Dropper du nogensinde bøger?

Det gør jeg. For nogle år siden kunne jeg ikke drømme om det. Men efter at have læst regelmæssigt i en del år efterhånden, og når jeg kigger på mine evigt voksende reoler, så er jeg noget frem til en meget simpel konklusion (Synes jeg selv): Livet er for korte til “dårlige” bøger. Jeg sætter dårlige i gåseøjne, fordi selvom jeg ikke brød mig om bogen, vil der jo være nogen derude som måske elsker den. Jeg tror ikke på dårlige bøger. Jeg tror på at en bog kan være dårlig for den enkelte person, men det betyder jo ikke at bogen er noget skidt. Nå, det var egentlig ikke der jeg vil hen med dette indlæg (Det kræver et helt indlæg for sig selv, som jeg også overvejer at skrive).

Selvom jeg gerne dropper en bog i dag, er det ikke ensbetydende med at jeg elsker det. Jeg startede jo på bogen med forhåbningerne om at elske den. Men man må også bare indse at ikke alle bøger vil kunne ramme noget positivt i en, og så synes jeg at livet er alt for kort. Der findes så mange bøger derude, og der kommer jo hele tiden nye til. Som sagt, mine reoler vil ikke stoppe med at vokse. Derfor vil jeg ikke bruge til på at læse en bog jeg ikke bryder mig om. Hvis jeg skal kæmpe mig igennem den, og ikke rigtig kan finde noget positivt, så vil jeg ærlig talt hellere stoppe mens legen er god og så finde en ny, og forhåbentlig bedre bog fra hylderne.

Der sker dog også det at jeg dropper en bog, putter den på hylden og forsøger igen i fremtiden. Det har jeg gjort en enkelt gang, og det var faktisk en god ide. Jeg startede på Vampire Academy af Richelle Mead, men stoppede hurtigt igen. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg nåede at læse. Den fangede mig simpelthen slet ikke. Jeg hadede den ikke, jeg var bare bedøvende ligeglad. Men jeg valgte at give den et forsøg igen, og der endte jeg med at elske den! Selvfølgelig vil dette ikke dreje sig om bøger jeg virkelig hadede og ikke kunne finde noget som helst positivt ved. Jeg er en lystlæser, så hvor meget jeg elsker eller hader en bog kan godt svinge en del an på mit humør og så videre. For et års tid siden startede jeg på The Rain af Virginia Bergen, men stoppede fordi jeg ikke kunne snuppe hovedpersonen. Selve plottet virkede virkelig godt. Derfor er det nok også en bog jeg godt kunne finde på at give endnu et forsøg, når jeg engang er i humør til det. Så er der de bøger jeg ved jeg aldrig kommer til at røre igen. For eksempel Den Tomme Plads af J. K. Rowling. Jeg elsker Harry Potter bøgerne (Dem jeg har læst), men denne var slet slet ikke noget for mig. Nej jeg sammenlignede den ikke med Harry Potter, for jeg ved godt at de ikke kan sammenlignes. Den Tomme Plads er så heller ikke min genre, men ind i mellem er det jo godt at forsøge sig i andre genre. Jeg lærte dog at det ikke var noget for mig, og jeg gav op før jeg nåede siden 100.

Det er lidt mere kompliceret når det drejer sig om anmeldereksemplarer. Der har jeg jo forpligtet mig til at læse bogen og anmelde den. Og indtil videre har jeg også gjort det. Jeg ved ikke helt om jeg kunne få mig selv til at droppe et anmeldereksemplar.

Hvad er din holdning til at droppe bøger?

6 comments on “Om at droppe en bog”

  1. Jeg dropper også bøger, der ikke siger mig noget. Måske læser jeg dem senere, og måske bliver de formidlet videre. 🤔
    Men synes det et sjovt at se hvordan man har kunne elske en bog engang, og så læse den igen hvor man så tænker, hva’ fanden kunne jeg lide ved den. Sådan havde jeg det med De Udødelige – Alyson Noël.

  2. Oh the struggle … Jeg har altid været enormt dårlig til at droppe bøger. Men ligesom dig, er jeg blevet markant bedre. Og øver mig fortsat på det.

    • Jeg vil også gerne blive bedre. Man kan jo ikke altid lide alle bøger. Jeg har det sværest når det er anmeldereksemplarer. Der føler jeg, at jeg skal læse dem færdigt

  3. Jeg dropper også bøger en gang imellem, men har det heller ikke så godt med det. Hvis jeg bare kan ane en smule håb, så fortsætter jeg, selvom det viser sig, aldrig at blive en bog for mig. Men jeg er glad for, at jeg trods alt kan lægge en bog fra mig, som ikke siger meget noget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.