The Music of Ireland

Jeg håber ikke I er alt for træt af Irland! Det er jeg ikke 😛 Her kommer i hvert fald endnu et indlæg, denne gang om Irlands musik!

Når man er i Irland, er det ikke svært at finde et sted, hvor man kan lytte til Irsk folkemusik. Ikke så underligt, når man er i Irland, vel? 🙂 Men selv gademusikanterne er anderledes end herhjemme. F.eks. stødte min veninde og jeg på denne dame der sad og spillede harpe, lige over for Trinity College. Det ser man altså ikke derhjemme! Vi så også en der spillede violin (klassisk), Tin Whistle og guitar. Det var mest harpen og fløjten der skillede sig ud, fra det man kan høre på strøget hjemme i Danmark.

Som jeg nævnte tidligere (Mener jeg) var  vi om torsdagen efter vores Wicklow tur inde på Arlington, hvor vi fik tre-retters menu samt musik og riverdance for små 30 euro. Billigt synes jeg. Det var denne gruppe af fire unge musikere, jeg ikke kan huske navnet på, men de var virkelig dygtige!
De spillede både lidt alene, og så rykkede de bagud på scenen, så der kunne være plads til de fire unge riverdancere. De var også virkelig dygtige! Jeg elsker riverdance! Det bedste var næsten duellen mellem den ene mandlige danser og så gutten der spiller Bodhrán. Det var bare så fedt både at se og høre!

Så kommer vi til Nordirland! Og den lille bitte by Larne, hvor min irske violin lærer bor. Om lørdagen var vi på en pub der hedder Billy Andy’s der ligger lige uden for Larne. Det var så anden gang jeg var der, fik dog ingen billeder derfra første gang!

Manden på violin er min violin lærer Jim. Meget dygtig musiker, synes jeg. Og meget meget underholdende mand, han kan sige de sygeste ting, der kan få dig til at flække af grin. Når du altså forstår hvad han siger!
Og som I kan se, der blev nydt godt med Guinness.

Manden helt til venstre på banjoen, var der også første gang jeg var der oppe. Alle der var der første gang jeg var der, kunne overraskende godt huske mig hehe. Den unge knægt i midten spilleder Uilleann Pipes. Seriøst et af de mest fascinerende instrumenter jeg har set! Og det lyder simpelthen bare så fedt! Og han kunne også spille guitar, mandolin, banjo og diverse fløjter!
Manden til højre på den irske tromme Bodhrán, spiller også violin, det var ham der var så sød at låne mig en violin begge gange jeg var deroppe,

Og nåår ja, så dukkede denne kvinde også lige op med sin harpe. Der var godt nok blevet en smule trængt til sidst hehe, men det var skide hyggeligt. Hun spillede også violin. Eller fiddle som de siger i Irland.

Her kommer der så lidt blandede billeder fra diverse pubs og gaden i Galway

Han var ikke musiker ham her, han var en turist fra Canada, der var så begejstret og højlydt sang med på alle sangene, så guitaristen der sidder til højre (Man kan ikke se ham på dette billede) gav ham til sidst mikrofonen, og lod ham synge en sang. Det var så fedt, han var så glad og entusiastisk at det smittede! 🙂

Svar på spørgsmål #2

Jeg havde faktisk lidt glemt den “nyeste” spørgerunde, men efter at jeg ryddede op i min mailboks i går, så jeg spørgsmålene, så de bliver besvaret her i et samlet indlæg

Hvor har du fået den så man kan stille spørgsmål?
Jeg kan faktisk ikke huske det, fandt den efter at have søgt nettet igennem. Til den nyeste spørgerunde her, kopierede jeg den bare fra første indlæg

Hvor befinder du dig om 10 år og hvad laver du?
Om 10 år? Uh det er langt ude i fremtiden, jeg har faktisk selv lidt svært ved at forestille mig det. Men hvis det går som jeg håber og drømmer om bor jeg ikke længere i Danmark, jeg er blevet færdig med min uddannelse, og har forhåbentligt fået et godt job, og muligvis også en kæreste. Ellers lever jeg bare livet og nyder det 😉

Har du altid været en som elsker at læse eller er det kommet lidt efter lidt.
Jeg tror faktisk det er kommet lidt efter lidt. Jeg har altid været glad for bøger, og min mor læste også børnebøger højt for mig da jeg ikke selv kunne læse. Jeg kan da også huske den første “rigtige” bog jeg læse Heskehviskeren, jeg fik dog aldrig læst den færdig, fordi den ikke fangede. Det var først senere at jeg fandt min passion: Fantasy bøger.
Alt i alt har jeg altid elsket bøger og læse, men det er først de seneste 10 år at jeg rigtig er gået i gang med det, som jeg er i dag.

Hvad kan du bedst lide at læse engelske bøger eller danske?
Engelsk! Jeg synes mange gange der går noget tabt, når jeg læser oversættelserne. Har kun læst én bog, hvor det var virkelig vellykket synes jeg. Hvor jeg både har læst den danske og engelske udgave. Men er forfatteren fra et engelsk talende land, foretrækker jeg at læse på original sprog. Læser dog også bøger på dansk 🙂 Og af danske forfattere.

Hvad vil du med dit liv?
Jeg vil nyde det! Så enkelt kan det siges. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige. Jeg vil have en uddannelse, inden for noget jeg brænder for, et godt job, opleve verden og så videre. Men i bund og grund: Nyde livet mens jeg har det.

Er du katte eller hunde menneske? 🙂
Katte mennesker helt klart 🙂 Jegelskersimpelthen katte. Ikke at jeg ikke kan lide hunde, det kan jeg skam godt, men jeg er mere til katte. De er så søde, og helt sine egne med deres helt egne specielle personlighed.

Hvor køber du tøj henne ?? 🙂
Føtex, H&M, Kvickly og andre billige butikker. Det er sjældent jeg køber det over nettet, da jeg gerne vil prøve det først. Hvis pengene er der køber jeg gerne tøj i NOANOA, men de ret dyre, så det er ikke så tit jeg får købt tøj der desværre. De har ellers bare så flot tøj! 🙂

En fyldt postkasse

Jeg elsker simpelthen en fyldt postkasse, og i går fredag var min postkasse mæt 🙂


De næste 3 bøger i The Iron Fey serien af Julie Kagawa. Jeg er simpelthen så forelsket i den første, at jeg ikke kunne vente med de næste. 3’eren The Iron Queen fik jeg dog allerede med posten i mandags, sammen med et brev fra en penneveninde fra Tyskland. De to andre lå i postkassen i går. 🙂 Jeg er også bare glad for, at jeg ikke skulle på posthuset og hente dem.
Der lå også et brev fra en anden penneveninde, også i Tyskland 🙂

Den sidste pakke der lå der var fra søde Katja. Jeg vidste dog godt at der ville komme et eller andet fra hende, for hun havde skrevet og spurgt om jeg ville af med min adresse, fordi hun havde en overraskelse til mig. Og det var noget af en overraskelse må jeg sige!
Der lå bogen Hjemsøgt af Lee Nichols samt et rigtig sødt lille kort, hvor der står:

Med ønsket om rigtig god bedring & held og lykke med det tyske
Krydser fingre for dig 🙂
Katja

Spørg lige mig om jeg blev overrasket! Det er helt vildt, og simpelthen bare så sødt. Blev bare så rørt, over at hun tænker på mig 🙂 Tak søde Katja!

Jeg er stort set blevet rask, men torsdag var virkelig en grum dag at komme igennem i skolen, og fredag var ikke meget bedre, vi havde dog tidligere fri, og så hjalp postkassen også en del 🙂

Modedyr?

Er du et modedyr?

Jeg betragter ikke mig selv som et modedyr. Jeg går i det tøj og de sko som jeg har lyst til, som jeg finder pæne. Ikke fordi jeg har noget imod mærker, misforstå mig ikke, men hvorfor udelukkende kun købe en taske eller en sko på grund af mærket? Og ikke fordi man godt kan lide selve modellen, eller bare den type sko det pågældende mærke laver.
Jeg overhørte nemlig en samtale mellem nogle piger på min tidligere skole, der snakkede om nogle nye sko de havde købt, og det var et kendt mærke, som jeg dog ikke lige kan huske navnet på i dag. Pigen havde den pågældende sko på, og bevar mig vel, i nogles øjne var den vel meget flot, men det værste var næsten, at jeg kunne høre på hendes stemme, at hun ikke selv synes den var flot. Hun havde udelukkende købt den pga. mærket, sikkert for at blive mere populær. Nu var det en optiker skole, så de samme tøser havde det med at skaffe sig den ene mærkebrille efter den anden, selv drengene købte modebriller. Det jeg ikke forstår er, hvorfor købe en brille eller en sko kun pga. mærket? Hvis man ikke synes det er særlig pænt? I don’t get it!
Der var også denne ene episode hvor ca. halvdelen af klassen havde fået stjålet deres punge, det var ganske forfærdeligt, men det der slog mig var, at den ene pige syntes det var mere forfærdeligt at selve pungen, hendes meget dyre mærkepung, var blevet hugget end indholdet – penge, kreditkort, sygesikringskort, månedskort og så videre. Og hun boede altså i Jylland og lå og pendlede frem og tilbage hver dag. Det giver bare ingen mening i mit hoved.

Men for at summe op, jeg har intet imod mærkevarer, eller folk der køber mærkevarer, men er det ikke meningen at man skal købe noget man selv synes er pænt og har lyst til at bruge penge på, eller er det bare mig?

Nick Clausen: Udvalgt

Forfatter: Nick Clausen
Original titel: Udvalgt
Serie: Den Sidste Vindrytter #1
Antal Sider: 194
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Kian på 16 år er en ganske almindelig teenager med et dødkedeligt liv.
Men en dag dukker en mystisk mand op og fortæller om en fremmed verden, hvor befolkningen trues af de kødædende valkryper.

Kun Kian har evnerne til at stoppe dem – han er nemlig den sidste overlevende fra en oldgammel slægt.

Min mening:
Denne bog starter ret skidt synes jeg, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg bryder mig virkelig om Kian i starten, hele “The Deal” med at han ikke kan finde sig selv og er så ligeglad med det hele, jeg synes det er en tand for overdrevet og melodramatisk. Derfor havde jeg også lidt svært ved at blive fanget af selve historien.
Jeg ved ikke hvad jeg synes om selve skrivestilen, nu er det kun anden bog jeg læser af forfatteren, men kunne bedre lide skrivestilen i den foregående. Dog bliver det hele meget bedre jo længere ind i historien vi kommer. Jeg synes det bliver spændende når Kian kommer til Palindria, fordi han er den sidste vindrytter.
Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg dialogerne er lidt ringe, de virker for unaturlige og påtagede. Specielt den scene hvor den mystiske mand, Baldragur, dukker op på tanken.
Baldragur, jeg vil rigtig gerne kunne lide ham, det kan jeg i bund og grund også, men synes nogen gange han kan være lidt umoden og barnlig.
Jeg kan tilgengæld rigtig godt lide den anden verden, hvor Palindria ligger. Og specielt det med at deres dage er anderledes, tidsmæssigt. Det er genialt og underholdene.
I bund og grund er det en god bog, men den levede ikke helt op til mine forventninger – derfor får den ikke top karakterer.

Julie Kagawa: The Iron King

Forfatter: Julie Kagawa
Original titel: The Iron King
Serie: The Iron Fey #1
Antal Sider: 363
Genre: Fantasy
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Meghan Chase has a secret destiny; one she could never have imagined.

Something has always felt slightly off in Meghan’s life, ever since her father disappeared before her eyes when she was six. She has never quite fit in at school or at home.

When a dark stranger begins watching her from afar, and her prankster best friend becomes strangely protective of her, Meghan senses that everything she’s known is about to change.

But she could never have guessed the truth – that she is the daughter of a mythical faery king and is a pawn in a deadly war. Now Meghan will learn just how far she’ll go to save someone she cares about, to stop a mysterious evil no faery creature dare face; and to find love with a young prince who might rather see her dead than let her touch his icy heart.

Min mening:
Efter at have læst The Immortal Rules af samme forfatter, og forelsket mig i den bog og hendes skrivestil, måtte jeg simpelthen bare læse denne. Og har hørt så meget godt om den, og coveret er jo helt fantastisk flot! Så ja mine forventninger var skruet helt op! Jeg har aldrig læst bøger om feer som sådan før, men jeg elsker alligevel hele den verden, og bagsiden teksten lyder jo også rigtig spændende.
Denne anmeldelse kunne faktisk gøres rigtig kort, den kunne beskrive hvad jeg synes om bogen i tre ord!
Igen som jeg har det i mange bøger (Og film og serier for den sags skyld) elsker jeg bipersonerne, næsten mere end hovedpersonen. Jeg kan godt lide Robin / Puck, selvom jeg ikke helt kan forstå, hvorfor han bliver kaldt for Puck? Men hans drillende sind er bare perfekt, og at han tager det så roligt, da han skal fortælle Meghan om fe verdenen.
Min yndlingskarakter er nok Ash. Hvorfor? Fordi jeg elsker de lidt mørke og farlige fyre i bøger hehe. Oh yes I do! Han er tilpas mystisk hele vejen igennem, så man aldrig keder sig når man læser om ham.
Meghan kan jeg også rigtig godt lide, at hun har så svært ved at tro på det hele, specielt at hendes far er Oberon – The Summer faery King. Selvom alle siger det, og hun i bund og grund ved det, benægter hun det. Det er så logisk synes jeg!
Jeg kan også rigtig godt lide, at alle de mystiske væsener i Fairyworld ikke er gode, men rigtig ondskabsfulde, det giver bare et helt andet blik på det hele, end hvis de havde været søde.
Og så har Kagawa fået flettet The Iron Fey rigtig godt ind i verdenen, også i sammenligning med vores verden, hvor teknik jo bliver mere og mere almindeligt. Jeg havde dog en smule sværere ved at forholde mig til væsnerne i den verden, Iron Horse og sådan, men det kom langsomt, som bogen skred frem.
Men de tre ord jeg kunne bruge på at beskrive hvad jeg synes om denne bog er: Jeg elsker den! Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst!

Nick Clausen: De Blodige Bid

Forfatter: Nick Clausen
Original titel: De Blodige Bid
Serie:
Antal Sider: 181
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Rune hev op i mandens uldne sweater så det blege bryst kom til syne.
Martin kom hen med en sten, og Rune tog imod den. Han placerede spyddets spids i solar plexus på den livløse mand.

“Hjertet sidder højere oppe,” hviskede Martin.

“Det skal være lige i hjertet.”

“Jeg kan ikke banke igennem ribbenene,” mumlede Rune og følte sig svimmel.
“Jeg blive nødt til at slå det skråt opad.” Rune bed hårdt sammen, lukkede øjnene og hævede stenen til slag …
Da Rune og Martin en nat besøger rigmanden Arthur for at finde ud af om han virkelig er vampyr, bliver de sammen med Randi viklet ind i et levende mareridt med mord, krucifikser, og blodhungrende nattevæsner.

Min mening:
Jeg vandt denne bog i en konkurrence hos Tellerup, og gik med det samme i gang med at læse den. Jeg har en svaghed for bøger der omhandler vampyrer, men det skal helst være rigtig vampyrer, og ikke nuttede glimmer vampyrer (Sorry Twilight fans!) Men rigtige onde vampyrer, der brænder hvis de bliver udsat for solens stråler. Og jeg har stadig ikke læst mange bøger skrevet af danske forfatter, så det var med en hvis skepsis at jeg gik i gang med denne, men jeg blev positivt overrasket. Den er utrolig velskrevet synes jeg, når man også tager forfatterens unge alder i betragtning. Jeg læste den på én eftermiddag, ikke at det er en dårlig ting. Den går hverken for hurtig eller langsom, men tempoet er lige tilpas. Min yndlingspersoner må nok være Rune og vampyren Arthur! Jeg kan også rigtig godt lide Martin, han tackler situationen så naturligt, som man ville kunne tror jeg.
Selvom drengene tager hen til det hus hvor Arthur bor, fordi de tror han er en vampyr, eller det er nok mest Rune som slæber Martin med, er der ingen af dem, der egentlig tror på vampyrer, det er bare en drengestreg der går en helt anden vej, end hvad de lige havde forventet.
Det eneste der som sådan lidt undre mig er, at Arthur ikke selv kan finde ud af, hvem det er der er den anden vampyr. Hvorfor skal han have en teenager til at finde ud af det?
En bog der virkelig overraskede mig, og som jeg varmt anbefaler.

