Jeg har længe gået og overvejet om jeg kunne rykke rundt på nogle af mine møbler og få plads til en bogreol mere. Jeg har virkelig grublet, for der er virkelig ikke meget plads, hverken til møbler eller bøger 🙂 Men jeg blev enig med mig selv om, at der godt kunne blive plads til en til, hvis jeg bare flyttede en ting derover og skubbende en anden et andet sted.

Efter at jeg var på hospitalet i tirsdags, var jeg hjemme hos min farmor, hvor jeg snakkede lidt om en ny reol og et par nye hylder. Hun tilbød så, at jeg godt måtte få en reol og et par hylder som en tidlig julegave. Jeg blev vildt glad, takkede ja og vi aftale at torsdag skulle dagen være, hvor vi drog i Ikea og fik bakset tingene hjem.

Jeg siger jer, sådan en reol er virkelig tung og uhandig. Min farmor næsten 73 år, så hun kunne ikke hjælpe med at slæbe den. Men ind fik jeg den, og jeg fik den samlet. Og puttet bøger ind. Og der er plads til mange flere bøger nu! 😀

Vil I se?

SONY DSC SONY DSC SONY DSC
Og jeg har stadig min lille bogreol længere ude i gangen, hvor jeg har mine ikke særlig yndlings bøger stående ^^ Samt dem som jeg ikke har læst endnu, og jeg ikke lige ved om jeg kommer til at læse i dette århundrede

22 comments on “Ny reol!”

  1. Hvor ser det lækkert ud! Jeg vil også have en ny reol. Jeg behøver vel ikke at skrive, at jeg håber at du bliver glad for den. For det virker allerede, som om at du er ret vild med den 😛

  2. Ih, der er ikke meget, der fryder mit øje så meget som en lækkert organiseret bogreol! 🙂
    Hvad hedder den reol-model? Jeg overvejer nemlig noget lignende til min “nye” lejlighed… 🙂

  3. Det er skønt at forkæle ens bøger med en ny reol 🙂 Hvor ser det altså bare godt ud Sabrina. Nu kan du købe endnu flere bøger hehe 😀

  4. Jeg drømmer også om en ny bogreol, der kan huse alle stakkene, men min kæreste synes aldeles ikke om idéen (vi har heller ikke plads…). Desværre kommer han uvægerligt til at tabe en dag, eftersom bogstakkene vokser vildt og uhæmmet.
    Sikke mange dejlige bøger du har 🙂

  5. Det ser super lækkert ud! Ville ønske jeg havde plads til reelle bogreoler i min lejlighed, men det må blive ved drømmen, indtil videre 😀

    • Tak 🙂
      Hehe ja jeg har heller ikke plads til mere med 2½ reol, 2 kommoder, seng, skrivebord, dvd reol, fletkommode og sofabord på ca. 16 m2 😛

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *