17458399Forfatter: Nicolai Grunnet
Original titel: Pandegnomium
Serie: Heureka #1
Antal Sider:
Genre: Fantasy
Forlag:
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: E-bog
Stjerner:

“Denne bog er et eksemplar fra forfatteren”

Det handler den om:
On a world that is nothing but a giant playing card floating through space, an international crisis breaks out after a cataclysmic event. In an attempt to boost the economy, the gardening gnome is invented, unleashing an unhealthy wave of obsession in the ignorant population.
But something old and sinister calls to the petrified gnomes and they are soon about to take back the gardens.

Young Etnil is a wizard diagnosed with Arcane Deficit Casting Disorder and doesn’t care much for the world. Yet, he is about to very soon, as someone needs to go on a quest to save it from the gnomes and find the legendary Ban-Hammer. As he goes, he’s joined by a warrior, who’s quite lost and only knows where he doesn’t want to be, and a barmaid, who’d much rather be pouring drinks than cleaning up after a tavern brawl between the forces of existence.

But sociopathic hippos, an evil tyrant, a board gamer and an obese old lady will not make the job easy.

‘Pandegnomium’ is the first book in the Etnil storyline.

Min mening:
Denne bog bliver beskrevet som en satirisk psykologisk fantasy. Jeg må ærlig indrømme at jeg først synes det lød… interessant. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal sætte ord på det. Men ja interessant, nok til at jeg takkede ja til at læse den.
Jeg må sige, at det fungerede ret godt for mig. Historien er spændende og udvikler sig langsomt, men ikke for langsomt, men nok til at den er spændende! Og jeg kan godt lide de små humoristiske indslag, nej jeg kunne ikke lide dem, jeg elskede dem. Jeg er en sucker for humor i bøger (Medmindre temaet er et eller andet alvorligt og sørgeligt, selvfølgelig.) Nå men, jeg fangede i hvert fald mig selv i at sidde og grine højlydt et par gange, så det var nok meget fornuftigt jeg kun læste i den derhjemme, og ikke i toget, så jeg ikke kom til at grine højlydt for mig selv, blandt en masse fremmede mennesker.

Forfatteren er dansker, men bogen er skrevet på engelsk. Først var jeg en smule skeptisk. Jo selvfølgelig kan danskere godt skrive på engelsk, det kan jeg også selv, men det er en helt anden ting at skulle skrive en roman, uden at man kan mærke på sproget, at det har været en hindring for forfatteren. Jeg må tage hatten af for Grunnet. Han har gjort et kanon godt stykke arbejde. Udover at jeg ikke kunne mærke at sproget kunne have været en hindring, så var det dejlig let og flydende. Det kan igen ses ved at jeg for eksempel blev revet ind i historien og begyndte at grine højlydt.

Bogens persongalleri er også rigtig godt, det er ikke helt så dybdegående, som i andre bøger jeg har læst, men overhovedet heller ikke overfladisk, hvor man føler at det er den samme karakter igennem hele bogen, bare med forskellige navne / køn.

Det der trækker lidt ned hos mig, er at jeg stadig havde en anelse svært ved at blive helt indfanget, og jeg havde ingen problemer med at lægge den fra mig igen, og skulle nogle gange sparke mig selv et bestemt sted for at læse i den. Det skyldes dog ikke skrivestilen eller handlingen – overhovedet. Dog skyldes det nok, at jeg har måtte læse bogen på min computer, da jeg ingen e-læser ejer. Det er altså en smule akavet at sidde ved et skrivebord og læse en roman, eller bakse rundt med computeren i sengen, men det lykkedes dog. Når jeg engang får anskaffet mig en e-læser vil jeg helt klart genlæse Pandegnomium, for at se om det ikke skulle hjælpe en hel del på læsningen 🙂

1 comment on “Nicolai Grunnet: Pandegnomium”

  1. Hmm den lyder nu ret interessant, kan godt lide sammenhængen med gaming-universet. Kunne godt tænkes jeg skulle læsen den 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *