Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens Hævn | Serie: Hummerkongens Hævn #1 | Antal Sider: 202
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del Nick Clausen bøger, og jeg er altid glade for dem. Denne var jeg dog lidt i tvivl om jeg skulle læse. Selve handlingen lød egentlig spændende nok, men hverken titel eller cover fanger mig. Overhovedet. Det er også den største kritik jeg har af bogen. Undskyld, men jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Det værste er egentlig gruppen af mennesker. Jeg kan sagtens se, at de skal forestille personerne fra bogen, men det ser simpelthen så kiksen ud. Derudover kan jeg egentlig godt se at titlen er fin nok. Men da jeg læste bogen, fik jeg ikke rigtig indtryk af en hummer eller en hummerkonge. Kan godt være jeg har opfanget noget forkert. Selve bogen var faktisk rigtig fin. Handlingen flød godt derud og karaktererne var fine. Jeg er vild med Clausens skrivestil. Det kan jeg vidst roligt sige nu. Uanset hvilken form for bog han skriver, skuffer han mig aldrig. Jeg glæder mig til at læse mere af ham, og jeg glæder mig også til at læse videre i Hummerkongens Hævn, for til trods for titel og cover, så er det en rigtig fin historie med stort potentiale, og selvom det ikke er Nick Clausens bedste bog, så bærer den stadig præg af hans dygtige skriveevner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *