Cirinos_foertaelling_forside.inddForfatter: Nick Clausen
Original titel: Cirinos Fortælling
Serie: Skrifterne fra Safirhavet #1
Antal Sider: 276
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst og Søn

Det handler den om:
Cirinos fortælling foregår i et Middelhavslignende område i Mazuranernes storrige. I et lille fredeligt hjørne, i Rigan, bor Cirino sammen med sin lillebror Fabius og deres mor. De to brødre ernærer sig som safirfiskere og er derfor langt væk hjemmefra, da Cirino bliver bortført og solgt som slave. Han er riganer og frihedshungrende, men riganere er også berømte for deres udholdenhed og slagstyrke, så efter et mislykket flugtforsøg beslutter hans slaveejer sig for at lade Cirino kæmpe i arenaer. På sigt kan det ende med et luksusliv som duellator – men i Cirino er frihedstrangen stærkere…

Cirinos fortælling er en medrivende, spændende og bevægende historie om menneskers evne til at overleve under miserable forhold, om venskaber på trods, og om spirende kærlighed.

Min mening:
Dette er ikke den første bog jeg læser af Nick Clausen, så jeg kender lidt til hans skrivestil, og jeg har altid godt kunne lide hans historier, selvom de ikke har været nogen der har blæst mig omkuld. Jeg havde hørt meget godt om denne, og den lød helt vildt spændende og har en fantastisk forside, så jeg fik en smule høje forventninger.

Jeg blev ikke skuffet, der er hele tiden gang i tingene. Cirinos er en person man let kommer til at holde af, selvom han laver nogle dumme beslutninger ind i mellem. Ikke at jeg bebrejder ham dem, og jeg aner ikke hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde været i hans situation, men ja, jeg krummede tæer ind i mellem og råbte lidt af bogen. Der er mange forskellige karakterer, alle meget troværdige på hver deres måde.

Clausen har formået at overraske mig denne gang, jeg synes der er meget mere bid på denne historie i forhold til de andre, der er så mange fede detaljer og beskrivelser, og siderne vendte nærmest sig selv. Jeg kan dog ikke give bogen 6 stjerner, fordi jeg synes der mangler et eller andet. Jeg ved dog ikke helt hvad, men bare et eller andet, kender I ikke det?

Jeg glæder mig dog rigtig meget til at læse næste bind og se hvad der nu vil ske for Cirino!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *