Anmeldelse: A Quiet Place

I tirsdags var jeg til snigpremiere på filmen A Quiet Place, som jeg var så heldig at vinde billetter til. Det er en helt ny gyserfilm, og jeg elsker virkelig gyserfilm. Da jeg så traileren til A Quiet Place vidste jeg bare, at jeg måtte se den. Traileren var så lovende. Jeg havde dog også lidt forbehold. Jeg er blevet skuffet så mange gange, når det kommer til hypede gyserfilm. Levede denne så op til mine forventninger? Ja, det gjorde den.

Kan du forestille dig at leve uden at lave en lyd? At selv den mindste lyd kan få dig dræbt? Kan du forstille dig at skulle føde uden at sige en lyd? Efter at have set A Quiet Place, går det op for en, hvor mange lyde man egentlig laver i dagligdagen. Hvor besværligt og hårdt livet ville være, hvis man skulle være fuldstændig stille.

Emily Blunt spiller rollen som Evelyn virkelig godt. Hun er genial i rollen, og det samme er hendes mand John Krasinski, som både instruerer og spiller hendes kone i filmen. Børnene spiller også virkelig godt. Generelt er det virkelig godt skuespil, for det er ikke nogle nemme roller at spille. Skuespillet er med til at gøre filmen til noget helt særligt.

Uhyggen er der med det samme. Vi bliver nærmest kastet ind i handlingen, og man sidder næsten selv og holder vejret, for ikke at blive hørt af monstrene. Der er selvsagt ikke meget dialog, men det gør intet. Det gør filmen mere intens. Der er musik, men den passer uhyggelig godt til handlingen. Selve handlingen var fantastisk. Jeg elskede den virkelig. Jo, jeg kan sagtens sætte fingeren på ting der kunne have været bedre. Jeg kunne rynke på næsen af familiens ulogiske beslutninger, for dem tog de ind i mellem, men helt seriøst… hvem ved hvordan man ville reagere i sådan en situation? Det er ikke sikkert, at man ville reagere særlig logisk. Who knows. Forhåbentligt finder vi aldrig ud af det.

A Quiet Place er en genial film. Hvis du elsker gyserfilm, skal du helt sikkert give den en chance. Det synes jeg også at du skal, selvom du ikke er den største gyserfan. Den kan bare noget specielt. Den tilbyder god underhold, gys, forskrækkelser og noget at tænke over.

Sarah Engell & Lilian Brøgger: Fuglemanden

Forfatter: Sarah Engell og Lilian Brøgger (Illustrator) | Original titel: Fuglemanden | Serie: – | Antal Sider: 112
Stjerner:

Fuglemanden har fået ret meget ros, og da jeg fik den som en overraskelse fra forlaget, vidste jeg at jeg måtte give den en chance. Også selvom jeg ikke var helt sikker på, om jeg ville kunne lide den. Jeg har ikke den største erfaring med graphic novels, men vil gerne finde flere perler. Og dette var en perle. Lad mig starte med det mindre positive. Jeg var ikke den største fan af selve illustrationerne. Tegnestilen. På den ene side, synes jeg stilen passer utrolig godt til selve indholdet. Det giver en dyster og kaotisk stemning. Men jeg må også bare indrømme, at selve tegnestilen ikke lige er min smag. Selve fortællingen er fantastisk. Den er utrolig vigtig! Jeg har ikke meget erfaring med hovedpersonens oplevelser, men det føltes alligevel realistisk. På nogle punkter kunne jeg virkelig sætte mig ind i hendes situation, og det var lidt skræmmende. Psykisk sygdom er skræmmende, men det er noget der skal snakkes om. Det skal ikke være et taboo. Og det er derfor denne bog er så vigtig. Jeg kan varmt anbefale Fuglemanden. Den er speciel, vigtig og super god!

Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Haidi Wigger Klaris: Åndehvisken

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Åndehvisken | Serie: – | Antal Sider: 328
Stjerner:

Åndehvisken er en bog jeg har set ret meget frem til. Jeg har læst Haidi Wigger Klaris’ Dæmonherskerens arving trilogi, som jeg synes var ganske udmærket. Jeg var spændt på, hvordan Haidi havde udviklet sig som forfatter. Jeg elsker spøgelseshistorier, men har faktisk ikke læst så mange af dem, derfor glædede jeg mig ekstra meget til denne.

Når jeg tænker tilbage på Haidis første trilogi, synes jeg hun har udviklet sig ret meget på skrivefonten. Jeg elskede Åndehvisken. Skrivestilen er dejlig let og flydende, og jeg levede mig virkelig ind i fortællingen. Selve handlingen var også helt fantastisk. Jeg elsker virkelig spændende og mystikken. Hvad er det der sker i det gamle hus? Jeg er helt vild med måden Haidi bygger spændingen og mystikken op. Jeg elsker de EVP’er der bliver foretaget, når vi får de korte glimt fra spøgelsets synsvinkel.

Jeg kan godt lide Evyn, jeg synes hun er en god hovedperson. Så er der Monica og Christopher. Dem kunne jeg også godt lide, men Evyn var min favorit. Jeg kan også godt lide den lille spirende romance der opstår i bogen. Der er ikke så mange personer med i bogen, som har en fast og vigtig plads i historien, og det synes jeg er godt. Det giver mere plads til de andre, plads til at man kan leve sig ind i deres eventyr.

Den eneste kritik jeg har af Åndehvisken, som også er grunden til at den ikke får fem stjerner er slutningen. Jeg kunne godt lide slutningen, men jeg synes det gik alt for stærkt. Der er blevet rigtig lang tid på at bygge selve handlingen og mystikken op, og det slutter utrolig hurtigt. Jeg ville gerne have mere, eller at det var blevet en anelse længere. Men udover det, så er jeg ret vild med Åndehvisken. Det er en (u)hyggelig lille bog, som tager dig med til den anden side.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

3 bøger der fik mig til at græde

Jeg græder sjældent til bøger, men det er dog sket et par gange. Der vil forekomme spoilers i indlægget.

Jennifer L. Armentrout: Opposition

Jeg græd ikke ugly tears, men mere stille og roligt. Den rørte mig dybt, og der er en eneste grund til det. Der er en helt bestemt scene. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og til sidst måtte jeg give efter. Jeg kan ikke huske præcis hvornår eller præcis hvad der skete, det er en del år siden jeg læste den. På et tidspunkt finder Katy, hovedpersonen, ud af at hendes mor er død og er blevet ‘erstattet’ af en Luxen, som har overtaget morens DNA. Jeg bryder sammen da Katy gør det. Det var simpelthen så hjerteskærende. Det gjorde virkelig ondt i hjertet.

Jojo Moyes: Mig før dig

Mig før dig er en utrolig populær bog. Den er slet ikke hvad jeg normalt ville læse. Men jeg blev nysgerrig, som jeg ind i mellem bliver, og ville se hvad det var folk snakkede om. Alle sagde at jeg skulle have kleenex klar. Jeg tænkte, ja ja, det er der sagt så mange gange før, hvor mine øjne var knastørre. Jeg læste og læste, og der skete ikke så meget. Jeg kunne vældig godt lide den, men ingen tårer. Men så! Hen mod slutningen. Langsomt kunne jeg mærke tårerne trænge sig på, og så brød de ud. Jeg græd, hulkede nærmest. Jeg havde ikke regnet med at bogen ville ramme så hårdt som den gjorde. Det tog mig et stykke tid at læse den helt færdig, simpelthen fordi jeg ikke kunne se ordene for tårer.

Karen Marie Moning: Feversong

Fever serien af Karen Marie Moning er nok min ultimative yndlingsserie. Kommer nok ikke bag på så mange. Feversong er 9 bog i serien, og den første jeg græd til. Da jeg genlæste de 5 første i forbindelse med mit speciale, græd jeg også under dem. Jeg gjorde det ikke da jeg læste dem første gang. Måske er jeg ved at blive mere følsom. Who knows. Anyway, i denne græd jeg. Meget. Mit hjerte blev knust og vredet og vendt i glasskår. Jeg græd da Dancer døde. Ikke fordi han døde. Han var aldrig en af mine favoritter. Men på grund af måden Dani reagerer. Jeg reagerer altid på andres sorg, og hendes sorg er simpelthen så virkelig og håndgribelig. Og hård. Puha.

Græder du til bøger?

Ernest Cline: Ready Player One

Forfatter: Ernest Cline | Original titel: Ready Player One | Serie: – | Antal Sider: 632
Stjerner:

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse Ready Player One. Jeg synes ikke det virkede som en bog for mig. Men så så jeg at den blev filmatiseret. Jeg vil gerne se filmen, men så fik jeg alligevel lyst til at læse bogen, se om den fortjente hypen og om den var noget for mig.

Ready Player One er en virkelig nørdet bog, som er fyldt med 80’er referencer. Det kan måske godt skræmme nogen væk, men det fungerede ret godt for mig. Nej, jeg fangede ikke største delen af 80’er referencerne, men det forstyrrede overhovedet ikke min læsning. Jeg kan godt lide computerspil, men spiller faktisk kun et enkelt. World of Warcraft som også kort bliver nævnt i bogen. Men jeg synes virkelig at det var sjovt, med alle de spil referencer i bogen.

Jeg var faktisk positivt overrasket over Ready Player One. Den slog benene væk under mig og jeg nød hver eneste side. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Den er let og flydende, og jeg kunne nemt visualisere hele mens jeg læste. Jeg er helt vild med Wade, og hvordan han udvikler sig gennem fortællingen. Jeg er vild med skurken. Virkelig vild. Altså selvfølgelig er de onde, og selvfølgelig holder jeg med Wade og top femmerne, men en god skurk gør altså bare noget godt for en historie. Jeg synes handlingen var virkelig spændt. Der var enkelte… tørre perioder, hvor jeg ikke var helt så hooked, men ikke noget der ødelagde fortællingen for mig. For det meste var der fart over feltet, og jeg måtte bare læse videre for at se hvad der skete. For Ernest Cline formår at skrive cliffhanger kapitler. Jeg hader og elsker det. Det giver mig jo lyst til at læse videre, men hvis man nu er nød til at stoppe læsningen lidt, er det ret irriterende haha.

Jeg havde ikke regnet med at elske Ready Player One så meget som jeg gjorde. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for hold da op en fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til at se den som film.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Bookhaul #72

Jeg har slet ikke lavet en bookhaul i år. Det er ikke fordi, at jeg ikke har fået nye bøger. Det har jeg skam. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg går nok væk fra at lave månedlige indlæg med nye bøger, og så kommer de random i stedet. Hvad synes I om det?

Min mor var så sød at give mig Illuminae og Gemina. Jamen, har jeg ikke allerede Illuminae? Jo, det har jeg. Den danske udgave. Men Gemina bliver ikke oversat, og jeg vil virkelig gerne læse videre. Men jeg vil gerne have at mine bøger matcher, hvis de kan. Derfor måtte jeg også have den første på engelsk.

Jeg købte Godsgrave af Jay Kristoff på en ny (Ok, ny for mig) engelsk side. Et tip fra facebook. Jeg har ikke læst den første endnu, men jeg vil gerne, og til kun 60 kr., inkl. fragt, kunne jeg ikke sige nej til denne smukke hardcover.

Dreamlitt har sendt mig Heksens Kald af Mette Sejrbo, som jeg har anmeldt lige her.

Rachel Caine er en auto-buy forfatter for mig. Derfor måtte jeg have hendes nyeste bog, Honor Among Thieves, som hun har skrevet sammen med Ann Aguirre.

HarperCollins Nordic har sendt mig Livsblod. Det er andet bind. Jeg har endnu ikke læst Førsteliv, men jeg vil virkelig gerne. Nu hvor jeg har de første to, kan jeg roligt gå i gang.

Tellerup har sendt mig to bøger, Ready Player One af Ernest Cline og Åndehvisken af Haidi W. Klaris.

Har du fået nogle gode bøger på det seneste?

#TBRtackling2018

I dag starter #TBRtackling2018 som er startet af Rikke og Josefine. Det er en uge fyldt med læsning, challenges og konkurrencer. Jeg har stablet en lille TBR på benene som jeg håber at komme igennem. Jeg har med vilje valgt lette og korte bøger, fordi jeg stadig skal arbejde på speciale og oversættelse ved siden af.

Der er fem challenges som består af følgende:
1. Læs en bog med et dyr på forsiden
2. Læs en bog under 150 sider
3. Læs en bog med gul på forsiden
4. Læs en bog du har haft på din reol mere end ét år
5. Læs en bog der blev udgivet i år

Man må blande dem så meget man vil, så finder man en bog der både har gult og dyr på forsiden og er udgivet i år, så kan den tælle som 3 challenges. Det er smart synes jeg!

Jeg vil læse Fuglemanden af Sarah Engell og Lillian Brøgger, Game of Thrones graphic novel volume 2 samt Åndehvisken af Haidi Wigger Klaris. Fuglemanden går som en bog under 150 sider, en bog med gult og et dyr på forsiden samt en bog som er blevet udgivet i år. Game of Thrones går som en bog jeg har haft på reolen i mere end et år, og bonus – den har et dyr på forsiden. Åndehvisken har gult på forsiden og udkommer i år.

Du kan følge mig på instagram, hvor jeg løbende vil poste hvordan det går. Du kan også bruge hashtagget #TBRtackling2018 til at følge med. Skal du være med?

Postkort fra Dublin

Jeg håber I har lyst til at læse lidt om min tur til Irland. Jeg har valgt at dele det op over nogle indlæg, simpelthen for at det ikke bliver for langt, så kom gerne tilbage for mere over de kommende uger.

Turen gik langt fra som forventet. Vi ankom mandag, og de havde varslet sne senere på ugen. Man kunne nærmest høre panikken i radioen og rundt omkring. Jeg tænkte: ja, ja, hvor slemt kan det være? Slemt nok til at hele landet stort set lukkede ned i flere dage, og mange af de planlagte ting min mor og jeg havde blev aflyst. Men det var stadig en fed og uforglemmelig tur!

Det er min femte gang i Irland. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af det land. Jeg elsker det så meget. Jeg føler mig virkelig hjemme der. Selvom jeg elsker Dublin, er det faktisk ikke min favorit by i Irland. Jeg er mere glad for Galway. Men Dublin har nu også en særlig plads i mit hjerte. Jeg elsker specielt Ha’Penny bridge som du kan se på billederne foroven og under. Den er så flot og hyggelig, og jeg elsker historien bag.

En af de ting jeg elsker ved Dublin (og resten af Irland) er alle de pubs man finder rundt omkring. Der er virkelig mange, og de er simpelthen bare så hyggelige!

Vi var adskillige gange forbi det kendte Temple Bar område. Vi var også kort inde på selve Temple Bar pubben, men det er ikke min favorit pub. Den er alt alt for crowded. Men den er virkelig flot!

Jeg kan ikke tage nogen steder uden at kigge på bøger. Der er ret mange boghandlere i Dublin, hvilket er super fedt. En af mine favoritter er Chapters. Den har to etager, stueplan er helt nye bøger (du kan se et par billeder af deres fantasy afsnit herunder – der var meget mere, men fik kun taget disse billeder), og 1 sal med brugte bøger. Jeg købte 3 (+ en til min mor) nye ‘brugte’ bøger. I alt kom jeg af med 60 kroner for alle 4 bøger. Det er ikke helt galt.

Mandag (vores sidste hele dag i Irland) tilbragte vi blandt andet i St. Stephens Green som er en smuk grøn park der lå lige ved vores hotel. Den var lukket fra torsdag til mandag pga sneen, så vi nåede lige at komme derind og udforske inden vi skulle hjem.

Dette var en kort fortælling til at varme jer op. I fremtidige indlæg vil jeg skrive om Guinness Storehouse, Trinity College, Connemara, Cong og events med Karen Marie Moning. Jeg håber I vil læse med.

Anne Christine Eriksen: Daniel

Forfatter: Anne Christine Eriksen | Original titel: Daniel | Serie: Mellem himmel og jord #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Det er et stykke tid siden at jeg har fået bogen sendt. Jeg synes den lød rigtig spændende, men jeg havde det lidt ambivalent med coveret. Der er detaljer jeg godt kan lide, men der er også ting jeg ikke kan. På den ene side synes jeg det er lidt kikset, og det gav mig ikke umiddelbart lyst til at læse den, men jeg er glad for at jeg fik den læst.

Jeg er helt vild med skrivestilen. Den er dejlig let og flydende. Handlingen er utrolig spændende, men til tider en smule forvirrende. Der er rigtig mange forskellige væsner med, lige fra elvere, vampyrer, drager, djævle og meget mere. Der er vildt mange, det er super fedt, men man skal også holde tungen lige i munden. Det hjælper dog at der er en håndbog over væsnerne bagerst i bogen. Den brugte jeg i hvertfald tit til at holde styr på dem. Selvom det var lidt forvirrende, var det også utrolig spændende og forfriskende! Jeg tror aldrig jeg har læst en bog, hvor der har været så mange væsner samlet, og endda ikke i det skjulte. Handlingen foregår i et samlet Skandinavien efter en stor krig. Jeg elskede de dystopiske vibes!

Jeg kan rigtig godt lide personerne! Daniel er vores hovedperson, og selvom vi følger ham det meste af tiden, får vi også indblik hos Lesta ind i mellem, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg havde det dog lidt svært ved hans navn. Lesta minder mig så meget om Lestat (Anne Rice), og jeg blev ved med at læse det som Lestat. Men skidt med det. Jeg kunne som sagt godt lide personerne, den spirrende romance. Det er helt rart med gay romance, og det var vældig fint udført. Men en af mine favorit dele ved personskildringerne, var Daniels sorg. Hans sorg i starten, da hans adoptiv forældre dør er så realistisk. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg har heldigvis aldrig mistet en forælder, men jeg kunne alligevel føle hans sorg. Jeg levede mig ind i den, og jeg elsker når bøger virkelig får mig til at føle, hvilket denne gjorde.

Første bind af Mellem himmel og jord, Daniel, er en fantastisk historie. Den var en tand forvirrende, og jeg skulle lige ind i historien, men det gør ikke noget i sidste ende. Og det er en bog man sagtens kan genlæse. Jeg glæder mig til at følge Daniel og resten af personerne i næste bind.

Turen går til Irland

I dag rejser jeg til Irland, eller skulle jeg sige hjem til Irland? (Det kom jeg faktisk til at sige til min mor, da vi snakkede om turen – når jeg skal hjem til Irland).

Jeg glæder mig helt ufattelig meget. Det er min femte gang, og jeg føler virkelig at jeg skal hjem. Jeg elsker det land. Turen blev faktisk planlagt for cirka et år siden, da forfatteren Karen Marie Moning (som er en af mine ultimative yndlingsforfattere), bekendtgjorde at hun ville fejre hendes kommende bog i Dublin! Normalt er det altid i USA, så jeg blev virkelig glad! Det er lidt nemmere og billigere at tage til Irland. Vi købte flybilletter allerede i maj, og jeg bookede hotel i nogenlunde samme omgang. Arrangementerne med forfatteren er fra fredag til søndag, men vi tager allerede afsted i dag for at tilbringe lidt tid i Irland, når nu vi alligevel er der. Vi har planlagt et par dagsture ud i naturen, samt andre godter. Jeg laver en masse indlæg om turen når jeg kommer hjem, så det håber jeg I har lyst til at læse. I mellemtiden kan I smutte hen på min instagram og twitter (link i højre side), hvor jeg vil opdatere løbende.