Josefine Ottesen: Dæmonernes Hvisken

Forfatter: Josefine Ottesen
Original titel: Dæmonernes Hvisken
Serie: Historien om Mira #1
Antal Sider: 258
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2007
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Som datter af kongens bibliotekar er Mira født ind i landet Dakjas overklasse. Hendes fars familie hører til den ringeagtede truwastamme, men hendes mors slægt er så meget mere magtfuld. Miras morfar er selveste Stormesteren for Vargasordenen. I mange år har freden hersket, men da den gamle konge dør, vil hans søn gøre op med truwaerne og genrejse landet i tidligere storhed. Rygter og bagvaskelse tager fart, og gamle dæmoniske kræfter, som man troede for længst var glemt, begynder at røre på sig. Med sit blandede blod står Mira midt i den voldsomt opblussende konflikt. Samtidig går det op for hende, at hendes farmor var en af De Fem Vise, som kendte den gamle viden, der er skjult for de fleste.

Min mening:
Denne bog har jeg haft stående i jeg ved ikke hvor lang tid, sammen med de to næste bind i serien. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg ikke har fået læst den.
Jeg blev meget positivt overrasket over den. Ottesens skrivestil er dejlig let og lige ud af landevejen. Jeg elsker vores hovedperson, Mira eller Mirale som er hendes fulde navn, hun er sig selv, og gør hvad hun har lyst til, selvom det måske er forkert. Det giver i hvert fald mig et rigtig godt billede af en femtenårig.
Hele universet den foregår i elsker jeg også. sådan lidt middelalder fantasy agtigt, uden elektricitet og sådan, der er dejlige beskrivelser med, så man levende kan forestille sig, hvordan det ser ud. Og så er der bare sådan en helt speciel stemning.
Mira’s mor Inna kan jeg dog godt nok ikke lide, overhoved. Jeg ved ikke om det er Ottesens mening, men det vil jeg tro. Hun er så modbydelig, speciel den måde hun er overfor sin datter og sin mand. Hun burde da elske dem højere end noget andet, selvom de er af Truwa afstamning, og måske hellere vil leve sådan, end som det mere “fine” folk. I bund og grund bryder jeg mig heller ikke om hendes far, han er lidt for vattet, bukker for let under for hustruen synes jeg. Men det kan godt være, at det bare er min mening.
Alt i alt synes jeg rigtig godt om denne bog, men der mangler bare et eller andet. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad, men jeg blev ikke helt opslugt af den, og bare skulle læse videre lige nu. Men jeg skal da læse de to andre bøger.

Bogreolen #6

” Jeg har fået nogle nye bøger, siden jeg sidst vidste mine bøger frem. Og så har jeg også rykket rundt på dem, og fået endnu en reol! Så nu viser jeg dem frem igen, og det er ikke alle bøger der hører sammen, der står sammen, da jeg vil have dem, sat op efter højde :)

Alle 47 bind i Sagaen om Isfolket skrevet af Margit Sandemo. De er alle læst

Spartoo

Jeg har fået et par ting hjem fra spartoo, og jeg kan kan sige positive ting om deres kundeservice.
Man fik en mail med at det var afsendt, samt track&trace til postdanmark, men at der ville gå 4 dage inden man kunne følge den, fordi pakken kommer fra Frankrig. Og fik så en sms da pakken kunne hentes på posthuset.
Tasken og skoene var pakket godt ind, så de ikke kom til skade på vejen – top dollar!

Jeg bestilte mig blandt andet et par ankelstøvler

De er så fede, og passer godt med mine andre sko. Jeg blev overrasket over stoffet, det er slet ikke så stift som jeg havde forventet, dog kan jeg godt mærke at de skal gås lidt til, inden de bliver super behagelige. Men de er super fede, og endnu federe i virkeligheden.

Jeg bestilte også en ny taske, da jeg godt kan lide at skifte, og så ville jeg have en der var stor nok til at have en bog i, og måske også stor nok til at bruge som skoletaske, hvis man ikke skal have alt for mange tunge til med i skole 🙂 Dog kan jeg ikke bruge den, nu hvor jeg har tysk, fordi mine ordbøger vejer et ton!

Man kunne også få den i sort, beige og grøn, men har allerede en sort håndtaske hvor der er plads til en bog. Og stoffet inde i tasken er bare så flot! Jeg elsker den. Rummet inden i er delt op i to rum, hvilket er meget smart synes jeg, og så er der nogle små lommer. Der er også en lomme på bagsiden af tasken. Jeg kan godt lide mange lommer! 🙂

De har et stort udsalg i øjeblikket, hvor man kan spare meget 😉