Readathon april 2018

Så er det blevet den tid igen. Readathon. Jeg har glædet mig! Jeg skriver speciale, men jeg tager det næste døgn ud af kalenderen for at slappe af, læse og lade op. Jeg har ikke læst i en lille uges tid nu, så jeg er endnu mere opsat på at få læst en masse. Jeg har samlet mig en lille stak bøger. Jeg regner ikke med at læse dem alle, men en god del af dem satser jeg på at komme igennem. Jeg satser på korte, danske bøger. Det fungerer bare bedst for mig til readathon, hvor der skal læses så meget. Faktisk består bunken kun anmeldereksemplarer. Alle bøger som gerne skal læses snart, og som jeg selvfølgelig glæder mig til.

Hvis du vil følge mit readathon eventyr, kan du følge mig på instagram og twitter, hvor jeg vil poste opdateringer. Der kommer ikke opdateringer herinde, blot en opsamling når det er slut. Jeg kommer ikke til at være med hele tiden, da jeg har en aftale om søndagen, men jeg satser stadig på at få læst så meget som muligt.

Skal du være med?

Julie M. Day: Den halves arv

Forfatter: Julie M. Day | Original titel: Den halves arv | Serie: Grænsen til Trafallas #1 | Antal Sider: 466
Stjerner:

Den halves arv har fået ret mange positive anmeldelser, så jeg blev ret nysgerrig for at se om den kunne være noget for mig. Den lød helt utrolig spændende. Jeg endte med at elske bogen mere end jeg havde troet. Jeg var dog ikke udelukkende begejstret, da der var et par ting der irriterede mig. Jeg svingede mellem tre og fire stjerner, og i så mange andre tilfælde havde jeg givet tre stjerner, men selve fortællingen overbeviste mig alligevel så meget, at jeg synes den fortjener fire stjerner.

Julia M. Day formår virkelig at skabe et fantastisk univers. Det kan ikke siges på andre måder. Der er utrolig meget world building, og jeg elsker det. Virkelig meget. Jeg måtte bare læse videre. Hvad ville der nu ske? Selvom der selvfølgelig er world building, var historien ikke kedelig på noget tidspunkt. Der var fart over feltet fra start. Mystikken breder sig også meget det samme. Det med den fremmede der kommer til byen, havde jeg ikke lige forudset. Jo, jeg havde selvfølgelig forudset at han kom, men ikke alt det der sker med ham. Jeg kunne rigtig godt lide alle personerne. En af dem der virkelig voksede hos mig var Fëra (er det sådan man staver navnet?). Generelt synes jeg alle personerne virkelig vokser, og man lærer dem virkelig godt at kende.

Der var to ting, der irriterede mig lidt. Der bliver brugt utrolig mange udråbstegn. Det er en fjollet ting, men det irriterede mig virkelig meget, specielt fordi det var fuldstændig unødvendigt i 99% af tilfældende. Udover de irriterende udråbstegn, kunne jeg virkelig godt lide selve skrivestilen. Den var indlevende, og formåede alligevel at fange mig. Den anden ting er romancen. Den er borderline instalove, og jeg hader virkelig instalove. Det er nok en af de ting jeg hader allermest i bøger. Det er slet slet slet ikke mig. For mig er det så urealistisk, og i denne fortælling var det egentlig også unødvendigt. Der behøvede ikke være en romance, jeg tror sagtens historien kunne have været lige så fantastisk uden.

Når det er sagt, så var det virkelig en fantastisk bog, som overraskede mig meget. Jeg nød den virkelig, og jeg glæder mig virkelig til næste bind. Nå ja, så er der også en skide cliffhanger. Jeg hader også cliffhangers, og alligevel elsker jeg dem. Det er sådan lidt love-hate forhold, haha. Jeg craver i hvert fald den næste bog. Hvad skal der nu ske for Grace og hendes venner?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Stormlysfortællingerne-indsamling – Kampagnens visuelle side

I dag overlader jeg ordet til forlaget Ulven og Uglen, som fører en kampagne for at rejse penge til oversættelsen af andet bind af en konges vej af Brandon Sanderson. Hvis du vil støtte forlaget, kan du gøre det lige her.

Et blogindlæg om crowdfunding, og hvor træt jeg er af Windows Movie Maker
Ulven og Uglen udgav i 2017 den danske oversættelse af Brandon Sandersons The Way of Kings, som på dansk kom til at hedde En konges vej og er den første bog i serien Stormlysfortællingerne. Læserne af En konges vej blev hurtigt fanget af Sandersons univers, og mange har efterspurgt seriens anden bog, som på engelsk hedder Words of Radiance. Ulven og Uglen er også vilde efter at få fortsættelsen, og forlaget vil gerne udgive toeren så hurtigt som muligt, men siden vi er et lille forlag, og oversættelser er dyre (især med bøger på over 1000 sider!), har vi valgt at kaste os ud i en crowdfunding. På den måde behøver læserne ikke vente på, at En konges vej har givet nok overskud, før vi kan gå i gang med oversættelsen af toeren, men kan selv hjælpe processen på vej ved at forudbestille den nye bog (vi sigter efter at udgive første del af bog 2 i starten af 2019).
Lærke og jeg (Freja) er praktikanter hos Ulven og Uglen her i foråret, og i februar deltog vi i en workshop om crowdfunding. En af de ting, underviseren lagde særlig vægt på, var, at man skulle have en virkelig god video til at repræsentere sit produkt og projekt. Siden jeg havde taget mig af de fleste grafiske opgaver indtil da, virkede det naturligt, at jeg tog mig af opgaven med at sætte en video sammen til projektet.
Som sagt er hovedmålet ved at lave en crowdfunding-video at præsentere det produkt, man gerne vil have hjælp til at producere. Men da vores ønske var at oversætte en bog, kunne vi ikke præsentere en prototype og vise, hvad den kunne, på samme måde, som man ville kunne med f.eks. en højtaler, cykel osv. Derfor måtte vi være kreative. Hvordan kunne vi præsentere vores projekt på en indbydende og spændende måde? Vi blev enige om, at der måtte en bogtrailer til, og en video med en Ulven og Uglen-repræsentant, som forklarer projektet detaljeret, men uden at det blev for langt. Så langt så godt.

Vi havde ikke noget kamera, så vi måtte låne et af min (Frejas) veninde. Vi havde heller ikke noget kamerastativ, så vi måtte ”bygge” et selv. Godt at kasser og bøger er noget vi ikke mangler.

Den største udfordring blev et budget på 0 kr., som så rejste en del andre udfordringer. Det eneste gratis videoprogram, vi havde tilgængeligt var Windows Movie Maker, og de fleste, som har prøvet at arbejde med det, vil nok nikke genkendende, når jeg skriver, at det ikke er nemt at lave en flot video med det. Det er et meget begrænset udvalg af effekter og virkemidler, man kan få WMM til at være med på. Derudover havde vi kun de billeder, som er brugt i/på En konges vej, og mange af dem egnede sig ikke til en bogtrailer. What to do? I et program som WMM er det lidt vigtigt at have en del forskellige billeder at kunne klippe imellem, siden det er så begrænset, hvad kan man bruge af effekter.
Så jeg udvalgte områder fra forsiderne (En konges vej er udgivet i to dele på tilsammen 1600 sider), klippede dem ud og skalerede dem til passende størrelse og lavede en slags ”landskabsvideo”. Nu var det meste grafiske altså på plads, og der manglede tekst og musik. Line, som er den ene af forlagets ejere, udformede nogle tekststykker til bogtraileren, som jeg redigerede en smule i og brugte, og så var der bare lyden tilbage. Det havde taget mig omkring to uger(!) at få sat bogtraileren sammen i WMM, og vores hus-komponist (som bl.a. har lavet musikken til Mørkets søn-traileren) havde travlt med at arrangere en musikfestival (det er jo sådan nogle små-diskrete ting der dukker op, når man arbejder med kreative mennesker), så vi kunne ikke nå at få designet et stykke musik specielt til videoen inden crowdfundingen skulle skydes i gang. Derfor blev vi enige om at sætte et budget på omkring 100 kr. til at købe musik for. Og så skulle jeg ellers bare i gang med at lede efter noget passende.
Efter to dage med ”epic fantasy/trailer music” i søgefeltet (Game of Thrones-introen bliver aldrig den samme igen), fandt jeg endelig noget brugbart, og som de andre også kunne lide. Nu var bogtraileren klar! Jeg satte den sammen med præsentationsvideoen af projektet (som også tog tid at lave, men var knapt så krævende, da bundmaterialet, hvor Line fortalte, var filmet og bare skulle sættes sammen), og voila! Et styks crowdfunding-video til 0 kr. (okay, 160 kr. for musikken, men det andet lyder bedre).
Windows Movie Maker trækker tænder ud, og siden jeg aldrig(!) har arbejdet med video-produktion af nogen art, før jeg startede på forlaget, har det været svært at få tanker og ideer og udførsel til at gå op i en højere enhed, men det er også sjovt bare at kaste sig ud i noget og gøre det, så godt man kan. Og så er jeg helt sikkert også blevet bedre til at tænke kreativt for at overkomme forhindringer og udfordringer. Jeg håber, at I derude kan lide vores video, og at I måske endda har lyst til at bidrage til projektet!

Freja Løvhøj er praktikant hos Ulven og Uglen og står for forlagets social media-profiler, produktion
af bogtrailere og vurdering af manuskripter. Hun er p.t. på sidste år af sin uddannelse som engelsk
bachelor og arbejder også på kontor.

Film der fik mig til at græde #1

Jeg har lige fortalt om bøger som fik mig til at græde. Nu kan I ser et par film der har fået tårerne til at trille. Dette bliver ikke et enestående indlæg, da der ikke skal noget til at jeg græder ved film.

Jeg har utrolig nemt ved at græde når det kommer til film og TV-serier. Jeg vil dele et par af de film der har ramt mig hårdt. Fortæl gerne om film der har fået dig til at græde i kommentarfeltet.

The Color Purple er en helt fantastisk film. Den er hård, rørende og hamrende god. Det er en lang film, men jeg er tryllebundet under hele filmen, hver gang jeg ser den. Whoopi Goldberg er eminent i denne film. Generelt er skuespillet bare helt i top. Der er bestemt en scene, hvor jeg altid græder. Det er ikke en hulken eller vrælen, bare stille tårer der triller ned af kinden. Hvis du endnu ikke har set denne film, bør du helt klart overveje det!

Schindler’s List er vel lidt af en klassiker efterhånden. Der gik faktisk ret lang tid inden jeg så den. Jeg var ikke sikker på, at det ville være en film for mig. Men det er det. Jeg elsker virkelig denne film. Den er så hård, sørgelig, vigtig og bare god. Og der er en bestemt scene som altid får mig til at græde. Hver eneste gang jeg ser den. Selvom jeg ved at den kommer, kan jeg ikke lade være med at græde. Den rammer bare lige i hjertet.

A Monster Calls. Jeg græd ikke til bogen, men filmen? Jeg så den i biografen, og jeg skulle virkelig kæmpe. Jeg hader at græde i biografen, fordi mit ansigt bliver altid så rødt og hævet. Men jeg kunne ikke holde det tilbage. Nøj, den film rammer bare. Det er en film hvor jeg ikke bare græder, men decideret vræler. Det er en helt fantastisk film, og jeg glæder mig allerede til at se den. Også selvom at jeg sikkert begynder at græde igen.

Mig før dig. Husker du indlægget med bøger? Jeg græd, nej, vrælede, til bogen. Filmen er ingen undtagelse. Den er så god, smuk, rørende og bare sørgelig. Og god. Ja, jeg elsker den film. Også selvom jeg tuder. Flere gange undervejs. Så meget at det gør helt ondt. Hvem vil frivilligt græde? Nå ja, det er vel noget andet når det er til en film.

Har du set nogen af de her film?

Anmeldelse: A Quiet Place

I tirsdags var jeg til snigpremiere på filmen A Quiet Place, som jeg var så heldig at vinde billetter til. Det er en helt ny gyserfilm, og jeg elsker virkelig gyserfilm. Da jeg så traileren til A Quiet Place vidste jeg bare, at jeg måtte se den. Traileren var så lovende. Jeg havde dog også lidt forbehold. Jeg er blevet skuffet så mange gange, når det kommer til hypede gyserfilm. Levede denne så op til mine forventninger? Ja, det gjorde den.

Kan du forestille dig at leve uden at lave en lyd? At selv den mindste lyd kan få dig dræbt? Kan du forstille dig at skulle føde uden at sige en lyd? Efter at have set A Quiet Place, går det op for en, hvor mange lyde man egentlig laver i dagligdagen. Hvor besværligt og hårdt livet ville være, hvis man skulle være fuldstændig stille.

Emily Blunt spiller rollen som Evelyn virkelig godt. Hun er genial i rollen, og det samme er hendes mand John Krasinski, som både instruerer og spiller hendes kone i filmen. Børnene spiller også virkelig godt. Generelt er det virkelig godt skuespil, for det er ikke nogle nemme roller at spille. Skuespillet er med til at gøre filmen til noget helt særligt.

Uhyggen er der med det samme. Vi bliver nærmest kastet ind i handlingen, og man sidder næsten selv og holder vejret, for ikke at blive hørt af monstrene. Der er selvsagt ikke meget dialog, men det gør intet. Det gør filmen mere intens. Der er musik, men den passer uhyggelig godt til handlingen. Selve handlingen var fantastisk. Jeg elskede den virkelig. Jo, jeg kan sagtens sætte fingeren på ting der kunne have været bedre. Jeg kunne rynke på næsen af familiens ulogiske beslutninger, for dem tog de ind i mellem, men helt seriøst… hvem ved hvordan man ville reagere i sådan en situation? Det er ikke sikkert, at man ville reagere særlig logisk. Who knows. Forhåbentligt finder vi aldrig ud af det.

A Quiet Place er en genial film. Hvis du elsker gyserfilm, skal du helt sikkert give den en chance. Det synes jeg også at du skal, selvom du ikke er den største gyserfan. Den kan bare noget specielt. Den tilbyder god underhold, gys, forskrækkelser og noget at tænke over.

Sarah Engell & Lilian Brøgger: Fuglemanden

Forfatter: Sarah Engell og Lilian Brøgger (Illustrator) | Original titel: Fuglemanden | Serie: – | Antal Sider: 112
Stjerner:

Fuglemanden har fået ret meget ros, og da jeg fik den som en overraskelse fra forlaget, vidste jeg at jeg måtte give den en chance. Også selvom jeg ikke var helt sikker på, om jeg ville kunne lide den. Jeg har ikke den største erfaring med graphic novels, men vil gerne finde flere perler. Og dette var en perle. Lad mig starte med det mindre positive. Jeg var ikke den største fan af selve illustrationerne. Tegnestilen. På den ene side, synes jeg stilen passer utrolig godt til selve indholdet. Det giver en dyster og kaotisk stemning. Men jeg må også bare indrømme, at selve tegnestilen ikke lige er min smag. Selve fortællingen er fantastisk. Den er utrolig vigtig! Jeg har ikke meget erfaring med hovedpersonens oplevelser, men det føltes alligevel realistisk. På nogle punkter kunne jeg virkelig sætte mig ind i hendes situation, og det var lidt skræmmende. Psykisk sygdom er skræmmende, men det er noget der skal snakkes om. Det skal ikke være et taboo. Og det er derfor denne bog er så vigtig. Jeg kan varmt anbefale Fuglemanden. Den er speciel, vigtig og super god!

Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Haidi Wigger Klaris: Åndehvisken

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Åndehvisken | Serie: – | Antal Sider: 328
Stjerner:

Åndehvisken er en bog jeg har set ret meget frem til. Jeg har læst Haidi Wigger Klaris’ Dæmonherskerens arving trilogi, som jeg synes var ganske udmærket. Jeg var spændt på, hvordan Haidi havde udviklet sig som forfatter. Jeg elsker spøgelseshistorier, men har faktisk ikke læst så mange af dem, derfor glædede jeg mig ekstra meget til denne.

Når jeg tænker tilbage på Haidis første trilogi, synes jeg hun har udviklet sig ret meget på skrivefonten. Jeg elskede Åndehvisken. Skrivestilen er dejlig let og flydende, og jeg levede mig virkelig ind i fortællingen. Selve handlingen var også helt fantastisk. Jeg elsker virkelig spændende og mystikken. Hvad er det der sker i det gamle hus? Jeg er helt vild med måden Haidi bygger spændingen og mystikken op. Jeg elsker de EVP’er der bliver foretaget, når vi får de korte glimt fra spøgelsets synsvinkel.

Jeg kan godt lide Evyn, jeg synes hun er en god hovedperson. Så er der Monica og Christopher. Dem kunne jeg også godt lide, men Evyn var min favorit. Jeg kan også godt lide den lille spirende romance der opstår i bogen. Der er ikke så mange personer med i bogen, som har en fast og vigtig plads i historien, og det synes jeg er godt. Det giver mere plads til de andre, plads til at man kan leve sig ind i deres eventyr.

Den eneste kritik jeg har af Åndehvisken, som også er grunden til at den ikke får fem stjerner er slutningen. Jeg kunne godt lide slutningen, men jeg synes det gik alt for stærkt. Der er blevet rigtig lang tid på at bygge selve handlingen og mystikken op, og det slutter utrolig hurtigt. Jeg ville gerne have mere, eller at det var blevet en anelse længere. Men udover det, så er jeg ret vild med Åndehvisken. Det er en (u)hyggelig lille bog, som tager dig med til den anden side.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

3 bøger der fik mig til at græde

Jeg græder sjældent til bøger, men det er dog sket et par gange. Der vil forekomme spoilers i indlægget.

Jennifer L. Armentrout: Opposition

Jeg græd ikke ugly tears, men mere stille og roligt. Den rørte mig dybt, og der er en eneste grund til det. Der er en helt bestemt scene. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og til sidst måtte jeg give efter. Jeg kan ikke huske præcis hvornår eller præcis hvad der skete, det er en del år siden jeg læste den. På et tidspunkt finder Katy, hovedpersonen, ud af at hendes mor er død og er blevet ‘erstattet’ af en Luxen, som har overtaget morens DNA. Jeg bryder sammen da Katy gør det. Det var simpelthen så hjerteskærende. Det gjorde virkelig ondt i hjertet.

Jojo Moyes: Mig før dig

Mig før dig er en utrolig populær bog. Den er slet ikke hvad jeg normalt ville læse. Men jeg blev nysgerrig, som jeg ind i mellem bliver, og ville se hvad det var folk snakkede om. Alle sagde at jeg skulle have kleenex klar. Jeg tænkte, ja ja, det er der sagt så mange gange før, hvor mine øjne var knastørre. Jeg læste og læste, og der skete ikke så meget. Jeg kunne vældig godt lide den, men ingen tårer. Men så! Hen mod slutningen. Langsomt kunne jeg mærke tårerne trænge sig på, og så brød de ud. Jeg græd, hulkede nærmest. Jeg havde ikke regnet med at bogen ville ramme så hårdt som den gjorde. Det tog mig et stykke tid at læse den helt færdig, simpelthen fordi jeg ikke kunne se ordene for tårer.

Karen Marie Moning: Feversong

Fever serien af Karen Marie Moning er nok min ultimative yndlingsserie. Kommer nok ikke bag på så mange. Feversong er 9 bog i serien, og den første jeg græd til. Da jeg genlæste de 5 første i forbindelse med mit speciale, græd jeg også under dem. Jeg gjorde det ikke da jeg læste dem første gang. Måske er jeg ved at blive mere følsom. Who knows. Anyway, i denne græd jeg. Meget. Mit hjerte blev knust og vredet og vendt i glasskår. Jeg græd da Dancer døde. Ikke fordi han døde. Han var aldrig en af mine favoritter. Men på grund af måden Dani reagerer. Jeg reagerer altid på andres sorg, og hendes sorg er simpelthen så virkelig og håndgribelig. Og hård. Puha.

Græder du til bøger?

Ernest Cline: Ready Player One

Forfatter: Ernest Cline | Original titel: Ready Player One | Serie: – | Antal Sider: 632
Stjerner:

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse Ready Player One. Jeg synes ikke det virkede som en bog for mig. Men så så jeg at den blev filmatiseret. Jeg vil gerne se filmen, men så fik jeg alligevel lyst til at læse bogen, se om den fortjente hypen og om den var noget for mig.

Ready Player One er en virkelig nørdet bog, som er fyldt med 80’er referencer. Det kan måske godt skræmme nogen væk, men det fungerede ret godt for mig. Nej, jeg fangede ikke største delen af 80’er referencerne, men det forstyrrede overhovedet ikke min læsning. Jeg kan godt lide computerspil, men spiller faktisk kun et enkelt. World of Warcraft som også kort bliver nævnt i bogen. Men jeg synes virkelig at det var sjovt, med alle de spil referencer i bogen.

Jeg var faktisk positivt overrasket over Ready Player One. Den slog benene væk under mig og jeg nød hver eneste side. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Den er let og flydende, og jeg kunne nemt visualisere hele mens jeg læste. Jeg er helt vild med Wade, og hvordan han udvikler sig gennem fortællingen. Jeg er vild med skurken. Virkelig vild. Altså selvfølgelig er de onde, og selvfølgelig holder jeg med Wade og top femmerne, men en god skurk gør altså bare noget godt for en historie. Jeg synes handlingen var virkelig spændt. Der var enkelte… tørre perioder, hvor jeg ikke var helt så hooked, men ikke noget der ødelagde fortællingen for mig. For det meste var der fart over feltet, og jeg måtte bare læse videre for at se hvad der skete. For Ernest Cline formår at skrive cliffhanger kapitler. Jeg hader og elsker det. Det giver mig jo lyst til at læse videre, men hvis man nu er nød til at stoppe læsningen lidt, er det ret irriterende haha.

Jeg havde ikke regnet med at elske Ready Player One så meget som jeg gjorde. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for hold da op en fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til at se den som film.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Bookhaul #72

Jeg har slet ikke lavet en bookhaul i år. Det er ikke fordi, at jeg ikke har fået nye bøger. Det har jeg skam. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg går nok væk fra at lave månedlige indlæg med nye bøger, og så kommer de random i stedet. Hvad synes I om det?

Min mor var så sød at give mig Illuminae og Gemina. Jamen, har jeg ikke allerede Illuminae? Jo, det har jeg. Den danske udgave. Men Gemina bliver ikke oversat, og jeg vil virkelig gerne læse videre. Men jeg vil gerne have at mine bøger matcher, hvis de kan. Derfor måtte jeg også have den første på engelsk.

Jeg købte Godsgrave af Jay Kristoff på en ny (Ok, ny for mig) engelsk side. Et tip fra facebook. Jeg har ikke læst den første endnu, men jeg vil gerne, og til kun 60 kr., inkl. fragt, kunne jeg ikke sige nej til denne smukke hardcover.

Dreamlitt har sendt mig Heksens Kald af Mette Sejrbo, som jeg har anmeldt lige her.

Rachel Caine er en auto-buy forfatter for mig. Derfor måtte jeg have hendes nyeste bog, Honor Among Thieves, som hun har skrevet sammen med Ann Aguirre.

HarperCollins Nordic har sendt mig Livsblod. Det er andet bind. Jeg har endnu ikke læst Førsteliv, men jeg vil virkelig gerne. Nu hvor jeg har de første to, kan jeg roligt gå i gang.

Tellerup har sendt mig to bøger, Ready Player One af Ernest Cline og Åndehvisken af Haidi W. Klaris.

Har du fået nogle gode bøger på det seneste?