Puss in Boots

I sine killingeår blev Den Bestøvlede Kat narret til at begå et bankrøveri af Klumpe Dumpe, det talende æg. Nu må de fredløse ekskumpaner lægge fortiden bag sig, så de sammen kan stjæle de tre magiske bønner, der giver adgang til gåsereden med de famøse guldæg. Duoen får følge på eventyret af den sexede listetyv Kitty Fløjlspote, der stjæler Kats hjerte ved at være lige så modig og fyrig som ham selv.

Da jeg først opdagede at der kom en hel film kun om Puss in Boots, var jeg solgt! Lige fra jeg så den kat første gang i Shrek 2, elskede jeg den. Den er bare så nuttet, og Antonio Banderas lægger stemme til utrolig godt.
Men efter at have set filmen, må jeg ærlig indrømme at jeg bedre kan lide at se Puss in Boots i Shrek. Jeg ved ikke, jeg syntes bare der manglede noget, og det med ægget var lidt for opstillet tror jeg. Jeg blev lidt skuffet.
Men det sagt, så er det ikke fordi jeg ikke kunne lide filmen, det kunne jeg skam godt, og jeg kunne da godt finde på at se den igen. Jeg grinede og hyggede mig. Og jeg ELSKEDE at se Puss in Boots som killing! Nej hvor var han bare nuttet!
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde regnet med, men i hvert fald ikke det jeg fik. Jeg brød mig ikke rigtig om historien med Jack og Bønnespiren. Ikke fordi jeg har noget imod den, jeg synes bare ikke rigtig den passer ind med “det spanske miljø” og Puss in Boots. De kunne sagtens have fundet på noget der var bedre, og passede mere ind efter min mening. Men når nu det var det, de havde valgt, så synes jeg at de klarede den ret godt.

Min baby er såret

Jeg syntes at jeg ville forkæle mig selv lidt, og købe nye strenge til min violin. De skal helst skiftes en gang om året, men har skiftet dem siden jeg købte violinen for 2 år siden ca. De koster også ca. 400 kr. Det har jeg ikke altid penge til.
Det skal også siges, at jeg HADER at skifte strenge. Som i virkelig hader. Det er så besværligt. Men jeg plejer godt at kunne, men ikke denne gang. Ved ikke om I kan se på billedet af den, at den ikke er som den skal være? Har skiftet alle strengene, og skruerne er stramme som jeg ved ikke hvad. Normalt kan de godt være stramme, men seriøst jeg har fået en freaking VABEL på min finger.
Men det lykkedes til sidst at få dem på og få stemt lortet. Men de går hele tiden ud af stemning, når det er nye strenge, så da jeg kom hjem, ville jeg løsne denne ene streng som er ekstra slem, for at se om der sad noget i vejen. Gjorde der ikke, og nu kan jeg ikke få den stemt op. Lort. Og jeg skal øve med mit renæssance band på tirsdag. Må tage den ind til violinbyggeren tirsdag efter skole og få ham til at lave min lille baby, så jeg kan spille igen.

Heldigvis har jeg da også en elektrisk violin som jeg kunne øve mig lidt på i dag. Men det er altså bare ikke det samme som min dyre dejlige baby her. Suk.

Silja Bødker: Dødens Ventesal

Forfatter: Silja Bødker
Original titel: Dødens Ventesal
Serie:
Antal Sider: 288
Genre: Contemporary, Paranormal
Forlag: Facet
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Facet, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Hun går langsomt nærmere og stirrer på de hvide silkebånd.
»Fuck!« skriger hun, så højt hun kan.
Sofie Lund, står der skrevet med guldbogstaver.
»Fuck. Jeg er død. Hvad skal jeg gøre?«
Det giver et sæt i hende, da kirkeklokken begynder at bimle.

Sofie bliver mobbet så meget i skolen, at hun ikke længere kan holde ud at leve.
Hun tager en overdosis piller.
Men på vej mod døden møder hun Jesper, som kørte galt på knallert for ti måneder siden. Hans krop befinder sig på hospitalet i koma.
Jesper er vidunderlig, hans smil, hans grå øjne. Hun kan fortælle ham det hele. Hun forelsker sig, hun fortryder, hun vil tilbage til livet.
Men kan hun nå det?

Min mening:
Jeg synes denne bog er utrolig vigtig og relevant. Forfatteren tager fat i det hårde emne: Mobning. Jeg blev selv mobbet da jeg fik i folkeskole, så der er rigtig mange af situationerne jeg kan identificerer mig med. Der foregår utrolig meget mobning rundt omkring, og det er noget der skal frem i lyset, for det kan ødelægge et menneskes liv.
Da Sofie var i den grå zone, kunne jeg godt blive lidt forvirret til tider, men måske var det meningen? Hun blev det jo selv. Det var i hvert fald ikke så slemt, at jeg ikke kunne læse bogen. Jeg synes det er godt at hun har givet bogen, det twist den har, med at hun befinder sig i den grå zone, så der er lidt overnaturligt med, det gør ikke bogen helt så tung som den ellers kunne have været.
Silja Bødker skriver utrolig godt og fangende, og er rigtig god til at fange øjeblikkene og få dem beskrevet rigtig godt.
Noget af det der dog trækker lidt ned, er samtalerne Sofie har med sin mor og lillebror, men specielt hendes mor. De virker alt for kunstige og unaturlige, det er lidt synd. Og så synes jeg det er lidt underligt, at Sofies far kun bliver skrevet som far, og aldrig navn, hvor Siljas mor, hele tiden bliver beskrevet ved navn – Rikke. Da hun først bliver nævnt, troede jeg der var tale om en storesøster eller sådan noget. Det er ikke så fedt synes jeg.

Leap Year

Hvor langt er du parat til at gå i kærlighedens navn? Da Anna (Amy Adams – Julie & Julia) hører om den irske tradition, der tillader kvinder at fri til deres kærester på skuddag (den 29. februar), flyver hun straks til Irland for at indfange sin højtflyvende kæreste og fri til ham. Hendes planer ser ud til at gå i vasken, da hun ankommer til den forkerte by, men så rækker den flotte kroejer Declan (Matthew Goode – Watchmen) hende en hjælpende hånd og kører hende tværs gennem landet til den rigtige by. Så er spørgsmålet bare, om Anna kan forblive sin kæreste tro og modstå Declans irske charme i denne vildt sjove komedie.

Det var en ren tilfældighed, at jeg faldt over denne romantiske komedie film, og da jeg så at den omhandlede noget med Irland, måtte jeg altså bare se den.
Da Anna beslutter sig for, at tage til Dublin for at fri til sin kæreste, går alt galt, og jeg mener alt. Først lander hun i det forkerte land, og så kommer hun til den forkerte by. Her møder hun så den irriterende og charmerende Declan, der indvilger i at køre hende videre til Dublin. Her går alting også galt. Der er faktisk ikke mange overraskelser i denne film, men det gør ikke noget synes jeg, for den er spækket med humor, irsk humor når den er bedst. Jeg greb mig selv i at sidde og skrige af grin op til flere gange.
Det kommer heller ikke som nogen overraskelse, at de bliver mere og mere forelskede i hinanden, selvom Anna er på vej for at fri til sin kæreste.
De kommer da også til Dublin, og hun bliver genforenet med sin kæreste, som starter ud med at fri til hende. Men det ender ikke som hun havde forventet, da de kommer tilbage til Amerika. Dog ender filmen som jeg havde forventet tilbage i Irland.
Rigtig god, sjov og sød film der klart kan anbefales til alle.

 

Masser af se til

I tirsdags var jeg blev jeg klippet, hehe. Det blev faktisk lidt kort. Ved endnu ikke helt om jeg kan lide det, men det vokser jo heldigvis. Efter det tog jeg hjem til min mor, og spiste aftensmad, hvorefter jeg tog til noget renæssance inden den store øver weekend den 17-18 marts. Skal igen på tirsdag fra 17.30 til 20.00 ca.

Og i går var jeg til orkester undervisning samt violin undervisning, og tog hjem til min mor igen og spiste. Valgte at sove hos hende, det gør jeg ikke så tit. Det var dog ikke en særlig god nat, jeg havde haft ondt i maven, og vågnede med mega kvalme kl. 4.00 og måtte ligge ude ved toilettet.
Måtte blive hjemme fra skole, har det stadig skidt nu. Ondt i maven sådan syre fornemmelse agtigt. Er også stadig hjemme hos min mor, og bliver her til aftensmad igen. Får hende godt nok set meget denne uge, hun har nemlig fødselsdag på lørdag, så der skal jeg hjem til hende igen, hvor min moster og morfar også kommer. Det skal nok blive hyggeligt. 🙂

Ireland ♥

Advarsel: Dette indlæg kan godt være lidt langt, og ligegyldigt for læsere, hvis man ikke er interesseret i min kommende rejse 😉

Så er alt bestilt til jeg skal til Irland! Jeg skal afsted med min veninde fra den 2 maj til 9 maj.


Vi fik bestilt og betalt flybilletten hos Norwegian, da de efter min mening helt klart er de billigste at rejse til Dublin med.

Vi skal bo på Abraham House hvor jeg også selv boede da jeg var deroppe alene. Her skal vi så sove fra onsdag til fredag.

Og om torsdagen skal vi på en 1dags tur til Wicklow Bjergene, den var jeg også på da jeg var deroppe, og det var seriøst helt fantastisk!

Om fredagen tager vi en bus til Belfast, hvor min online violin lærer kommer og henter os, og kører os til hans hjemby Larne i Nordirland. Vi skal så bo på et Bed&Breakfast der til om søndagen. Om lørdagen skal vi hen på en pub der hedder Billy Andy’s, og der skal vi spille lidt irsk folkemusik og ellers bare hygge os. Mig på violinen selvfølgelig, og så min veninde på en irsk fløjte – Tin Whistle. Som jeg er i gang med at lære hende at spille på.

Om søndagen kører han os tilbage til Belfast, hvor vi så tager en bus tilbage til Dublin. Og så skal vi igen bo på Abraham House indtil om onsdagen.

Og om mandagen skal vi så på en 1dags tur til Connemara. Der skulle være så smukt der! Jeg var ikke på den tur sidst, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Ydermere skal vi også hen til Guinness Storehouse, hvilket jeg heller ikke var sidst, dont ask me why, men det var jeg ikke. Så det glæder jeg mig også meget til. Og vi skal også hen til The National Wax Museum i Dublin. Det så jeg også sidst jeg var deroppe, det var meget hyggeligt.

Vi har ellers ikke lige snakket om, hvad vi ellers skal opleve mens vi er deroppe 🙂

Bøger bøger bøger

Åh gud hvor har jeg altså mange bøger der skal læses! Jeg magter det ikke! Jeg drukner. Hehe.
Jeg har jo slet ikke tid, til at læse så meget som jeg vil.

Hvorfor kunne det ikke være spændende bøger jeg skulle læse i skolen? I stedet for komplekse kedelige bøger på hardcore akademisk engelsk med virkelig virkelig, og jeg mener virkelig klamme billeder.

Fay Weldon: Kehua!

Forfatter: Fay Weldon
Original titel: Kenua!
Serie:
Antal Sider: 332
Genre: Fiction
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Fay Weldons seneste roman Kehua! er en historie om mord, utroskab, incest, anger, frelse og spøgelser. 

Forfatteren til denne historie starter med at føre os læsere til en have fyldt med påskeliljer i Highgate i den nordlige del af London, hvor der lige uden for køkkenvinduet flakser nogle foruroligende og forstyrrende væsener rundt. Det er baskende og kvidrende kehuaer ? faktisk en kæmpe flok maori-ånder ? der interesserede følger samtalen inde i huset. 

I køkkenet sidder Scarlet ? en langbenet, tynd, ung kvinde ? der netop har meddelt sin bedstemor, Beverley, at hun har besluttet sig for at forlade sin mand til fordel for den betagende skuespiller Jackson Wright, som er stor inden for vampyrfilm. Det kan godt være, at Beverly er over 90, men hun er skarp nok til at få en lille krise ud af denne oplysning. 

Og kehuaerne uden for vinduet kan også bruge den. 

Fortidens synder og traumer hjemsøger os alle. Kært barn har mange navne: sultne spøgelser, onde ånder, poltergeists, furier eller kehuaer – vi har dem med os overalt. Over kontinenter, oceaner, årtier og generationer. Og præcis hvordan de blev forbundet med en tre år gammel, hvid pige, er vores forfatters historie. Lad det være nok at sige, at mord er en del af den, at Beverley og hendes familie på kvindernes side bærer på en tung, spirituel byrde, og at dette er historien om, hvordan disse kvinder lærer at leve med deres spøgelser, eller måske rettere: Hvordan spøgelserne lærer at leve med dem?

Min mening:
Jeg havde et lidt blandet forhold til denne bog allerede fra starten, men jeg tænkte hvorfor lade det skræmme en væk? Jeg kunne ikke rigtig tyde fra bagsiden, hvad den egentlig skulle handle om. Men jeg besluttede at give den en chance.
Det er en rigtig svær bog synes jeg. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke. Jeg tror den kan være rigtig god, for den rigtige person, jeg var bare ikke den rigtige person. Jeg synes Weldon skriver rigtig godt, men sproget kunne alligevel ikke rigtig fange mig. Det samme gælder selve handlingen. Lyder det underligt? Det kan jeg godt forstå, for det synes jeg også selv det er. Jeg giver den ikke mere end 2 stjerner. For ser jeg bort fra mine egne følelser omkring bogen, tror jeg den er rigtig god. Den kunne bare slet slet ikke fange mig, og jeg var utrolig lang tid om at læse den.
Men jeg synes absolut ikke det skal afholde nogen fra at give den et forsøg, hvem ved, måske bliver du positivt overrasket?

Lidt blandet

Jeg har den sidste uge ikke fået læst i min bog Kehua! overhoved. Den kan bare slet ikke fange. Overvejer lidt, om jeg skal gå i gang med en ny? Bare så jeg ikke ryger helt ud af læsningen. Men hader at afbryde en bog.

Nå men i mellem tiden, udover skolen og lektierne, er jeg begyndt på slægtsforskning som nævnt tidligere 😀 Og jeg er faktisk kommet ret langt. Har i hvert fald funder tip tip olderforældre. Muligvis også tip tip tip oldeforældre. 🙂

Det der tager længst tid, er at tyde hvad det er der står i kirkebøgerne. F.eks. ham her. Johannes Marius Villumsen født 4 august 1860. Han er min tip tip oldefar. 🙂 Født i Skanderborg! Ved også hvad hans far hedder Villum Mortensen. Dengang blev ens efternavn ens fars navn + sen. Ergo Johanne Marius Villumsen efter Villum. Alle andre efter ham har så beholdt Villumsen. Det lever den dag i dag, min morfar hedder Villumsen til efternavn. Sjovt ikke? 😛 Sikkert ikke for jer. Men jeg synes nu det er meget spændende. Er nået ca. lige så langt på min morfar’s mor’s side af familien. Så mangler jeg bare min mormor og hele min fars slægt. Suk der er lang vej endnu.
Kirkebøgerne og folketællingerne bliver sværere og sværere at læse, jo ældre de bliver. Pudsigt nok. Og så er der faktisk mange fejl, med navne og datoer. Men sådan er det.
Men ved jeg har haft familie i Århus, Ålborg, Rander, Vejle, Skanderborg, Præstø, Maribo og København. Hvad jeg ved af. 🙂

 

Og så er der jo planer om en lille ferie snart sammen med min bedste veninde 🙂

Vi skal til Irland, som jeg også nævnte. Indtil videre skal vi rejse fra den 2 maj til 9 maj. Først skal vi til Dublin og så til Nordirland, og op på den lille pub ligesom jeg var. 🙂 Vi skal planlægge og snakke i morgen, når min veninde kommer hjem til mig. Og fly og overnatning bestiller vi her til den første, når vi har fået penge.

Billedet her er tager ud fra hoveddøren på det Bed&Breakfast jeg boede på da jeg var i Larne, Nordirland. Det er der vi skal være her til Maj regner jeg med 🙂