Der er ikke sket det store i maj. Jeg har haft mine sidste timer på min Bachelor, hvilket er en smule underligt. Jeg blev også temmelig syg i maj, hvor jeg hverken fik hyggelæst eller læst til eksamen. Jeg var også lige et smut i Jylland for at fejre min mosters fødselsdag, det var rigtig hyggeligt.

Jeg skulle ha’ spillet en koncert med mit orkester i maj, men jeg blev syg og måtte melde fra. Oh well, det er hvad der kan ske. Jeg var også på hospitalet i maj, på grund af mine galdesten, men jeg besluttede at vente lidt med en eventuel operation. Jeg synes ikke det er risikoen værd, endnu i hvert fald. Jeg kan altid få en ny henvisning, hvis det bliver nødvendigt.

SONY DSC

Jeg har virkelig ikke læst særlig meget. Mest på grund af, at jeg ikke kunne læse da jeg var syg. Jeg fik kun læst 2 bøger færdig. Det må være en rekord! Tilgengæld fik jeg startet og læst ca. 250 sider i Dragons of Autumn Twilight. Jeg har dog sat den på pause, da den kræver lidt for stor opmærksomhed, her i eksamensperioden. Jeg fik også startet og læst på The Rain, men den satte jeg også på pause, fordi hovedpersonen irriterer mig grusomt. Men jeg regner bestemt med, at få læst dem begge færdigt.

Af de to bøger jeg har læst, har jeg svært ved at beslutte mig for hvilken er bedst. De var begge to vildt gode, topkarakter, på hver deres måde.

Læste bøger:
Danielle L. Jensen: Warrior Witch
Rick Riordan: Magnus Chase og kampen om sommersværdet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *