoner, der har det kun været den anden vej. Jeg har lånt bøger ud som jeg aldrig har fået igen. Men da jeg var helt lille, som før 3 klasse, lånte jeg en smølfebog på skolebiblioteket, og flere år senere (jeg skiftede skole i 3 klasse), fandt jeg bogen på mit værelse. Jeg havde fuldstændig glemt det, og jeg fik virkelig dårlig samvittighed haha.

Have you ever read a series out of order?
Nej, ikke så vidt jeg husker i hvert fald. Eller jo. Jeg læste Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins som er den første bog i serien, og så sprang jeg bind to over og gik direkte til bind 3. Tæller det?

Have you ever spoiled a book for someone?
Nej. Jeg har ind i mellem skrevet anmeldelser med spoilers i, men så har jeg advaret, så hvis folk er blevet spoilet er det deres egen skyld. Jeg hader selv spoilers, og jeg er blevet spoilet til adskillige bøger gennem tiden, blandt andet Allegiant af Veronica Roth, som var med til at ødelægge læseoplevelsen for mig. Det er virkelig ærgerligt.

Have you ever doggy eared a book?
Da jeg var yngre ja. Men jeg kunne aldrig finde på det i dag. Bogmærket er opfundet af en grund haha. Ej, jeg har ikke noget imod andre gør det (Medmindre de gør det med mine bøger), men jeg kunne ikke selv finde på det i dag.

Have you ever told someone you don’t own a book when you do?
Ja, et par gange. Udelukkende fordi jeg vidste at de ville spørge om de måtte låne den, og jeg ikke ville låne en bog til dem haha. Ellers nej, så har jeg ikke problemer med at indrømme hvilke bøger jeg ejer.

Have you ever told someone you haven’t read a book when you have?
Nej. Jeg læser de bøger jeg har lyst til, og jeg indrømmer alle sammen. Uanset hvilken bog det er, eller hvad den handler om.

Have you every skipped a chapter or a section of a book?
Nej, men jeg har skimmet afsnit af bøger, hvis den er kedelig, og jeg vil se om der sker noget senere hen, eller om jeg skal droppe den.

Have you ever bad mouthed a book you actually liked?
Nej. Hvis jeg kan lide den, snakker jeg kun godt om den. Jeg forstår ikke, hvorfor man skulle snakke dårligt om en bog, som man egentlig godt kan lide. Hvad er meningen?

Bogforum 2017

Årets Bogforum nærmer sig med hastige skridt. Traditionen tro skal jeg med, og jeg glæder mig! I år bliver en anelse anderledes for mig. For det første skal jeg ikke derind om søndag. Og for det andet, så skal jeg bo på Bella Sky hotellet lige ved siden af Bogforum. Det glæder jeg mig til! Fremover tror jeg, at jeg vil spare sammen, så jeg kan sove der hele weekenden, hvis jeg altså skal være der hele weekenden, og ellers bare den ene dag jeg er der. Jeg har aldrig boet der før, men jeg glæder mig. Det bliver virkelig rart ikke at skulle med bus og tog hjem til Korsør. Eller Roskilde, hvis jeg valgte at sove hos min mor. Det er nogle lange rejser, specielt efter en virkelig lang dag på Bogforum. Så det glæder jeg mig til!

Jeg synes programmet er en anelse tyndt i år. Jeg ville ønske der var lidt mere YA og fantasy, men der er da lidt, og jeg har adskillige punkter på programmet. Dog kommer jeg nok ikke til at rende forvirret rundt, som jeg gjorde sidste år. Men det bliver også meget rart, at have tid til at gå rundt og nyde stemningen.

Jeg holder mit program lidt flydende i år, an på hvad jeg lige har lyst til. Men stensikkert er Adam Silvera, selvom jeg ikke har læst noget af ham endnu. Men jeg har Den dag jeg glemmer, og jeg vil virkelig gerne have fingre i De dør begge til sidst. Den ender jeg nok med at købe til bogforum. Derudover vil jeg også gerne hilse på Siri Pettersen. Nicole Boyle Rødtnes er også stensikkert! Jeg skal til sneak-peek og drinks i forbindelse med hendes nr. 50 udgivelse og nye bog lørdag aften. Det bliver godt. Der er mange andre forfattere jeg også gerne vil se: Mhairi McFarlane, Louise Haiberg, Kenneth Bøgh Andersen, Katja Berger.

Skal du af sted? Hvis du ser mig, så hils endelig gerne! 🙂