På det seneste har jeg fået en lille stak bøger.

SONY DSC SONY DSC

Både Bound by Flames af Jeaniene Frost og Wicked af Jennifer L. Armentrout forudbestilte jeg tilbage i slutningen af januar i forbindelse med et event i USA, hvor man kunne få bøger signeret og sendt – også internationalt. Portoen var selvfølgelig lidt dyr, men det var det værd. Pakken blev dog stoppet i tolden, det var lidt ærgerligt. Men jeg fik mine to bøger, samt en til min mor, som alle blev signeret personligt.

SONY DSC

Monster fik jeg til anmeldelse fra Gucca, og jeg har allerede læst den. Smuk historie! Og jeg er vild med coveret.

Rent Blod af Sidsel Sander Mittet har jeg fået til anmeldelse fra forlaget Facet. Det første der fangede min opmærksomhed var helt klart coveret. Virkelig fint cover!

SONY DSC

Postbuddet kom med en pakke fra Rosinante & Co. Jeg blev en smule overrasket, fordi jeg ikke lige ventede noget fra dem. I pakken lå denne bog: Endnu en Katherine af John Green. Jeg elsker at de gør så meget ud af at promoverer deres bøger. De havde printet en el pære ud og skrevet en fin hilsen, og sat en konkurrence i gang hvor man skal lave sit eget John Green anagram, og så vedlagde de en masse magnetiske bogstaver. Om jeg laver et anagram har jeg ikke helt besluttet mig for endnu, ligesom jeg heller ikke ved om jeg læser bogen. Jeg har egentlig ikke noget ønske om at læse mere John Green, som jeg også har nævnt tidligere. Men jeg overvejer alligevel at læse denne, når nu den er her, og så er den ikke så lang. Har du læst bogen?

2 Comments on Nye bøger #40

  1. Åh, sikke en fin stak! 😀
    Jeg er spændt på hvad du synes om “Morika” – jeg var i hvert fald ret tosset med den. 😀

    • Tak hehe.
      Jeg har allerede læst Morika – der kommer en anmeldelse snart. Den var ganske udmærket, men ikke det helt vilde 😛

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *