Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Søvnløs | Serie:  | Antal Sider: 168
Stjerner:

Nick Clausen gør det igen! Jeg har læst en del gysernoveller af Clausen, som jeg var ret vild med, og jeg havde derfor ret høje forventninger til denne samling. Og den skuffede bestemt ikke! Søvnløs består af 5 noveller. Mine favoritter er Fugleskræmslet, Hypnotisøren og Køter. Jeg kunne også godt lide Spøgelsestennis og Under isen, men de kunne ikke helt måle sig med de andre. Clausen formår dog virkelig at give gåsehud, og potentielt søvnløse nætter. Jeg er dog mest vild med slutningerne på novellerne. Ja, de er en anelse for korte for min smag, men det er også bare fordi jeg gerne vil have mere. Rent egoistisk, intet andet. Jeg læste Søvnløs under forårets readathon, og det var helt perfekt! Spændende og uhyggelige gysere, der kan hjælpe med at holde en vågen haha. Jeg er dog mest imponeret over, hvor Clausen får sine ideer fra. Han bliver ved med at spytte gysernoveller ud, og kvaliteten daler ikke. Der er virkelig stor variation, hvilket også ses i Søvnløs. Ja, de er alle gysernoveller, men de griber emnet an på forskellige måder, og det er fedt. Jeg glæder mig til at se, hvad Clausen finder på i fremtiden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.