Forfatter: Nick Clausen
Original titel: Rejsen
Serie: Den Sidste Vindrytter #2
Antal Sider: 262
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Udvalgt (#1)

Det handler den om:
Den største udfordring i Kians liv venter forude.
Sammen med trolden Rax drager han mod nord til bjergkløften Tarak, hvor prinsessen holdes fanget i valkrypernes hjem.
Undervejs knytter de to et særpræget venskab, der bliver afgørende for deres overlevelse i en verden hvor ting sjældent er hvad de giver sig ud for, og hvor farerne lurer for hvert skridt.

Min mening:
Jeg kan meget bedre lide anden del af serien end den første, historien rev mig med, med det samme. Men stadig ikke sådan, at jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig. Men mere end i den første bog. Jeg elsker hele historien med troldene, og specielt Rax. Han kunne godt gå hen og blive min yndlingskarakter, jeg håber han er med i den sidste del også, det regner jeg i hvert fald stærkt med at han er.
Mine yndlingsscener er nok fra sumpen med sumpens små folk og sumpuhyret, men jeg vil ikke komme nærmere end på det, af frygt for at afsløre noget, hvis du endnu ikke har læst denne bog.
Jeg er stadig ikke helt vild med hans sprog i denne, jeg synes det var bedre i den første bog jeg læste af ham, De Blodige Bid. Men det kan godt være at det bare er mig. Nogen gange syntes jeg bare, at det godt kunne gå hen og blive lidt for akavet og påtaget, som jeg nævnte i den foregående anmeldelse. Men stadig ikke nok til, at det trækker bogen helt ned, og gør den irriterende at læse. Heldigvis.
Jeg glæder mig i hvert fald til, at jeg skal læse den sidste del, for det er en rigtig god bog.Jeg havde svært ved at bedømme denne bog, den svingede mellem 5 og 6 stjerne. Hvis jeg gav halve, ville den få 5½ stjerne. Men fordi jeg er så meget i tvivl, får den “kun” 5 stjerner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *